Aarhusianerne strømmer til Blodbankens Plasmacenter

Mette Wiborg er plasmadonor, og de seneste måneder er hun kommet oftere i Plasmacenter Aarhus, end hun plejer, for ved hvert besøg spørger sekretæren på Plasmacentret, om hun med det samme må booke en ny tid til næste tapning.

- Selv om jeg egentlig gerne ville booke en ny tid 14 dage senere, så var det ikke altid, jeg fik gjort det, når jeg kom hjem. Nu hvor jeg bliver spurgt, bliver jeg tappet hyppigere, siger Mette Wiborg.

Sætter rekord i år

Det er kun en af en lang række ændringer i Blodbankens Plasmacenter, som skal sætte fokus på manglen på bloddonorer og gøre det lettere for donorerne at huske at blive tappet. Ét andet tiltag er, som Mette Wiborg også pointerer, det øgede fokus på sociale medier Facebook og Instagram, hvor Blodbanken Aarhus nu er meget mere aktiv end tidligere.

- I år sætter vi rekord for antallet af plasmadonationer i Aarhus, og de seneste 7 måneder har vi ligget 33 procent højere end de samme måneder sidste år, hvor vi stod i stampe. Det vidner om en fantastisk indsats fra både personalet og fra de frivillige i Bloddonorerne Aarhus, siger professor og ledende overlæge Christian Erikstrup i Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital.

- Både sekretærerne og sygeplejerskerne i Blodbanken har været meget positive over for de nye initiativer. Selv om de har fået mere travlt, så har de taget godt imod de ændrede arbejdsgange. Der er lang vej endnu, men det lover godt for mulighederne for, at vi kan blive selvforsynende med plasma.

Beregninger har vist, at hvis alle plasmadonorer i Blodbanken Aarhus donerer seks gange på ét år, kan Blodbanken Aarhus være med til at sikre, at Danmark på sigt bliver selvforsynende med plasma. For at gøre målet konkret for den enkelte donor i Aarhus, har Blodbanken Aarhus indført et ’stempelkort’, der viser den enkelte donor, hvor tæt vedkommende er på målet om at donere seks gange. Stempelkortet er medvirkende til, at mange kommer hyppigere end før, da de nu ved hvad der ’forventes’ af dem.

Vi er afhængige af blodplasma fra udlandet

Blodplasma bruges dels til behandling af patienter med immundefekter, og dels til patienter, hvis immunsystem bliver brudt ned under behandlingen af deres sygdom. Desuden indgår plasmaprodukter i behandlingen af en række sjældne sygdomme, fx Guillain-Barrés syndrom. Til behandlingen af blot en enkelt patient kan indgå en mængde blodplasma svarende til 100 donationer, og på verdensplan er forbruget af blodplasma stærkt stigende.

Blodbankerne og myndighederne er derfor bekymrede for, at Danmark er afhængig af at købe plasma fra udlandet, både fordi der kan opstå global mangel på blodplasma, så patienterne ikke vil kunne tilbydes tilstrækkelig behandling, og fordi bloddonorer nogle steder i udlandet får penge for at donere. Det øger risikoen for, at nogen lader sig tappe hyppigere end godt er, eller for at en donor undlader at oplyse om smitsomme sygdomme, der kan overføres med plasma.

Danmark bør kunne blive selvforsynende

Derfor har Danske Regioner besluttet, at Danmark skal være selvforsynende med plasma, og der blev taget et stort skridt med etablering af plasmacentre i Aarhus og Odense i 2020, men selv om antallet af plasmadonorer sidste år steg en anelse, så gik antallet af plasmatapninger alligevel den forkerte vej med et lille fald i Aarhus.

- Vi har altid haft mange engagerede bloddonorer i Danmark, så burde vi selv kunne tappe det plasma, der er nødvendigt. Det vil være den bedste garanti for plasma, der tappet etisk forsvarligt, og for høj kvalitet og sikkerhed for patienterne og donorerne, siger Christian Erikstrup.

7 måneders kampagne har betydet 33 % flere tapninger

I Aarhus har Bloddonorerne Aarhus og Plasmacentret i samarbejde udviklet flere indsatser for netop at få flere bloddonorer, men også i høj grad aktivere eksisterende donorer til at komme oftere. Anne Louise Pørtner, der er uddannet i kommunikation og journalistik, startede 1. februar 2024 som projektleder og konsulent på kampagnen, som i løbet af få måneder har betydet en stigning i antallet af plasmatapninger på 33 procent.

- Der er to spor i kampagnen. Det ene spor er aktivering af eksisterende donorer, hvor vi har fokus på at tydeliggøre, hvilken enorm forskel det gør, hvis de ’bare’ kommer lidt oftere. Det andet spor er rekruttering af helt nye donorer i alle aldre, siger Anne Louise Pørtner.

- Det er fantastisk at se, hvordan det brede samarbejde og de nye initiativer gør, at vi hver dag kommer tættere på målet om selvforsyning. Samtidig er vi meget bevidste om, at der hele tiden skal nye initiativer i søen, for at udviklingen fortsætter – så selv om vi jubler over fremgangen, hviler vi bestemt ikke på laurbærrene.

Personalet tilbyder nu alle plasmadonorer, der kommer til tapning en ny tid mens de er i Plasmacentret, og nytilmeldte donorer, der først skal have taget blodprøver, bliver samtidig tilbudt en tid til første egentlige tapning. Over en tredjedel siger ‘ja tak’ til tilbuddet om en ny tid med det samme, og over 80 % af de nytilmeldte takker ja til at få en tid til deres første tapning med hjem.

Det er vigtigt, og vi skal løfte i flok

For at skaffe flere donorer har Blodbanken Aarhus/Blodbankens Plasmacenter i samarbejde med Bloddonorerne Aarhus udviklet mange andre nye initiativer:

• Genopbygget en frivilliggruppe i Aarhus med 25 nye frivillige, som tager ud og hverver bloddonorer til forskellige events – såsom DHL Stafetten og Studiemessen på Aarhus Universitet
• Sygeplejersker og sekretærer besøger virksomheder i området omkring Plasmacentret og Blodbanken for at rekruttere nye donorer
• Blodbanken og Bloddonorerne i Aarhus skaber events og tiltag i samarbejde med virksomheder og sportsklubber.

- Måltallet i år er 34.000 tapninger, og hvis alt går vel, når vi over 36.000 tapninger, så det er vi selvfølgelig meget stolte af, siger Anne Louise Pørtner.

- Udviklingen det seneste halve år har givet os troen på, at vi kan nå det langsigtede mål og blive selvforsynende. Det kan vi, når personale, donorer, frivillige og nærområdet er med på, at det er vigtigt, og på at vi skal løfte i flok.

Fakta om blod- og plasmatapning

For at blive blod- eller plasmadonor skal man være:

• fuldstændig rask
• mellem 17 og 75 år
• veje mere end 50 kg for fuldblodsdonorer - og 60 kg for plasmadonorer

Man kan tilmelde, eller gentilmelde, sig som bloddonor, indtil man er fyldt 65 år.

Man tilmelder sig som donor på Bloddonorerne i Danmarks hjemmeside eller ved at kontakte sin blodbank.