Millionbevilling: Ph.d.-projekter skal give ny viden om lærerstuderendes overgang til praksis og børns trivsel
Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning uddeler i år mere end 30 millioner kroner til 12 praksisnære ph.d.-projekter. Emnerne spænder bredt, og de ph.d.-studerende skal blandt andet undersøge overgangen fra studiet til uddannet lærer og se på pædagogens arbejde med børnenes trivsel.
Hvordan omdanner nyuddannede lærere teori til praksis, når de begynder deres første job i folkeskolen? Hvordan arbejder pædagoger med børns trivsel gennem deres deltagelse i fællesskaber? Og hvordan er socialrådgiveres rolle og deltagelse i skolen i forbindelse med tidlig indsats over for børn, som der er behov for at bekymre sig ekstra om?
Dette og meget andet skal gennem de kommende år undersøges igennem 12 ph.d.-projekter, som nu får støtte gennem Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning.
Rådet giver hvert år midler til praksisnære ph.d.-projekter, der skal understøtte forskning og skabe ny viden inden for lærerfaglige og pædagogiske områder i grundskolen. Samtidig skal projekterne bidrage til at øge vidensgrundlaget på professionshøjskolerne.
Alle 12 ph.d.-projekter bliver forankret i et samarbejde med både en professionshøjskole og et universitet for at binde forsknings- og uddannelsesmiljøerne sammen og sikre, at den nye viden gavner de pædagogiske uddannelser og praksis i folkeskolen
Læs om de 12 projekter: https://phdraadetforuddannelsesforskning.dk/
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Dette års 12 ph.d.-projekter er glimrende eksempler på, hvordan visionære ph.d.-studerende kan være med til at levere praksisnær og konkret viden om alt fra børns trivsel til nyuddannede læreres start i folkeskolen. Tidligere projekter har blandt andet vist, hvordan det at føle sig inddraget i beslutninger om undervisningen er centralt for elevernes engagement og deltagelse, og hvordan det er muligt at lære elever helt ned til 8-10 år at løse ligninger via en undersøgende matematikundervisning. Det vidner for mig om, at ph.d.-projekterne både bidrager til at gøre en reel forskel for børn og unge, og at de er med til at udvikle de værktøjer, som vores lærere, pædagoger og socialrådgivere har til rådighed.
Fakta
- Det overordnede formål med ph.d.-stipendierne er at forbedre udbyttet for alle elever i folkeskolen og dermed deres forudsætninger for videreuddannelse og beskæftigelse.
- Rådet er forankret på Aarhus Universitet og består af repræsentanter fra universiteter, professionshøjskoler, internationale forskere og relevante aftagere, der alle udpeges af uddannelses- og forskningsministeren.
- Bevillingerne gives som treårige tilsagn til ph.d.-studerende, der gennemfører deres ph.d.-uddannelse i samarbejde mellem et universitet og en professionshøjskole.
- Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning har uddelt 154 bevillinger i perioden 2011-2023.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Invitation: H.M. Dronningen og minister hylder enestående forskning med en af verdens største forskningspriser8.12.2025 13:19:07 CET | Presseinvitation
H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren uddeler en helt ny – og en af verdens største - forskningspriser til europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau.
Skal tiltrække flere læger: Medicinuddannelsen får stærkere tilknytning til yderområder i Region Østdanmark5.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og de øvrige partier bag Sundhedsreformen 2024 afsætter penge til, at der kan uddannes flere speciallæger, og at borgere kan få bedre adgang til behandling i yderområderne i Region Østdanmark. Det skal flere initiativer på medicinuddannelsen på Københavns Universitet understøtte.
Into Innovation Award: Vinder af innovationspris udvikler unik kvantechip til fremtidens sikre kommunikation og kvantecomputere4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny, verdensførende kvantechip med stort kommercielt potentiale - og hans evne til at omsætte forskning til forretning - indbringer professor Peter Lodahl den nystiftede pris Into Innovation Award.
Into Change Award: Forskergruppe modtager en af verdens største forskningspriser for at svare på, hvor jorden og mennesket kommer fra3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskergruppe ENGRAVE har fundet svaret på et mysterium, som har optaget forskere i mere end et halvt århundrede; hvor stammer vi alle sammen fra? Opdagelsen indbringer gruppen en af verdens største forskningspriser Into Change Award på 8 mio. kr.
Dansk månemission er rykket tættere på til konference med europæiske rum-ministre27.11.2025 07:45:42 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund deltager i European Space Agency’s ministerkonference. Her han hun annonceret, at Danmark øger bidraget til ESA. Det øgede bidrag gør det muligt at realisere Danmarks planer om at lede en månemission.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum