DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Havet truer – men hvor, hvor meget og hvornår?

Del

DMI opdaterer Klimaatlas med nyeste data for vandstand og stormflod. Nu vises fem mulige fremtider og et mere detaljeret overblik over fremtidens stormfloder – herunder den fremtidige hyppighed af nutidens 100 års-hændelser, som den vi oplevede i oktober 2023.

I oktober 2023 pressede kraftig vind fra øst høje vandstande, der var stuvet op i Østersøen, ind i de sydlige bælter og skabte en stormflod, der ødelagde sommerhuse og både, brød gennem diger og gav store oversvømmelser. Den samme vind ville give en endnu højere stormflod i fremtiden, ligesom vi oftere vil opleve det, der i dag kun sker én gang hvert 100 år. Den fremtidige hyppigheden for stormfloder af den kaliber kan nu ses i Klimaatlas. Arkivfoto: Kystdirektoratet, Jakob Gjerluff Ager.
I oktober 2023 pressede kraftig vind fra øst høje vandstande, der var stuvet op i Østersøen, ind i de sydlige bælter og skabte en stormflod, der ødelagde sommerhuse og både, brød gennem diger og gav store oversvømmelser. Den samme vind ville give en endnu højere stormflod i fremtiden, ligesom vi oftere vil opleve det, der i dag kun sker én gang hvert 100 år. Den fremtidige hyppigheden for stormfloder af den kaliber kan nu ses i Klimaatlas. Arkivfoto: Kystdirektoratet, Jakob Gjerluff Ager. Kystdirektoratet

I et mellemhøjt udledningsscenarie, forventes middelvandstanden i Danmark at stige med 42 centimeter i gennemsnit, når vi kommer til slutningen af århundredet. Men det er ikke det gennemsnitlige havniveau, der i sig selv udgør en udfordring.

Når stormfloderne rammer land, skyller vandet ind fra et højere og højere udgangspunkt. Derfor vil vandet hyppigere nå niveauer på land, der er sjældne i dag. I det samme scenarie vil stormfloder, der i dag statistisk set opleves én gang hvert 20. år, være hændelser, der kan ske hvert andet år i gennemsnit.

Fremtidens havniveau og stormfloder kan man nu se i flere detaljer i DMI’s Klimaatlas, der giver et bud på, hvor det danske klima bevæger sig hen i fremtiden. I Klimaatlas optræder nu opdaterede tal for vandstand og stormflod, der nu også vises for alle fem udledningsscenarier, der benyttes i den seneste hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC.

Flere udledningsscenarier tilgængelige

Udledningsscenarier er forskellige bud på, hvordan verdens fremtidige udledninger af drivhusgasser kan blive. Det er netop den fremtidige drivhusgasudledning, der afgør, hvor store klimaforandringer vi går i møde.

Derfor viser Klimaatlas også flere mulige fremtider, der er baseret på den nyeste generation af udledningsscenarier, som kaldes Shared Socioeconomic Pathways (SSP).

SSP-scenarierne ligger bag de klimamodelberegninger, der indgår i Klimaatlas, hvor de omsættes til et overblik over de forventede ændringer i fremtidens danske klima. De opdaterede tal for vandstand og stormflod under fem forskellige scenarier kan findes online på www.klimaatlas.dk

Udover at de nye vandstand- og stormflodstal er baseret på flere udledningsscenarier, så indgår Kystdirektoratets nyligt opdaterede højvandsstatisk også. Klimaatlas opdateres løbende når nye data og eller nye metoder er tilgængelige, da det er vigtigt at klimatilpasningsaktører har nyeste viden tilgængelig til deres projekter og planlægning.

– Klimaatlas har siden lanceringen i 2019 vist, at der kommer flere og kraftigere stormfloder i Danmark i et varmere klima. Nu har vi endnu en gang opdateret datasættet med nyeste data og metoder for at tilbyde det bedst mulige grundlag til planlægning af klimatilpasning i Danmark, siger Mark Payne, der er videnskabelig leder for Klimaatlas hos DMI i Nationalt Center for Klimaforskning.

Opdateringen betyder, at der nu er fem i stedet for tre scenarier i Klimaatlas, det giver nu flere mulige fremtider og et mere præcist beslutningsgrundlag for klimatilpasningsaktører at forholde sig til. Det kan du se i nedenstående tabel, der ligeledes bliver sammenholdt med global opvarmning.

Hvor meget, hvor ofte og hvornår?

Et gradvist varmere klima giver en stigende risiko for oversvømmelser i kystområder i Danmark. Havniveauet omkring Danmark kommer til at stige, uanset hvor store mængder drivhusgas, der udledes fremover.

Men hvor meget og hvor hurtigt, havniveauet stiger, afhænger af, hvor hurtigt og kraftigt de globale udledninger reduceres.

Havniveaustigningen accelerer fortsat, og uanset fremtidige udledninger vil havvandet stige også efter år 2100.

Danmark vil især opleve den ændring, når landet rammes af en stormflod. Stormflod skabes af vind, der presser vand ind mod kysterne og får vandstanden til at stige. Stormfloder, der rammer kysterne, vil ofte følges med store bølger, som igen skal lægges oven på vandstanden.

Fremtidens stormfloder vil med den højere gennemsnitlige vandstand starte fra et højere udgangspunkt, og dermed presse vandet højere op langs kysterne, end det er tilfældet i det nuværende klima. I et mellemhøjt udledningsscenarie, der svarer omtrent til verdens landes nuværende klimapolitikker, starter stormfloderne slutningen af dette århundrede 42 centimeter højere end i dag.

– Mange husker nok efterårsstormen i oktober 2023, der bød på en 100 års stormflod. Den fremtidige hyppighed af den type hændelser, fremgår nu også i Klimaatlas. Indikatoren viser bl.a. at en stormflod der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, bliver en hændelse der kan indtræffe ca. hvert tredje år i slutningen af århundredet, i et mellemhøjt udledningsscenarie, siger Mark Payne.

Vandstand
og Stormflod

Reference

(1981-2010)

2071-2100

Enhed

Meget lav udledning

(SSP1-1.9)

Lav udledning

(SSP1-2.6)

Mellemhøj udledning

(SSP2-4.5)

Høj udledning

(SSP3-7.0)

Meget høj udledning

(SSP5-8.5)

Middel-vandstand

0

31

34

42

49

59

Ændring i cm

Hyppighed af nuværende 20-års hændelse

1

6

8

14

22

38

pr. 20 år

Hyppighed af nuværende 100-års hændelse

1

15

19

31

47

90

pr. 100 år

1-års hændelse vandstand

124

155

159

167

173

184

cm

5-års hændelse vandstand

155

186

189

197

204

214

cm

Stormflod 20-års hændelse vandstand

181

212

215

223

230

240

cm

Stormflod 50-årshændelse vandstand

193

224

227

235

242

252

cm

Stormflod 100-årshændelse vandstand

200

231

234

242

249

259

cm

null
Skitse af graferne i Klimaatlas. Denne skitse er et hypotetisk eksempel, der viser ændring i middelvandstand på tværs af Danmark. Det bedste bud (medianværdien, den fuldt optrukne streg i søjlen). Det nedre bud (10-percentilen) og det øvre bud (90-percentilen) danner usikkerheds-intervallets, og dermed søjlens, nederste og øverste grænser. DMI

Fakta | Klimaatlas

  • DMI’s Klimaatlas udstiller autoritative data om fremtidens klima i Danmark frit tilgængeligt i mange forskellige formater.
  • Klimaatlas viser tal, grafer og figurer, som er konkrete bud på de forventede klimaændringer i fremtiden.
  • Klimaændringerne er baseret på scenarier for fremtidig udledning af drivhusgasser – et højt, mellemhøjt eller et lavt udledningsscenarie – beskrevet af FN’s Klimapanel, IPCC.
  • Klimaatlas data indgår i Miljøstyrelsens værktøj KAMP (Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere), der og gør det muligt for brugere at simulere konsekvenserne af ekstreme vejrforhold og andre klimaeffekter på et lokalt niveau.
  • Klimaatlas data indgår i Kystdirektoratets værktøj Kystplanlægger, som kortlægger risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoen.

Nøgleord

Kontakter

Om Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Ny DMI-supercomputer til vejr og klima tages i brug i unikt samarbejde med tre andre nationale meteorologiske tjenester23.9.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse

De nationale meteorologiske institutter i Irland, Danmark, Island og Holland er gået sammen om at handle på klimaforandringerne med mere rettidige vejrudsigter på en ny, nu operationel, fælles supercomputer. Det er med til at forberede de enkelte lande på konsekvenserne af vejrmønstre, som forventes at blive mere ekstreme og mere udfordrende at forudsige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye