Import af benzinbiler fra Sverige i frit fald
13.11.2024 11:43:37 CET | Autoparts24 ApS | Pressemeddelelse
Mens det buldrer afsted med import af brugte elbiler fra Sverige, så er der samtidig historisk få brugte diesel- og benzinbiler, der er kommet til Danmark fra Sverige i 2024. Det viser en opgørelse, som Motorstyrelsen har foretaget for Autoparts24.

En svag svensk krone og attraktive statstilskud til elbiler har de seneste år gjort det særdeles attraktivt at importere brugte elbiler fra Sverige til Danmark.
Hvor tallet i 2022 lå på 283 biler, så er det alene i årets første ti måneder i år blevet importeret godt 1800 brugte elbiler fra Sverige.
En stigning på over 500 procent.
Men hvor interessen for brugte elbiler har været enorm, så er der samtidig sket en stor opbremsning i importen af benzinbiler, der er gået fra godt 1000 til 500 i samme periode.
Det viser en ny opgørelse, som Motorstyrelsen har foretaget for Autoparts24.
Det store fald i importen af brugte benzinbiler fra Sverige hænger formentlig direkte sammen med stigning i brugte elbiler, lyder vurderingen fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24.
- Der har været en enorm appetit på elbiler herhjemme, og i Sverige har der været statstilskud ved køb af nye elbiler, der sammen med den lave svenske krone har gjort det attraktivt at købe elbiler brugt for danskere. Og samtidig har det gjort, at benzinbiler er blevet mindre attraktive, siger han.
Ifølge Troels Meier er udviklingen samtidig et meget godt billede på den store forskydning, der sker i bilmarkedet herhjemme, hvor attraktive vilkår for købere i vores nabolande og store prisforskydninger er med til at skabe helt nye muligheder for danske bilkøbere.
- Den danske bilpark gennemgår store forandringer i de her år, og overordnet set er det positivt, at de brugte biler, vi importerer, er med til at understøtte den grønne omstillling og få erstattet en stor del af vores fossile bilpark til biler uden udledninger af partikler, siger han.
Om Autoparts24
Autoparts24 er dansk og en af Europas største onlinemarkedspladser for salg af brugte originale reservedele. Over 100 udvalgte autoophuggere over hele Europa sørger for, at vi altid har mere end fire millioner unikke reservedele på lager, der bliver leveret til private og professionelle på få dage. Til glæde for miljøet og økonomien.
Følg pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Autoparts24 ApS
De seneste år er over 1.700 falske dele til biler standset i tolden27.8.2026 08:49:57 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en eksplosion i antallet af falske dele til biler, der bliver stoppet og beslaglagt ved grænsen til Danmark. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Autoparts24.
Rekordmange tyske bøder sendt til inddrivelse i Danmark23.6.2026 09:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Tyske myndigheder er for alvor begyndt at komme efter danske bilister, der ignorerer bøder, de har modtaget i Tyskland. I 2025 blev et rekordhøjt antal ubetalte bøder nemlig sendt fra Tyskland til Danmark, så Gældsstyrelsen kunne inddrive pengene på vegne af Tyskland. Det viser nye tal, som Autoparts24 har fået udleveret af Bundesamt für Justiz.
Salget af reservedele til elbiler tredoblet på få år11.6.2026 10:27:39 CEST | Pressemeddelelse
De seneste år er der sket en voldsom stigning i efterspørgslen af reservedele til elbiler, hvilket har ført til en tredobling af salget alene i Danmark hos Autoparts24. En del af forklaringen skal findes i det stigende antal elbiler på vejene, men også de meget høje priser på nye dele spiller en væsentlig rolle.
Autoparts24 runder 100 samarbejdspartnere21.5.2026 13:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Efter en række aftaler med nye leverandører i særligt Belgien og Holland, har Autoparts24 nu rundet over 100 samarbejdspartnere. Der har været et stort fokus på kvalitet hos de nye leverandører, der skal være med til at øge den positive udvikling i salget, der har været i Frankrig, Tyskland og Benelux de seneste år.
Se listen: Her er bilerne, der oftest dumper til syn15.4.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ud af de godt 1.2 millioner biler, der blev synet i 2025, blev der på mere end hver tiende bil fundet så alvorlige fejl og mangler, at bilen skulle til omsyn. Og her var en række bilmærker og modeller særligt problematiske. Det viser ny data fra Færdselsstyrelsen, som Autoparts24 har analyseret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum