Pas på hestens mave i vintersæsonen
Kolik er den næst-hyppigste årsag til, at danske heste må gennemgå en - ofte kostbar - dyrlægebehandling. Få dyrlægens råd til at undgå den potentielt livstruende tilstand, som peaker i vintermånederne, mens hesten står på stald.
- Hvert efterår og vinter rammes tusindvis af heste af kolik, som er en smertefuld og potentielt livstruende tilstand. Undersøgelser viser, at 58 % af danske hesteejere har eller har haft en kolikramt hest. Hos Agria viser statistikkerne, at antallet af skadesanmeldelser med kolik som årsag er steget med 30 procent fra 2022 til 2023 og er i dag den næsthyppigste årsag til, at danske heste får brug for dyrlægebehandling, fortæller Lotte Evers, marketingchef i Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:
- Vi ser en tydelig stigning i antallet af koliktilfælde, når mørket og kulden sætter ind. Her fordobles antallet af kolikanfald sammenlignet med august, som er den måned med det laveste niveau.
Ændring i rutinerne
- Ordet ”kolik” bruges som en fællesbetegnelse for en lang række symptomer, der stammer fra hestens mave-tarmregion, men ”kolik” er ikke alene en diagnose for ”diffuse mavesmerter”: Det er en reel sundhedsrisiko for vores heste, man som hesteejer må forholde sig til, forklarer Jon Vedding, der er hestedyrlæge og dyrlægekonsulent hos Agria Dyreforsikring.
- I Agria kan vi følge antallet af anmeldte skader fra år til år, og her kan vi se, at antallet af koliktilfælde er knyttet til årstiden, forklarer han.
Hestedyrlægen vurderer, at risikoen for kolik stiger, hvis de daglige rutiner bliver ændret, og hvis hesten bliver redet markant mindre end normalt.
- Mørke, korte dage kan medføre, at rytterne ikke rider i samme omfang, men pause gør ikke noget godt for hesten, tvært imod: Det er pauser og mere tid på stald, som øger forekomsten af kolik. I vinterperioden er der mindre arbejde og mere tid på stald, hvilket øger risikoen for kolik. Heste på stald og i arbejde bør motioneres dagligt, understreger Jon Vedding.
En anden fælde er, at hesten ikke får nok vand, hvis den står på marken i frostvejr: Vandet i vandkopperne kan fryse til, og så får hesten ikke nok at drikke. En plastikspand kan derfor være et bedre alternativ.
- En stillestående hest, som ikke drikker nok vand, rammes nemmere af forstoppelse og kolik, og derfor er det især vigtigt at gennemgå foderplanen, hvis man ikke træner hesten, som man plejer. Der skal kun et par dages hvile til, for at en hest, som får et højt energiniveau gennem sin foderplan, bliver ramt af nyreslag og andre muskelskader, hvis den begynder at arbejde som sædvanligt lige oven på en hvileperiode, forklarer Jon Vedding.
Forebyg kolik i vintermånederne
- Mangel på vand på folden kan føre til forstoppelse og kolik. Undersøgelser har vist, at heste foretrækker lidt varmere vand om vinteren. Heste skal i forhold til Dyrevelfærdsloven have fri adgang til vand eller mulighed for at kunne drikke to gange fordelt ud på en hel dag. Hesten har grundlæggende behov for at drikke fem liter vand per 100 kilos kropsvægt per dag.
- Stillestående heste som får en normal foderportion risikerer kolik og nyreslag. Halvér eller fjern kraftfoder, og spred gerne foderet ud over hele folden, så hesten rører sig mellem foderhækkene. Giv også gerne hesten mindre portioner af foder, hvis den stadig får lidt kraftfoder.
- Hvis man har mulighed for at holde hesten i gang, så er det klart at foretrække. Regelmæssig motion er godt for hesten, selvom det er mørkt og koldt.
- Det er afgørende, at heste på fold i efteråret, vinter og forår har adgang til grovfoder ad libitum. Grovfoderet skal være hestens primære foderkilde.
Ved mistanke om kolik
Har du mistanke om, at hesten har kolik, er det vigtigt, at du holder øje med hestens gødning. For lidt eller ingen gødning er ikke et godt tegn. Tag pulsen og temperaturen, og lyt efter, om der er lyd fra maven. En frisk mave rumler med jævne mellemrum. Gå med hesten for at aktivere tarmen, og undgå, at hesten lægger sig ned og ruller rundt. Hvis det er et mildt tilfælde af kolik, så kan en rask gåtur hjælpe, og det kan faktisk fjerne kolikken. Bliver smerterne derimod værre på gåturen, skal hesten forbi dyreklinikken.
- Selv om de fleste koliktilfælde ikke er livstruende, er det meget vigtigt at tage symptomerne alvorligt, fordi hestens tilstand hurtigt kan forværres. Derfor er det afgørende, at vi som hesteejere er opmærksomme på de faktorer, der kan føre til kolik, og tager de nødvendige skridt for at minimere risikoen, siger Jon Vedding.
Fakta: Symptomer på kolik
Kolik er et symptom grundet problemer i hestens bughule, men over 90% af koliksymptomerne stammer fra mave-tarmkanalen. Ved kolikanfald holder hesten op med at spise. Den bliver urolig, skraber med forhovene og kigger om på bugen. Ofte vil den lægge sig ned for at rulle, og når den rejser, sig ryster den sig ofte ikke, som en rask hest ville gøre. Ved meget voldsomme smerter kan hesten sparke op mod bugen og kaste sig rundt på jorden. Hesten begynder at svede, og puls og vejrtrækningsfrekvens stiger.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Dobbelt så mange nikotinforgiftede hunde på ét år11.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreforsikringsselskabet Agria har på et år registreret dobbelt så mange tilfælde af nikotinforgiftning blandt hunde sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig advarer selskabets direktør om ”et nok ikke ubetydeligt mørketal: Der er formentlig endnu flere hunde, der reelt er blevet forgiftede, uden at nikotin- eller snusforgiftning blev identificeret eller anmeldt som årsag”.
Ny undersøgelse: Danskernes dyr forkæles i julen9.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes kæledyr skal også mærke, at det er jul. Det viser en ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring: 64 procent af de danske hundeejere planlægger at forkæle deres hunde lidt ekstra denne jul. Det samme gør hver fjerde katteejer. Men samtidig med at julen hænges op og sættes på bordet, stiger antallet af kæledyr, der kommer alvorligt til skade eller bliver syge, til det dobbelte, advarer forsikringsselskabet.
Tech-fobia? Kæledyrsejere takker nej til gadgets6.12.2024 10:27:17 CET | Pressemeddelelse
Ny teknologi er blevet en integreret del af vores liv, bl.a. fordi det letter vores dagligdag – og det er noget, næsten alle danskere tager imod med kyshånd. Men én gruppe er svær at imponere med ”tech-trends”, viser en undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring: Mere end halvdelen af de danske hunde- og katteejere siger nej tak til tekniske løsninger, der ellers vil kunne gøre livet som kæledyrsejer nemmere og mere stressfrit.
Kaninen: Måske Danmarks mest misforståede kæledyr4.12.2024 14:57:23 CET | Pressemeddelelse
Vidste du, at kaninen er Danmarks tredje mest populære kæledyr? At den er meget social, har brug for virkelig meget plads og kan blive langt over 10 år gammel? Kaninen er et af Danmarks mest misforståede kæledyr, så for at skabe større fokus på det gode kaninliv har Agria valgt at indgå i et strategisk samarbejde med Kaninværnet.
Overlevelsesguide for dig med hund i teenagealderen3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er din nuttede hundehvalp pludselig blevet til en pubertetsplaget teenager, der har glemt alt, hvad den har lært? Mangler du en overlevelsesguide til at tackle unghundens mange fysiske og hormonelle forandringer? Du er ikke den eneste! Her får du hundeekspertens tips og tricks til at guide din firbenede igennem denne udfordrende periode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum