Vækst på alle Skandinaviens markeder i oktober
I oktober var der stigninger i både det norske, svenske og danske personbilssalg. Samtidig steg elandelen i Danmark og Norge.

Der var vækst i bilsalget i alle tre skandinaviske lande i oktober måned 2024. Væksten var størst i Norge, hvor antallet af solgte biler steg med 29,4 procent, men der var også stigning i det danske salg, som voksede med 8,9 procent sammenlignet med samme måned sidste år. I Sverige lå salget på samme stabile niveau som i oktober 2023 med en mindre vækst på 0,8 procent.
"Vi følger tæt med i udviklingen på både det norske og det svenske marked. Derfor er vi også glade for, at vi i oktober måned alle kunne glæde os over et stabilt salg, der endda bød på en hel del fremgang for nordmændenes vedkommende. Vi er meget tilfredse med den stabilitet, vi har oplevet på det danske marked i år, som også gjorde sig gældende i sidste måned," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Andelen af elbiler i salget har været stigende igennem de seneste mange måneder, og i oktober måned udgjorde elbiler hele 61,3 procent af det danske bilsalg. Det er den højeste andel af elbiler i Danmark til dato. I Norge har elbilerne overtaget næsten hele markedet og udgjorde i sidste måned 94 procent af bilsalget. Den svenske elbilsandel er mærket af, at de politisk vedtagne incitamenter til at vælge elbil er blevet fjernet tidligt, og derfor er deres elandel faldet med 2,1 procentpoint sammenlignet med oktober 2023.
"Vi er meget tilfredse med den store aktivitet i det danske elbilsalg. Vi mener, at den grønne omstilling bør være en høj politisk prioritet, så man fortsat sikrer, at danskerne har incitament til at vælge elbilerne til. Det er afgørende for, at vi kan fortsætte den positive udvikling, der er i Danmark i øjeblikket," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det skandinaviske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.


Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkØyvind Solberg ThorsenDirektør, OFV
Tlf:+ 47 959 26 018ost@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Pressefoto
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Fremgang i nyregistreringer af biler i maj – men ordreindgangen bremser op1.6.2025 06:57:56 CEST | Pressemeddelelse
Bilmarkedet viste gode takter i maj med flere nyregistreringer end sidste år. Men usikkerhed om fremtidens afgifter skaber tilbageholdenhed hos forbrugerne – og det mærker bilforhandlerne allerede. Mobility Denmark glæder sig over, at skatteministeren har varslet forhandlinger med Folketingets partier inden sommerferien.
Fremgang for EU's elbilsalg i april27.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU i april fastholdt et stabilt niveau, mens der igen var fremgang for elbilsalget.
Ny analyse: Stort potentiale i elbilen som husstandsbatteri26.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Øget energiforbrug, krav om forsyningssikkerhed og den grønne omstilling presser det danske elnet. Nu viser ny analyse, at elbiler indeholder stort potentiale for energilagring og dermed aflastning af elnettet.
Stabilitet på de nordiske bilmarkeder i april20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skandinaviske personbilsalg var præget af stabilitet i april 2025. Salget steg i Sverige, mens salgsniveauet fra sidste år blev fastholdt i de øvrige lande.
Historisk biltopmøde i København9.5.2025 10:53:07 CEST | Pressemeddelelse
Denne uge er København ramme om et europæisk branchetopmøde, hvor Mobility Denmark er vært for repræsentanter fra bilindustrien i hele Europa forud for Danmarks EU-formandskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum