Kaj Larsen A/S bliver en del af InstallatørGruppen
11.11.2024 13:00:32 CET | Installatørgruppen | Pressemeddelelse
Kaj Larsen A/S bliver den nyeste tilføjelse til InstallatørGruppen, som er en af Danmarks største installationsvirksomheder. Virksomheden kommer derfor til at udgøre en del af de 27 danske installationsvirksomheder indenfor el-, vvs, fiber samt ventilations- og kølesystemer.

Kaj Larsen A/S er en VVS- og el-virksomhed, der er stærkt repræsenteret i Nordvestsjælland. Virksomheden beskæftiger cirka 100 medarbejdere og løser enhver opgave indenfor VVS-tekniske anlæg, kloak og el-arbejde. Kaj Larsen A/S blev stiftet i 1966 og drives i dag af Jan Larsen på hovedsædet i Nykøbing, mens opgaver bliver udført på hele Sjælland.
Med 58 år i Nordvestsjælland er Kaj Larsen A/S stærkt lokalt forankret, og flere af medarbejderne har været ansat i en lang årrække, samtidigt med at flere af kunderne har fulgt dem i mange år.
Jan Larsen, direktør i Kaj Larsen A/S: "Vi er glade for, at vi bliver en del af InstallatørGruppen, hvor vi får mulighed for at styrke vores eksisterende kompetencer og ressourcer og dermed sikrer en stærkere plads i markedet. Det er en god mulighed for at blive en del af en stor gruppe med mange fordele, samtidig med at vi kan bevare virksomhedens kultur og dygtige medarbejdere. Vi ser frem til samarbejdet med InstallatørGruppen og de andre virksomheder i gruppen.”
Ligesom de andre virksomheder i InstallatørGruppen vil Kaj Larsen A/S beholde deres firmanavn, ledelse, medarbejdere, kontor og dermed opretholde deres lokale forankring og tætte kunderelationer.
Peter Frandsen, Direktør i InstallatørGruppen: ”Vi glæder os meget til at byde ledelse og medarbejdere i Kaj Larsen A/S velkomne i Gruppen. Kaj Larsen A/S er en stærk virksomhed med opgaver indenfor VVS, kloak og el, og deres kompetencer og stærke geografiske dækning i Nordvestsjælland vil styrke InstallatørGruppen. Vi ser meget frem til samarbejdet med Kaj Larsen A/S.”
InstallatørGruppen består af 27 danske installationsvirksomheder med en samlet omsætning på omkring DKK 2,6 mia. og cirka 1500 medarbejdere.
Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Kontakter
Cathrine PoulsenHead of PR & Communications
Tlf:+45 2964 0796cp@installatorgruppen.dkOm InstallatørGruppen
InstallatørGruppen er etableret i 2023 og består af virksomheder indenfor el-, vvs-, fiber samt ventilations- og kølesystemer. Gruppens mål er at skabe en landsdækkende markedsleder indenfor el, vvs-, ventilations- og kølesystemer baseret på lokal forankring og stærke kunderelationer kombineret med bredt markedskendskab og stordriftsfordele samt systematiske investeringer i bæredygtighed og miljø, arbejdsliv og faglig kvalitet for at professionalisere branchen. InstallatørGruppen ejes af FSN Capital og de enkelte virksomheder.
Følg pressemeddelelser fra Installatørgruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Installatørgruppen
HAC EL A/S bliver en del af InstallatørGruppen7.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at opkøbe HAC EL A/S, en elinstallationsvirksomhed i Kjellerup i Midtjylland. Overtagelsen er InstallatørGruppens 42. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 46.
Alpha Electric A/S bliver en del af InstallatørGruppen6.5.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at købe Alpha Electric A/S, en veletableret el-installatørvirksomhed med base i Slangerup. Virksomheden er InstallatørGruppens 41. opkøb i Danmark og bringer det samlede antal selskaber i Danmark og Schweiz op på 45.
Deber Ventilation ApS bliver en del af InstallatørGruppen1.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om at opkøbe Deber Ventilation ApS, en specialiseret ventilationsvirksomhed med hovedsæde i Fredericia. Tilføjelsen markerer InstallatørGruppens 40. gennemførte opkøb i Danmark og bringer det samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 44.
InstallatørGruppen styrker platformen med tilføjelsen af Erik Lytzen A/S21.4.2026 17:13:47 CEST | Pressemeddelelse
InstallatørGruppen har indgået aftale om opkøb af Erik Lytzen A/S, en tværfaglig installationsvirksomhed med hovedkontor i Hjørring. Transaktionen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse og markerer – når godkendelsen foreligger – InstallatørGruppens 40. opkøb i Danmark og vil bringe koncernens samlede antal virksomheder på tværs af Danmark og Schweiz op på 44.
InstallatørGruppen leverer stærk vækst, omsætning på 3,7 mia. kr., EBITA på 315 mio. kr. og etablerer sig i Schweiz19.4.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af de seneste tre år har InstallatørGruppen etableret sig som en af de største aktører i Danmark på et stærkt fragmenteret installationsmarked med et betydeligt konsolideringspotentiale. For andet år i træk leverede Gruppen vækst over markedsniveau understøttet af krydssalg på tværs af porteføljen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum