Unge i kommunen får et nyt mødested
De unge fra Campusrådet og Ungeklimarådet i Aabenraa Kommune får nu et fælles mødested. Som en del af Realdanias 25-års jubilæum har de besluttet at støtte mindst 150 lokale fællesskaber ved at skabe steder, hvor de kan mødes og udvikle deres aktiviteter. Campusrådet og Ungeklimarådet er blandt de første, der får glæde af dette tiltag og kan forhåbentligt samles i et nyt fælles rum næste år.
Campusrådet og Ungeklimarådet har, med støtte fra Realdania, fået muligheden for at skabe et centralt mødested, som de har valgt at kalde "Æ Hyt." Det nye sted skal fungere som en oase midt i Campusparken, hvor unge kan mødes om fælles interesser, engagere sig i projekter og slappe af i grønne omgivelser. Pavillonen opføres i hjertet af campus, tæt på byens ungdomsuddannelser og byliv.
- I Campusrådet og Ungeklimarådet er vi superbegejstrede for, at vi får dette sted, og vi vil gøre vores bedste for, at det bliver et rigtig fedt sted at være. Vi er en gruppe engagerede unge, der virkelig ser frem til et sted, hvor vi kan mødes for at tale om de ting, der betyder noget for os, vores by, miljø, studieliv og fremtid. Vi er meget forskellige, men netop dét gør os stærke – nogle er superkreative, andre brænder for klimaet, og så er der dem, der bare får ting til at ske. Vi laver aktiviteter sammen og hver for sig og får derigennem flere unge med i nye fællesskaber," siger Emma Harnisch, formand for Campusrådet i Aabenraa.
Unge, der gør en forskel
Bag ansøgningen står netop Campusrådet og Ungeklimarådet, der tilsammen samler unge mellem 15 og 25 år fra hele Aabenraa Kommune. Her engagerer de sig i emner, som både betyder noget for dem og for byen – fra miljø og bæredygtighed til studieliv og sociale fællesskaber. Mødestedet skal være et samlingspunkt for alle unge, uanset baggrund, hvor de kan mødes om deres ambitioner om at skabe positiv forandring i lokalområdet.
- Jeg er utrolig stolt over, at de unge har skabt et stærkt fællesskab, som nu bliver anerkendt med et nyt mødested. Her kan de samles om de emner, der betyder mest for dem. Det understreger samtidig, at vi har et dynamisk studiemiljø her i kommunen, hvor unge får mulighed for at forme deres omgivelser og skabe noget meningsfuldt sammen. Jeg håber, at det nye mødested vil gøre det endnu mere attraktivt for unge at engagere sig i fællesskabet og tage del i at gøre en forskel, siger Jan Riber Jakobsen, borgmester i Aabenraa Kommune.
Vores Sted: en gave fra Realdania til fællesskaber
Som led i sit 25-års jubilæum ønsker Realdania at støtte mere end 150 fællesskaber i Danmark med et fysisk samlingssted. Under initiativet Vores Sted uddeler Realdania træpavilloner til udvalgte fællesskaber, som selv vælger deres placering. Ud af de 679 ansøgere fik 60 projekter, herunder Campusrådet og Ungeklimarådet, tildelt en pavillon i første runde.
De unge i Aabenraa Kommune valgte pavillonen Værkstedet, som giver mulighed for kreativ udfoldelse og fælles projekter. Forventningen er, at stedet står klar inden sommeren 2025, så flere af de unge, som har været med til lave ansøgningen, kan få glæde af det nye samlingssted.
Kontakter
Jan Riber Jakobsen
Borgmester, Aabenraa Kommune
Tlf.: 29 32 25 30
E-mail: jrj@aabenraa.dk
Emma Harnisch
Formand, CampusRåd Aabenraa
Tlf.: + 49 152 5160 2936
E-mail: emmaharnisch771@gmail.com
Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf.: 24 91 79 28
E-mail: jfie@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune forbedrer vandkvaliteten i Hostrup Sø15.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter fire års målrettet indsats har Aabenraa Kommune forbedret vandkvaliteten i Hostrup Sø ved at styrke økosystemet.
Nyt udbud af forpagtningskontrakter for landbrugsjord i Aabenraa Kommune14.11.2024 14:15:16 CET | Pressemeddelelse
I lighed med tidligere i år bortforpagter Aabenraa Kommune landbrugsjord i 10 separate kontrakter. Udbuddet omfatter i alt næsten 60 hektar jord.
Aabenraa Kommune annullerer udbuddet på ny svømmehal i Aabenraa1.11.2024 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
De indkomne bud på sagen lever ikke op til de udbudte betingelser, hvorfor Aabenraa Kommune må annullere udbuddet på en ny svømmehal i Aabenraa.
Musikkens År 2025 bliver en musikalsk fest i hele Aabenraa Kommune30.10.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
2025 står i musikkens tegn i Aabenraa Kommune. Musikåret skal bidrage til festlig fejring af musiklivet og være med til at skabe musikalsk glæde på tværs af alle generationer og byer i kommunen.
Der er nu åbnet for ansøgninger til CSR-mærke Aabenraa 202515.10.2024 14:49:01 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i Aabenraa Kommune kan fra 15. oktober til og med 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum