Udbredt opfattelse holder ikke: Børn er ikke hurtigere end voksne til at lære nye færdigheder
Modsat hvad mange tror, er børn ikke de bedste til at lære nye færdigheder. Faktisk ser det ud til, at voksne lærer hurtigere end de små – til gengæld glemmer de voksne også hurtigere, hvad de har lært. For det tyder på, at børn får mere ud af nattesøvnen. Sådan lyder konklusionen af et nyt studie fra Københavns Universitet.
Børn er hurtigere til at lære nye motoriske færdigheder end voksne – hvad enten det er at mestre et par ski eller rulleskøjter, lære nye sprog, slå vejrmøller eller at indøve dansemoves fra TikTok. Sådan lyder en udbredt opfattelse i hvert fald.
”I populærvidenskabelig litteratur og i diverse lærebøger er der en antagelse om, at børn i en vis alder – fra cirka 8 år til puberteten - er bedre til at lære nye færdigheder end voksne. Det kaldes den motoriske guldalder. Men der er ikke noget fysiologisk rationale for, at den motoriske guldalder rent faktisk findes,” siger lektor Jesper Lundbye-Jensen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Den populære antagelse om den motoriske guldalder ’provokerede’ forskerne til at sætte gang i en undersøgelse af, hvilke aldersmæssige forskelle i vores centralnervesystem, der gør sig gældende i vores motoriske udvikling. Resultaterne er nu udgivet i tidsskriftet Developmental Science.
I studiet har forskerholdet undersøgt den motoriske indlæringsevne hos 132 personer i fire forskellige aldersgrupper: 8-10-årige, 12-14-årige, 16-18-årige og 20-30-årige. I laboratoriet fik deltagerne en specialdesignet opgave, hvor de skulle øve sig i at styre en cursor på en computerskærm med så hurtige og præcise fingerbevægelser som muligt
Jo ældre, jo hurtigere tilegnelse
Deltagernes præstation blev målt lige efter introduktionen til opgaven (baseline), undervejs i træningssessionen og igen 24 timer efter træningen.
Resultaterne viser, at både de 16-18-årige og 20-30-årige forbedrede deres færdigheder markant mere end de 8-10-årige i løbet af selve træningssessionen.
”Så det tyder på, at både unge og yngre voksne har bedre forudsætninger for hurtigt at tilegne sig nye færdigheder sammenlignet med børn – i al fald når det gælder korttidsindlæring og motoriske færdigheder, som er det, vi har undersøgt. Hos børnene er forbedringerne både mindre og foregår langsommere,” fortæller Mikkel Malling Beck, førsteforfatter til forskningsartiklen om studiet og tidligere ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Ernæring og nu forsker på MR-afdelingen ved Hvidovre Hospital.
Hvad årsagerne til de voksnes fortrin i form af hurtigere tilegnelse er, kan forskerne ikke påvise direkte. Men de har deres formodninger.
”Vores studie viser, at jo ældre deltagerne er, jo dygtigere bliver de i den tidlige del af træningen. Det tyder på, at de får mere ud af introduktionen til opgaven. Så vi har en idé om, at den kognitive udvikling og en øget kapacitet til at processere information hos de voksne deltagere spiller en rolle – det vil her sige, hvor erfaren man er i at modtage instruktioner og omsætte det til egen handling,” siger Jesper Lundbye-Jensen og fortsætter:
”Forskellen kan også hænge sammen med, at det færdigudviklede nervesystem hos voksne har bedre strukturelle forudsætninger for læringsprocesser. Altså at vi voksne efter mange års skolegang har opnået mere erfaring med at lære og dermed er i stand til at lære mere effektivt.”
Børn får mere ud af nattesøvnen
Men billedet vendes på hovedet, når det handler om evnen til at fastholde det, man lige har lært:
“Når vi ser på den udvikling, der sker fra træningen er overstået til deltagerne kommer igen dagen efter, er dynamikken den omvendte. Mens de yngste deltagere faktisk forbedrer sig hen over natten, taber de voksne præstationsevne. Det vil altså sige, at de yngste er de bedste til at konsolidere og fasttømre hukommelse i tiden efter, at de har øvet sig,” siger Mikkel Malling Beck.
Det indikerer ifølge forskerne, at nattesøvnen i højere grad gavner børnenes læring og hukommelse. Men der kan også være flere faktorer i spil – fx at ældre børn og voksne sover mindre og måske også har flere ’konkurrerende’ aktiviteter igennem resten af dagen. De processer i nervesystemet, der fasttømrer de nye oplevelser som erfaring, fortsætter nemlig i timerne efter at træningen er slut.
”Det vil sige, at når fx en matematiktime er slut, arbejder hjernen videre på det, man er blevet undervist i, for at fasttømre hukommelsen. Man ved, at søvn kan gavne konsolideringen. Men man ved også, at hvis man laver andre aktiviteter i timerne efter, der indeholder lignende elementer af indlæring, kan de forstyrre hukommelsesprocesserne og konsolideringen af det, de lige har lært,” forklarer Jesper Lundbye-Jensen.
Kan inspirere fagfolk
Selvom der ikke er den store forskel i det samlede læringsudbytte på tværs af aldersgrupperne, viser studiet, at læringen følger meget forskellige dynamikker afhængig af alder, og at de bagvedliggende processer afhænger af, hvor modent dit centralnervesystem er.
Ifølge forskerne har de nye resultater potentiale til at blive brugt i undervisning og træning inden for områder, hvor der er færdigheder og bevægelse involveret som fx idræt og musik. Men også inden for andre områder er de relevante at inddrage, påpeger Jesper Lundbye-Jensen:
”For alle mennesker, der vil forbedre deres færdigheder, er det vigtigt at få tilrettelagt træning, så den enkelte får mest muligt ud af den tid, de bruger på det. Det gælder også mennesker, der er under genoptræning og skal genvinde deres funktionsevne. Her kan den nye viden om de aldersmæssige forskelle og betydningen af processer efter endt træning forhåbentlig inspirere fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagfolk, når de skal udforme træningsprotokoller.”
OM STUDIET
- Deltagerne i hovedstudiet var 132 børn, unge og voksne fordelt på fire aldersgrupper (8-10 år, 12-14 år, 16-18 år og 20-30 år).
- Den motoriske opgave, som deltagerne skulle øve sig i at løse, var designet og testet til formålet bl.a. ud fra kriteriet om, at opgaven skulle være ny for alle deltagere.
- Deltagerne fik testet deres baseline-præstation umiddelbart efter at være blevet introduceret til opgaven. Dernæst trænede de i 30 minutter, hvorefter de holdt en kort pause. Herefter fulgte endnu en test af deres færdigheder. Efter 24 timer vendte deltagerne tilbage til laboratoriet og gennemgik endnu en test.
- For at tage højde for at de voksne i udgangspunktet præsterede markant bedre og forbedrede sig mere end de yngste børn i forsøget, lavede forskerne kontrolforsøg, hvor de gjorde opgaven sværere for de voksne, så de præsterede på et niveau svarende til en 8-10-årig. Resultatet var stadig, at de voksne forbedrede sig mere end børnene inden for træningssessionen, mens børnenes hukommelse havde større gavn af timerne efter træningen inkl. nattesøvnen.
- Studiet undersøgte indlæring af motoriske færdigheder og kan derfor ikke konkludere på andre typer læring.
- Der er tale om et korttidsstudie, og resultaterne siger derfor ikke noget om, hvorvidt de samme aldersmønstre ville afspejles i langtidseffekter.
- Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Developmental Science. Forskerne bag studiet er ud over Mikkel Malling Beck og Jesper Lundbye-Jensen Frederikke Toft Kristensen, Gitte Abrahamsen og Meaghan Elizabeth Spedden fra Institut for Idræt og Ernæring samt Mark Schram Christensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Jesper Lundbye-Jensen
Lektor, PhD, sektionsleder ’Movement & Neuroscience’
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
jlundbye@nexs.ku.dk
35 32 73 30 / 29 61 19 53
Mikkel Malling Beck
Postdoc
MR-afdelingen
Hvidovre Hospital
mikkelmb@drcmr.dk
21 76 56 72
Maria Hornbek
Journalist
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
maho@science.ku.dk
22 95 42 83
Links
Om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
How chemical reactions deplete nutrients in plant-based drinks13.12.2024 10:38:06 CET | Press release
A University of Copenhagen study of plant-based drinks reveals a common issue: they are lacking in proteins and essential amino acids compared to cow’s milk. The explanation lies in their extensive processing, causing chemical reactions that degrade protein quality in the product and, in some cases, produce new substances of concern.
One of world's largest glacier floods triggered in Greenland12.12.2024 11:03:34 CET | Pressemeddelelse
For the first time, scientists have observed the release of a massive glacial lake outburst in East Greenland, where more than 3,000 billion liters of meltwater were unleashed in just weeks. This rare, natural flooding event, witnessed by University of Copenhagen researchers, provides new insight into the immense and potentially hazardous forces that meltwater can unleash.
Coming soon – offline speech recognition on your phone12.12.2024 09:39:46 CET | Press release
More than one in four people currently integrate speech recognition into their daily lives. A new algorithm developed by a University of Copenhagen researcher and his international colleagues makes it possible to interact with digital assistants like “Siri” without any internet connection. The innovation allows for speech recognition to be used anywhere, even in situations where security is paramount.
Talegenkendelse på telefonen kan snart klares uden internet12.12.2024 09:08:06 CET | Pressemeddelelse
I dag har mere end hver fjerde gjort talegenkendelse til en del af hverdagen. Ny algoritme, fra forsker ved Købehavns Universitet og internationale kollegaer, gør det for første gang muligt at tale med ”Siri” og andre digitale assistenter uden internetforbindelse. Med opfindelsen vil talegenkendelse kunne bruges hvor-som-helst, men også når sikkerheden er højeste prioritet.
Kemiske reaktioner gør plantedrikke fattige på næring12.12.2024 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
En analyse af indholdet i plantebaserede drikke viser, at de har én ting tilfælles: De er fattigere på protein og essentielle aminosyrer, end komælk er. Forklaringen ligger i den omfattende forarbejdning, hvor kemiske processer både forringer kvaliteten af proteinerne og i nogle tilfælde skaber nye bekymrende stoffer. Det viser et studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum