Ny forskning fører til ændring i overvægtsindsatser til børn med svær overvægt
Et nyt studie fra Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus har medført ændringer i Aarhus Kommunes indsats til børn med svær overvægt. Aarhus Kommune arbejder nu på at tilbyde en længerevarende og mere fleksibel indsats til børn med svær overvægt.

Forskere fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital, har undersøgt langtidseffekterne af to kommunale livsstilsinterventioner til børn med svær overvægt.
Studiet blev gennemført ved hjælp af kommunale data, skoleundersøgelserne og registre fra Danmarks Statistik på cirka 3000 børn. Vægtudviklingen hos de behandlede børn blev sammenholdt med vægtudviklingen hos øvrige aarhusianske børn med svær overvægt, som ikke havde fået et behandlingstilbud.
Interventionerne bestod af konsultationer mellem sundhedsplejersker, børn og deres familier med fokus på kostvaner, mental sundhed, skærmtid, fysisk aktivitet og søvn. Aarhus Kommunes overvægtsindsats er målrettet børn med svær overvægt i alderen 5-8 år og bestod af tilbud om et indsatsforløb på cirka et år med 3-4 hjemmebesøg. I interventionen tilbudt af Randers Kommune blev børn i alderen 5-17 år tilbudt en indsats med konsultationer efter behov og en varighed på op til 3 år.
Analyse af data fra de to kommunale livsstilsinterventioner viser, at mens begge interventioner førte til en væsentlig vægtreduktion i løbet af de første seks måneder, var det kun den længerevarende og mere individualiserede intervention, der formåede at fastholde vægttabet over tid. Vægttabet var beskedent, men resultaterne understreger vigtigheden af målrettede og fleksible indsatser, der tilpasses det enkelte barn og barnets familie.
Projektet blev gennemført i tæt samarbejde med blandt andre Sundhedsplejen i Aarhus Kommune. Resultaterne har ført til en styrkelse og videreudvikling af Aarhus Kommune overvægtsindsats af skolebørn.
Lasse Hønge Flarup, sektionsleder i Fællesfunktionen, Tværfaglig Enhed, Sundhed, Børn og Unge i Aarhus Kommune:
- Samarbejdet og resultaterne er med til at skærpe og udvikle vores egne indsatser til gavn for børn og unge, og har i det konkrete tilfælde også ført til justeringer af vores eksisterende overvægtsindsats til børn i kommunen.
Jens Meldgaard Bruun, overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus og professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet:
- Denne undersøgelse understreger vigtigheden af en længerevarende og tilpasset indsats for at opnå og vedligeholde vægttab hos børn med overvægt.
Projektet og fundene understreger behovet for mere tværsektorielt samarbejde, hvor akademiske institutioner indgår partnerskab med for eksempel kommuner for at forbedre behandlingstilbuddene til børn med svær overvægt.
Bag om forskningsresultatet
Studie: Long-Term Change in BMI for Children with Obesity Treated in Family-Centered Lifestyle Interventions
Studietype: Populationsbaseret observations-kohortestudie
Samarbejdspartnere:
- Børn og Unge, Aarhus Kommune
- Børn, Unge og Familie, Randers Kommune
- Institut for Folkesundhedsvidenskab
Ekstern finansiering: Fælles regionale pulje til forskning i forebyggelse, Danske Regioner
Interessekonflikter: Nej
Nøgleord
Kontakter
Rasmus Møller JørgensenLæge, ph.d.-studerendeSteno Diabetes Center Aarhus og Aarhus Universitet
rasmujer@rm.dkJens Meldgaard BruunProfessorSteno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitet, National Center for Overvægt
Professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.
Overlæge ved Steno Diabetes Center Aarhus.
Lægefaglig leder, Nationalt Center for Overvægt
Claus HastrupKommunikationskonsulentSteno Diabetes Center Aarhus
Tlf:51736151claus.hastrup@rm.dkBilleder



Links
Om Steno Diabetes Center Aarhus
Steno Diabetes Center Aarhus er Region Midtjyllands forsknings- og udviklingscenter på diabetesområdet.
Vi arbejder for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv - og knække kurven, så færre får diabetes.
Vi udvikler nye og innovative indsatser inden for behandling, forebyggelse, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde. I særlig grad til gavn for alle, som er påvirket af diabetes, men i høj grad også til gavn for det samlede danske sundhedsvæsen.
Centret har til huse på Aarhus Universitetshospital. Vi er drevet og ejet af Region Midtjylland og støttet af en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Læs mere på stenoaarhus.dk.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt studie fra Aarhus stiller spørgsmålstegn ved europæiske forholdsregler om fædres brug af epilepsilægemiddel22.5.2025 17:12:21 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra forskere ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital kunne ikke vise nogen øget risiko for psykiske udviklingsforstyrrelser hos børn, hvis fædre brugte lægemidlet valproat under sædcelledannelsen. Resultaterne er netop offentliggjort i JAMA Network Open og nuancerer tidligere forholdsregler udsendt fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).
Ældre patienter får bedre og billigere behandling, når fæcestransplantation kan gives i hjemmet29.4.2025 14:56:01 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at en kombination af hjemmebehandling og fæcestransplantation (FMT) til ældre patienter med tarminfektion med Clostridioides difficile (CDI) er både effektiv og billigere end den sædvanlige behandling.
AUH inviterer patienter og pårørende helt tæt på forskningen7.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 24. april slår Aarhus Universitetshospital dørene op for borgere og patienter, der er interesserede i forskning – enten som forsøgsdeltagere eller som medforskere. Arrangementet er en del af det landsdækkende initiativ Forskningens Døgn.
Ny forskning: To hjerteklapper til TAVI-behandling er ligeværdige4.4.2025 08:22:09 CEST | Pressemeddelelse
En omfattende dansk undersøgelse har sammenlignet to typer hjerteklapper, der anvendes ved Transkateter Aortaklap Implantation (TAVI), og fundet dem ligeværdige med hensyn til sikkerhed og effektivitet efter ét år.
Personer med epilepsi får færre børn28.3.2025 08:19:57 CET | Pressemeddelelse
Epilepsi kan have store konsekvenser for både for den enkelte patient og for familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum