Grønt opråb: Ikke mere byggeri på kysterne
12.11.2024 09:45:40 CET | Danmarks Naturfredningsforening | Pressemeddelelse
Det er stik mod alle politiske løfter om at passe bedre på vores natur i Danmark, at regeringen nu åbner for mere byggeri i blandt andet kystlandskaberne.

Det åbne land og kystlandskaber er i dag beskyttet af planloven, men det ønsker regeringen et opgør med. Men mere byggeri i landskaber og kyststrækninger er den forkerte vej at gå, fastslår en række grønne foreninger.
- Det vil være et tab for alle at lade det åbne land lukke endnu mere til og det er naturligvis uacceptabelt at åbne op for mere byggeri ved vores sidste store natur, som er kysterne, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Sparsom natur skal ikke bygges bort
Ni grønne organisationer advarer om, at en forringelse af planloven ikke flugter med visionerne i den grønne trepart fordi mere byggeri i en i forvejen sparsom natur, er det modsatte af visionen om at beskytte natur, miljø og landskaber bedre.
Men regeringen ønsker blandt andet at ophæve den nuværende strandbeskyttelseslinje på udvalgte bynære arealer i og omkring havne. Desuden skal det blive markant lettere at få adgang til at bygge i kystlandskaberne på 46 øer og omkring alle vores kystbyer.
Samtidig banes der vej for at bygge tusindvis af nye sommerhuse, ligesom der inviteres til flere store turistbyggerier ned i vandkanten. Og så vil regeringen, at der generelt skal kunne bygges mere i landskaberne.
Turisterne kommer efter naturen
- Vi har meget lidt natur her i landet og en lempelse af planloven vil ikke alene skade danskernes mulighed for friluftsliv og adgang til naturen, men også muligheden for at skabe mere beskyttet natur. Desuden kommer turisterne typisk her for at opleve netop de smukke landskaber og den danske naturs kvaliteter. På den vis er vores natur en afgørende ressource og samfundsværdi, der ikke skal bygges væk, siger Annesofie Bjerre, formand for Friluftsrådet.
Planloven varetager alles hensyn
De ni grønne organisationer afviser, at planloven i dag er en barriere for erhvervsudvikling eller byggeri. Den sikrer tværtimod at byggeri og anlæg i respekt for vores fælles værdier placeres de rigtige steder.
I stedet mener organisationerne, at regeringen bør skrue op for op for ambitionerne om at investere i den natur og de smukke landskaber, som udgør selve tiltrækningskraften for friluftslivet, turisterne og borgernes valg af bopæl.
Bag opråbet står: By og Land Danmark, DOF Birdlife, Det Danske Spejderkorps, Dansk Vandrelaug, KFUM Spejderne i Danmark, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsraadet.
Kontakter
Tine GjerløvChefrådgiver, journalist
Tlf:22852208Tlf:22852208tgj@dn.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
200.000 danskere ventes at samle affald i uge 1631.3.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til den helt store forårsrengøring, når Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling løber af stablen i uge 16. I hele landet rykker skoler, foreninger, virksomheder og familier ud med affaldssække og gribetænger for at fjerne andres efterladte affald. I alt forventes godt 200.000 børn og voksne at deltage.
Naturguider inspirerer børnefamilier til at gå på opdagelse i den lokale natur26.3.2026 07:58:26 CET | Pressemeddelelse
Påskedagene er en god anledning til at tage børnene med på tur i naturen. Men mange familier mangler inspiration til at folde naturen ud med deres børn. Der er hjælp at hente sammen med Tid til Turs frivillige Naturguider.
Industrielt fiskeopdræt skal betale for deres spildevand, som andre gør18.3.2026 14:46:13 CET | Pressemeddelelse
Hav- og dambrug bør ikke kunne fortsætte med at forurene vores danske vandmiljø uden at betale spildevandsafgift, ligesom andre gør. Det mener miljøorganisationerne Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
21 grønne organisationer kræver natur- og biodiversitetslov11.3.2026 07:04:00 CET | Pressemeddelelse
Naturen bør have en lov, der - ligesom klimaloven - sætter mål for, hvor stor en andel af Danmarks land- og havareal, der skulle være beskyttet og strengt beskyttet natur, lyder det i fælles opråb fra 21 grønne organisationer.
DN: En sejr for dansk havnatur med aftalen om Marine Naturnationalparker2.3.2026 18:56:37 CET | Pressemeddelelse
Det er historisk og en rigtig god nyhed for livet i havet, at Danmark nu får sine to første marine naturnationalparker med en stærkere beskyttelse af havnaturen og et forbud mod de mest ødelæggende aktiviteter, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum