Hjørring Kommune

Klimahandling i fællesskab

Del

Klimapartnerskabet i Hjørring Kommune byder velkommen til nye grønne medlemmer.

De nye medlemmer i klimapartnerskabet.
De nye medlemmer i klimapartnerskabet.

Samarbejde er hjørnestenen i Hjørring Kommunes klimahandlingsplan Den Store Klimarejse – for alene når vi ikke de ambitiøse klimamål. Derfor er det en stor glæde, at Klimapartnerskabet i dag er blevet udvidet med 7 nye klimapartnerskabsaftaler. Med de nye aftaler har Hjørring nu i alt 54 klimapartnere, som alle bidrager til at gøre den grønne omstilling til virkelighed.

Den officielle underskrivning af partnerskabsaftalerne fandt sted torsdag den 14. november, hvor Hjørring Kommune bød velkommen til de nye partnere: Erhverv Hjørring, BoVendia, Lønstrup Madhus, Candori, Vendsysselske Grønlangkål, Ägte og Solutions4Innovation. Virksomhederne og organisationerne har valgt at indgå i Den Store Klimarejse og bringer hver især unikke kompetencer og visioner ind i klimaarbejdet.

Direktør Michael Vendelbo fra Hjørring Erhverv udtrykker glæde ved at blive en del af Klimapartnerskabet:

I Hjørring Erhverv ser vi den grønne omstilling som en vigtig dagsorden, der kun bliver mere aktuel. Tidligere var den grønne dagsorden noget man kunne vælge til hvis man ville, i fremtiden blevet det License to Operate. Hvis vi, og vores medlemmer, skal være relevante i fremtiden, er det essentielt, at vi er med i front i den grønne omstilling. Derfor giver det mening for os både at indgå i, og bidrage aktivt til, klimapartnerskabet.

Johnny Brinkmann Jensen er direktør for BoVendia, der administrerer 10% af boligmassen i Hjørring Kommune, og for ham er det også en naturlig del af arbejdet at tage ansvar for den grønne omstilling:

Med 10% af kommunens boliger under vores vinger, har vi en unik mulighed for at drive den grønne omstilling i hverdagen. Vores Grønne Pulje støtter lokale tiltag i BoVendias afdelinger, men vores mål rækker længere – vi ønsker at inspirere beboerne til at blive aktive medspillere på den grønne rejse.

Partnerskaber for handling og forandring
Borgmester Søren Smalbro er glad for det brede samarbejde om klimaet, som er afgørende for Hjørring Kommunes ambitioner:

Vi står over for nogle af vores største klimaudfordringer, og ingen kan løfte dem alene. Derfor er det en stor dag, når vi kan udvide klimapartnerskabet. Det fælles ansvar og engagement, som vi ser fra vores klimapartnere, er præcis det, der gør vores klimamål opnåelige.

Og formanden for Teknik- og Miljøudvalget Søren Homann understreger, at den fælles tilgang har vist sig at virke. 

At have 55 klimapartnere, hvoraf 22 er kommet til i år, bekræfter, at Hjørrings erhvervsliv og organisationer er klar til at tage klimahandling. Denne støtte til klimahandlingsplanen viser, at vi i fællesskab kan rykke Hjørring i en mere bæredygtig retning og indfri klimahandlingsplanens ambitiøse mål.

Klimapartnerskabet tilbyder også inspiration og vejledning til borgere og virksomheder, der ønsker at bidrage til den grønne omstilling. 

Viden og netværk: Årlige arrangementer skaber værdi for klimapartnere
Siden de første partnerskabsaftaler blev underskrevet i foråret 2021, har Hjørring Kommune løbende udviklet samarbejdsrammen for klimapartnerskabet. I dag forventes det, at alle klimapartnere deltager aktivt i arbejdet for at skabe konkrete, vedvarende forandringer. Hvert år arrangerer Hjørring Kommune fire arrangementer, hvor partnerne samles om vidensdeling og idéudveksling på tværs af brancher og interesser. Samtidig sikrer en løbende kommunikationsindsats, at alle partnere bliver holdt opdaterede og får mulighed for at tage nye skridt i deres egen klimarejse.

Hjørring Kommune ser frem til det fortsatte arbejde med klimapartnerne og til de positive effekter, det vil have for både borgere, virksomheder, organisationer og foreninger i kommunen.

Kontakter

Projektleder Maj-Britt Jensen, tlf. 41 22 66 02, maj-britt.jensen@hjoerring.dk
Borgmester Søren Smalbro, tlf. 41 22 30 10, borgmester@hjoerring.dk
Udvalgsformand Søren Homann, tlf. 41 93 77 49, soeren.homann@hjoerring.dk

Links

Om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye