Nødhjælp i julegave: Medarbejdere i 100 virksomheder kan vælge en donation til Røde Kors som firmajulegave
I år kan medarbejdere i 100 virksomheder vælge at skifte deres firmajulegave ud med en donation til mennesker i nød. "Røde Kors gør det let for vores medarbejdere at gøre en forskel," siger DSB's kommunikationschef.

En skål, en termoflaske, en flaske vin – eller måske en donation til Røde Kors? I december kan medarbejdere fra 100 virksomheder vælge at erstatte deres firmajulegave med et beløb, der gør en forskel.
Når en medarbejder vælger at give værdien af sin julegave til Røde Kors, går donationen direkte til organisationens hjælpearbejde i Danmark og ude i verden. Man går dog ikke tomhændet på juleferie, for som tak får man nemlig to strikkede eller hæklede julekugler lavet af Røde Kors’ frivillige nørklere. Julekuglerne er alle unikke og lavet i genbrugsgarn.
Røde Kors har ca. 5.000 frivillige nørklere, der strikker, hækler og syr til sårbare mennesker i lokalmiljøet og til salg i organisationens butikker, hvor overskuddet går til organisationens indsatser i Danmark og internationalt – og i år laver de altså også julekugler til firmajulegaver.
DSB er blandt de 100
En af de virksomheder, som lader deres medarbejdere vælge at donere værdien af deres julegave til Røde Kors, er DSB.
"Både i Danmark og i udlandet er der mennesker, der hver dag kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen. Alle bør have en fair chance, og Røde Kors gør det let for vores medarbejdere at gøre en forskel. Nogle gange er den bedste gave, man kan få, at give noget til andre," siger kommunikationschef i DSB, Niels-Otto Fisker.
Generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl, er glad for engagementet fra de 100 virksomheder og ikke mindst de ansatte, der vælger at støtte organisationen i stedet for at modtage julegaver.
”Vi er utroligt glade for, at så mange virksomheder og medarbejdere vælger at støtte vores hjælpearbejde. Det betyder helt konkret, at vi kan rykke ud til verdens brændpunkter og støtte familier i Danmark, der har det svært,” siger Anders Ladekarl.
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Røde Kors lagt ned af henvendelser: Stor interesse for frivilligt arbejde fra ikke-dansktalende københavnere7.7.2025 11:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Der er kø til at blive frivillig på holdet, der bistår med driften af Røde Kors-genbrugsbutikker i Hovedstaden, hvis man er tilflytter fra et andet land og endnu ikke har lært det danske sprog
Kultur- og erhvervsprofiler samler over fire millioner kroner ind til Røde Kors5.7.2025 15:41:09 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af Røde Kors’ Klub 10 og Klub 100-ambassadører. Tilsammen har de indsamlet 4,1 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og ude i verden.
Stor succes: Røde Kors’ Nørklere pyntede Copenhell1.7.2025 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
250 festivalgæster donerede sammenlagt over 45.000 kroner til Røde Kors, da de gav deres battleveste en tur gennem Nørklernes systue på Copenhell.
Røde Kors byder det danske EU-formandskab velkommen: Stærk humanitær støtte til Ukraine bør være en central prioritet30.6.2025 21:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet overtages i en tid med store humanitære udfordringer – ikke mindst krigen i Ukraine, som fortsat har alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker
For børn i økonomisk trængte familier føles sommerferien uønsket lang og er præget af afsavn30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren for de fleste familier er en tid med oplevelser, rejser og samvær, står børn i økonomisk trængte familier i Danmark foran en ferie, hvor der ikke er råd til at tage på tur eller købe is. Det gør børnene triste, at de ikke har oplevelser at fortælle om, når de vender tilbage til skolen, viser en undersøgelse fra Røde Kors
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum