Udbredt opfattelse holder ikke: Børn er ikke hurtigere end voksne til at lære nye færdigheder

Børn er hurtigere til at lære nye motoriske færdigheder end voksne – hvad enten det er at mestre et par ski eller rulleskøjter, lære nye sprog, slå vejrmøller eller at indøve dansemoves fra TikTok. Sådan lyder en udbredt opfattelse i hvert fald.

”I populærvidenskabelig litteratur og i diverse lærebøger er der en antagelse om, at børn i en vis alder – fra cirka 8 år til puberteten - er bedre til at lære nye færdigheder end voksne. Det kaldes den motoriske guldalder. Men der er ikke noget fysiologisk rationale for, at den motoriske guldalder rent faktisk findes,” siger lektor Jesper Lundbye-Jensen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Den populære antagelse om den motoriske guldalder ’provokerede’ forskerne til at sætte gang i en undersøgelse af, hvilke aldersmæssige forskelle i vores centralnervesystem, der gør sig gældende i vores motoriske udvikling. Resultaterne er nu udgivet i tidsskriftet Developmental Science.

I studiet har forskerholdet undersøgt den motoriske indlæringsevne hos 132 personer i fire forskellige aldersgrupper: 8-10-årige, 12-14-årige, 16-18-årige og 20-30-årige. I laboratoriet fik deltagerne en specialdesignet opgave, hvor de skulle øve sig i at styre en cursor på en computerskærm med så hurtige og præcise fingerbevægelser som muligt

Jo ældre, jo hurtigere tilegnelse

Deltagernes præstation blev målt lige efter introduktionen til opgaven (baseline), undervejs i træningssessionen og igen 24 timer efter træningen.

Resultaterne viser, at både de 16-18-årige og 20-30-årige forbedrede deres færdigheder markant mere end de 8-10-årige i løbet af selve træningssessionen.

”Så det tyder på, at både unge og yngre voksne har bedre forudsætninger for hurtigt at tilegne sig nye færdigheder sammenlignet med børn – i al fald når det gælder korttidsindlæring og motoriske færdigheder, som er det, vi har undersøgt. Hos børnene er forbedringerne både mindre og foregår langsommere,” fortæller Mikkel Malling Beck, førsteforfatter til forskningsartiklen om studiet og tidligere ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Ernæring og nu forsker på MR-afdelingen ved Hvidovre Hospital.

Hvad årsagerne til de voksnes fortrin i form af hurtigere tilegnelse er, kan forskerne ikke påvise direkte. Men de har deres formodninger.

”Vores studie viser, at jo ældre deltagerne er, jo dygtigere bliver de i den tidlige del af træningen. Det tyder på, at de får mere ud af introduktionen til opgaven. Så vi har en idé om, at den kognitive udvikling og en øget kapacitet til at processere information hos de voksne deltagere spiller en rolle – det vil her sige, hvor erfaren man er i at modtage instruktioner og omsætte det til egen handling,” siger Jesper Lundbye-Jensen og fortsætter:

”Forskellen kan også hænge sammen med, at det færdigudviklede nervesystem hos voksne har bedre strukturelle forudsætninger for læringsprocesser. Altså at vi voksne efter mange års skolegang har opnået mere erfaring med at lære og dermed er i stand til at lære mere effektivt.”

Børn får mere ud af nattesøvnen

Men billedet vendes på hovedet, når det handler om evnen til at fastholde det, man lige har lært:

“Når vi ser på den udvikling, der sker fra træningen er overstået til deltagerne kommer igen dagen efter, er dynamikken den omvendte. Mens de yngste deltagere faktisk forbedrer sig hen over natten, taber de voksne præstationsevne. Det vil altså sige, at de yngste er de bedste til at konsolidere og fasttømre hukommelse i tiden efter, at de har øvet sig,” siger Mikkel Malling Beck.

Det indikerer ifølge forskerne, at nattesøvnen i højere grad gavner børnenes læring og hukommelse. Men der kan også være flere faktorer i spil – fx at ældre børn og voksne sover mindre og måske også har flere ’konkurrerende’ aktiviteter igennem resten af dagen. De processer i nervesystemet, der fasttømrer de nye oplevelser som erfaring, fortsætter nemlig i timerne efter at træningen er slut.

”Det vil sige, at når fx en matematiktime er slut, arbejder hjernen videre på det, man er blevet undervist i, for at fasttømre hukommelsen. Man ved, at søvn kan gavne konsolideringen. Men man ved også, at hvis man laver andre aktiviteter i timerne efter, der indeholder lignende elementer af indlæring, kan de forstyrre hukommelsesprocesserne og konsolideringen af det, de lige har lært,” forklarer Jesper Lundbye-Jensen.

Kan inspirere fagfolk

Selvom der ikke er den store forskel i det samlede læringsudbytte på tværs af aldersgrupperne, viser studiet, at læringen følger meget forskellige dynamikker afhængig af alder, og at de bagvedliggende processer afhænger af, hvor modent dit centralnervesystem er.

Ifølge forskerne har de nye resultater potentiale til at blive brugt i undervisning og træning inden for områder, hvor der er færdigheder og bevægelse involveret som fx idræt og musik. Men også inden for andre områder er de relevante at inddrage, påpeger Jesper Lundbye-Jensen:

”For alle mennesker, der vil forbedre deres færdigheder, er det vigtigt at få tilrettelagt træning, så den enkelte får mest muligt ud af den tid, de bruger på det. Det gælder også mennesker, der er under genoptræning og skal genvinde deres funktionsevne. Her kan den nye viden om de aldersmæssige forskelle og betydningen af processer efter endt træning forhåbentlig inspirere fysioterapeuter, ergoterapeuter og andre fagfolk, når de skal udforme træningsprotokoller.”

OM STUDIET

• Deltagerne i hovedstudiet var 132 børn, unge og voksne fordelt på fire aldersgrupper (8-10 år, 12-14 år, 16-18 år og 20-30 år).
  
  
• Den motoriske opgave, som deltagerne skulle øve sig i at løse, var designet og testet til formålet bl.a. ud fra kriteriet om, at opgaven skulle være ny for alle deltagere.
  
  
• Deltagerne fik testet deres baseline-præstation umiddelbart efter at være blevet introduceret til opgaven. Dernæst trænede de i 30 minutter, hvorefter de holdt en kort pause. Herefter fulgte endnu en test af deres færdigheder. Efter 24 timer vendte deltagerne tilbage til laboratoriet og gennemgik endnu en test.
  
  
• For at tage højde for at de voksne i udgangspunktet præsterede markant bedre og forbedrede sig mere end de yngste børn i forsøget, lavede forskerne kontrolforsøg, hvor de gjorde opgaven sværere for de voksne, så de præsterede på et niveau svarende til en 8-10-årig. Resultatet var stadig, at de voksne forbedrede sig mere end børnene inden for træningssessionen, mens børnenes hukommelse havde større gavn af timerne efter træningen inkl. nattesøvnen.
  
  
• Studiet undersøgte indlæring af motoriske færdigheder og kan derfor ikke konkludere på andre typer læring.
  
  
• Der er tale om et korttidsstudie, og resultaterne siger derfor ikke noget om, hvorvidt de samme aldersmønstre ville afspejles i langtidseffekter.
  
  
• Den videnskabelige artikel om studiet er udgivet i tidsskriftet Developmental Science. Forskerne bag studiet er ud over Mikkel Malling Beck og Jesper Lundbye-Jensen Frederikke Toft Kristensen, Gitte Abrahamsen og Meaghan Elizabeth Spedden fra Institut for Idræt og Ernæring samt Mark Schram Christensen fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet.