Boligkontoret Danmark vinder udbud i Rudersdal Kommune
12.11.2024 10:10:20 CET | Boligkontoret Danmark | Pressemeddelelse
Den landsdækkende boligadministration Boligkontoret Danmark har gennem de seneste mange år administreret Rudersdal Kommunes 539 ældre- og plejeboliger. Det samarbejde fortsætter i minimum de næste tre år, da Boligkontoret Danmark netop har genvundet det kommunale udbud.

Der er tale om 14 boligafdelinger i Rudersdal Kommune med i alt 539 boliger, hvoraf de 402 er plejeboliger, mens de resterende er ældreboliger, botilbud og bofællesskaber. Boligerne er placeret i Birkerød, Nærum og Holte og rummer blandt andet Plejecenter Sjælsø, Plejecenter Byageren og Plejecenter Frydenholm, der i 2023 blev kåret som Region Hovedstadens bedste plejehjem.
De 539 kommunale boliger skal, ligesom i dag, administreres fra Boligkontoret Danmarks lokale afdelingskontor i Holte, der også administrerer og servicerer mere end 25 almene boligselskaber fra Nordsjælland og omegn.
Boligkontoret Danmarks forretningsfører i Holte, Christian Fries, glæder sig over det genvundne udbud:
"Vi er utrolig stolte over at kunne fortsætte vores gode samarbejde med Rudersdal Kommune. Det er altid positivt, når kommuner eller boligselskaber vælger vores administration til, men jeg glæder mig også særligt over denne aftale, fordi vi sammen med Rudersdal Kommune den seneste tid har set på, hvordan vi kan styrke tilrettelæggelsen af driften og vedligeholdelsen af ejendommene,” udtaler han.
Med aftalen skal Boligkontoret Danmark blandt andet stå for den administrative del af beboerdemokratiske tiltag som fx bestyrelsesmøder i de enkelte boligafdelinger og beboer-pårørenderådsmøder.
Derudover sikrer Boligkontoret Danmark, at de nødvendige istandsættelser og genudlejninger sættes i gang, planlægger drift og vedligehold af boliger og udendørs arealer samt håndterer administrative opgaver i forbindelse fraflytning fra boligerne.
Nøgleord
Kontakter
Christian FriesForretningsfører, afdelingskontoret HolteBoligkontoret Danmark
Tlf:29 27 20 34chfr@bdk.dkBilleder

Om Boligkontoret Danmark
Boligkontoret Danmark er en foreningsbaseret og profitfri organisation, der leverer serviceydelser til mere end 35.000 almene lejeboliger landet over for både kommuner og boligselskaber, mens der ydes IT-drift for boligselskaber med yderligere ca. 35.000 boliger.
Boligkontoret Danmark har hovedkontor i København og syv afdelingskontorer rundt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligkontoret Danmark
Bo Langendorff valgt som ny formand for Boligkontoret Danmark3.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bo Langendorff er valgt som ny formand for Boligkontoret Danmark på repræsentantskabsmødet den 30. maj. Han overtager posten efter Klaus Bentzen og står nu i spidsen for Danmarks fjerdestørste almene boligadministration.
Klaus Bentzen stopper som formand for Boligkontoret Danmark efter otte år27.5.2026 14:04:58 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som formand for Danmarks fjerdestørste almene boligadministration har Klaus Bentzen besluttet ikke at genopstille ved Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 30. maj 2026. Dermed afslutter han et formandskab kendetegnet ved generationsskifte, styrket beboerdemokrati og en høj grad af synlighed i den almene boligsektor.
Bogense-profil giver stafetten videre efter otte år i spidsen for landsdækkende boligadministration27.5.2026 12:47:43 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som formand for Boligkontoret Danmark har Klaus Bentzen fra Bogense besluttet ikke at genopstille ved Boligkontoret Danmarks repræsentantskabsmøde den 30. maj. Dermed afslutter han et mangeårigt engagement i en af landets største nonprofit boligadministrationer – men ikke sit arbejde for det almene fællesskab.
Boligkontoret Danmark modtager millionstøtte til at styrke demokratiet i boligområder26.8.2025 10:38:58 CEST | Pressemeddelelse
Med fondsmidler fra Nordea-fonden og Nykredits Fond kan Boligkontoret Danmark nu gennemføre et treårigt projekt, der skal nytænke den traditionelle foreningsstruktur i almene boligafdelinger. Forsøgene med nye demokratiske deltagelsesformer har potentiale til at inspirere både den almene boligsektor og civilsamfundet bredt.
Maskinerne buldrer: Nedrivning skudt i gang i AB Samvirke23.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter års ventetid begynder renoveringen af 20 almene boliger i Odense bydelen Bolbro – nu med grønnere materialer og moderne boliger i sigte. Det forventes, at de nye boliger står klar i anden halvdel af 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum