Cabi

ProfilService i Brøndby vinder national CSR-pris – gør en kæmpe forskel for udsatte ledige

Del

ProfilService vinder CSR People Prize 2024 for deres systematiske arbejde med at ansætte udsatte ledige. Via innovative tiltag og investeringer er ProfilService lykkedes med at finde medarbejdere blandt ledige, der ellers ville have haft svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.

Billedtekst: ProfilService vinder CSR People Prize 2024 i kategorien Virksomheder med mere end 250 medarbejdere. Foto: Cabi
Billedtekst: ProfilService vinder CSR People Prize 2024 i kategorien Virksomheder med mere end 250 medarbejdere. Foto: Cabi

Ved et stort event i GAME StreetMekka i København er rengøringsfirmaet ProfilService blevet vinder af CSR People Prize 2024 i kategorien Virksomheder med mere end 250 medarbejdere.

CSR People Prize uddeles af videnshuset Cabi og gives til virksomheder, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner bliver en del af arbejdsmarkedet.

Brøndbyvirksomheden beskæftiger 500 medarbejdere inden for rengøring og vinduespolering, hvoraf 20 % af virksomhedens ansatte kommer fra kanten af arbejdsmarkedet.

Gennem samarbejder og partnerskaber med kommuner og kunder, er ProfilService lykkedes med at etablere tiltag, som giver udsatte ledige gode forudsætninger for varig tilknytning til arbejdsmarkedet. De har fx ansat en tidligere kommunalt ansat med stor indsigt i de kommunale systemer. Det har været med til at åbne døre.

”Det nytter kun noget, hvis det lykkes at forankre, hos kunder og samarbejdspartnere, ideen om at en medarbejder fra kanten af arbejdsmarked er lige så meget værd som andre medarbejdere”, forklarer Sten Meedom, administrerende direktør i ProfilService.

Arbejder systematisk med at finde arbejdskraft blandt ledige fra kanten

I år har der været over 50 indstillede virksomheder til CSR People Prize. Alle indstillede er blevet screenet og vurderet på baggrund af research, interview og indsamlet data.

Årets nominerede og vindere er valgt af en stærk og erfaren jury med en stor bredde og indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskning, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investeringer.

Ifølge Mette Rønnau, formand for CSR People Prize-juryen og direktør for Cabi, vinder ProfilService CSR People Prize 2024, fordi de med succes har arbejdet systematisk med at finde arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.

”ProfilService har opstillet ambitiøse sociale KPI’er, der har forrang for de økonomiske. Og de formår at indfri dem. Med lavt sygefravær og lav medarbejderomsætning er ProfilService en virksomhed, andre i branchen kun kan lade sig inspirere af.”

Juryens formand fremhæver, hvordan ProfilService også prioriterer de indsatser, der måske ikke giver afkast nu og her, men giver en stor gevinst på længere sigt.

”ProfilService har haft stor succes med et særligt onboardingforløb og lønnet sprogundervisning, der udbydes døgnet rundt. Tiltagene har krævet tid og koordinering, men de giver nu ProfilService en kæmpe fordel, når de skal rekruttere og fastholde medarbejdere”, afslutter Mette Rønnau.

 

For yderligere information, kontakt:

Ea Nielsen, souschef i Cabi, tlf. 4128 4126 | eni@cabiweb.dk

 

Fakta om CSR People Prize
CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet.

Prisen blev i år uddelt i tre kategorier:

  • Virksomheder med færre end 250 medarbejdere
  • Virksomheder med mere end 250 medarbejdere
  • Virksomheder, der udmærker sig ved at gøre en forskel for unge medarbejdere.


ProfilService vandt prisen for Virksomheder med mere end 250 ansatte foran Frode Laursen A/S, som også var nomineret i kategorien.

Juryen bag CSR People Prize 2024 består af:

  • Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune
  • Ellen Marie Friis Johansen, CSR Chef, Dansk Erhverv
  • Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest
  • Louise Sjøntoft, HR Direktør, NCC Danmark
  • Marianne Bøttger, CEO, GoCollective
  • Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet
  • Mette Rønnau, formand for jury og direktør i Cabi.
For at se dette indhold fra www.youtube.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kontakter

Om Cabi

Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for alle, der ønsker at fremme:

  • udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse
  • udsatte medarbejderes muligheder for at blive i deres job
  • trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.

Hvert år siden 2002 har Cabi også uddelt CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. 

Udsatte unge, S'et i ESG og trivsel

Cabi bidrager til at udvikle den danske beskæftigelsesindsats, og vores mål er, at endnu flere virksomheder tager socialt ansvar. Derfor stiller vi os til rådighed for at formidle gode erfaringer, eksempler, tal og metoder til pressen for at nuancere og øge den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
Det er fx inden for temaer som: 

Følg pressemeddelelser fra Cabi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cabi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye