
Se listen: Så meget skal der renoveres i Nordjylland
12.11.2024 06:00:00 CET | DI Byggeri | Pressemeddelelse
Det kommer til at koste omkring 2,4 mia. kroner om året frem mod 2030, når det offentlige skal renovere sine bygninger for at leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Og også i Nordjylland venter der en stor opgave, viser en ny analyse en fra Dansk Industri.
Der skal energirenoveres for milliarder, når Danmark skal leve op til det nye europæiske energieffektiviseringsdirektiv. Her skal tre procent af den offentlige bygningsmasse energirenoveres årligt, og det kommer til at koste samlet omkring 2,4 mia. kroner om året. Og også i Nordjylland er der stort behov.
- Der er god grund til at energirenovere de kommunale bygninger. Et lavere energiforbrug er ikke kun godt for miljøet, det varmer også i kommunekassen, siger Michael Jørgensen, der er udvalgsleder i DI Byggeri Nordjylland.
Størst er opgaven i Thisted Kommune, hvor 90 procent af bygningsmassen kunne klare en energirenovering.
- Thisted Kommune er den nordjyske kommune med den største andel af kvadratmeter i energiklasse C-G. Derfor ligger der en stor opgave foran kommunen her. Heldigvis er tre ud af fire kvadratmeter i kategorien i energiklasse C eller D, og derfor er kommunen bedre stillet end andre kommuner, fortsætter Michael Jørgensen.
Der venter en stor renoveringsopgave i Nordjylland, og det bliver en særskilt opgave for kommunerne at prioritere renoveringerne – for der er stor forskel på, hvor mange renoveringsmodne bygninger, der er i de enkelte kommuner.
- Mens der i Thisted er det relativt største effektiviseringsbehov er Rebild Kommune den kommune i landet med den største andel kvadratmeter i energiklasse A og B. Dertil kommer, at både Aalborg og Hjørring ligger i den gode ende, siger Michael Jørgensen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 07:42:55 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
Dyr olie og global uro sænker tempoet i byggebranchen19.5.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De stigende byggeomkostninger, højere renter og den uforudsigelige geopolitiske situation vil lægge en dæmper på bygge- og anlægsbranchen. Aktivitetsniveauet vil de kommende år primært blive holdt oppe på grund af offentlige investeringer. På boligområdet boomer renoveringer, mens nybyggeri er i et lavt gear.
To nye medlemmer af DI Byggeris bestyrelse19.5.2026 12:11:04 CEST | Pressemeddelelse
Casper Mathiasen, CEO i CRH Denmark A/S, og Frederik Stage Olsen, adm. dir. i HG Danmark A/S, blev valgt ind i DI Byggeris bestyrelse på dagens generalforsamling.
DI Byggeri om råstofkrise: Alternative virkemidler kan reducere manglen på råstoffer – men det er ikke nok28.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Copenhagen Economics viser, at bedre udnyttelse af overskudsjord og klogere planlægning kan dække en betydelig del af den store mangel på råstoffer, Danmark står over for. Men udfordringen med et forsyningsgab på råstoffer består.
Ventetiden på en byggetilladelse tager dyk på Bornholm: Det er et skridt i den rigtige retning9.3.2026 14:21:49 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden på at få tilladelse til at bygge på Bornholm har lidt et længe ventet knæk. Nu skal man i gennemsnit vente 116 dage på byggetilladelse, og det står fortsat i skarp kontrast til andre danske kommuner, lyder kritikken fra DI Byggeri Bornholm.