Stor hæder og pris til Dagrofas borgerbutikker
Dagrofa modtager årets Landdistriktspris for koncernens utrættelige arbejde med at udvikle og understøtte dagligvarebutikker med borgerinvolvering i landdistrikterne.

30 borgerstøttede butikker på tre år. Mere end 115 borgerstøttede butikker siden 2016. Dagrofas borgerstøttede butikker i landdistrikterne har passeret flere vigtige milepæle, og nu blev det også til landdistrikternes største hæder, stiftet af By-, Land- og Kirkeministeriet.
Dagrofa vandt mandag Landdistriktsprisen 2024 for sit store arbejde for at sikre borgernes adgang til dagligvarebutikker i de små byer på landet.
”Jeg er utroligt glad for, at vi modtager denne anerkendelse. Det store arbejde, vi gør på området, kan lade sig gøre, fordi vi har nogle medarbejdere, som utrætteligt og engageret arbejder for landdistrikterne. Men det kræver jo også, at borgerne vil være med og kan se værdien i det, vi kan skabe sammen. Det vil jeg også gerne takke dem for i den her forbindelse,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.
Dagrofa vandt prisen for, som det hed i nomineringen; sit ekstraordinære og utrættelige arbejde med at etablere borgerbutikker i mindre lokalsamfund og derved bidrage til vækst og udvikling i hele Danmark.
I 2021 afgav Dagrofa et samfundsløfte, der gav løfter om etablering af butikker i bysamfund med mindst 600 indbyggere. Betingelsen var, at borgerne skulle involveres og bakke op om idéen. Det er i den grad lykkedes, og alene siden begyndelsen af 2023 er det blevet til i alt 25 nye borgerbutikker.
I år nåede borgerbutikkerne endnu en milepæl, da den første Min Købmand med borgerinvolvering åbnede på Bornholm. Dermed kan Dagrofa med stolthed sige, at borgerbutikkerne nu findes over hele landet.
Ved siden af arbejdet med etablering af de borgerstøttede butikker, oprettede Dagrofa i 2024 en pulje på 15 millioner kroner, som landsbysamfundene kan søge hjælp fra til at få finansieringen på plads. Desuden har man stiftet et finansieringsselskab i samarbejde med Sparekassen Sjælland-Fyn, der kan hjælpe landsbysamfundene med den sidste finansiering – noget bankerne har vist sig tilbageholdende med.
”Jeg er utroligt stolt over, at vi som den første kommercielle virksomhed nogensinde modtager denne pris fra regeringen. Vi mærker stor opbakning fra borgerne i de små landsbysamfund og fra politikerne, og der er ingen tvivl om, at vores model virker. Vi fortsætter vores offensive tilgang og kommer også til at åbne mange nye borgerbutikker i fremtiden,” siger Brian Videbæk, direktør for ejendomsudvikling i Dagrofa.
Landdistriktsprisen blev overrakt i forbindelse med Landdistriktskonferencen i TorveHallerne i Vejle mandag.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa Foodservice er ny fødevareleverandør til Danske Diakonhjems plejehjem1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice er den nye centrale fødevareleverandør til Danske Diakonhjem, der er Danmarks største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem. Indkøbsaftalen er flerårig og skal bl.a. sikre den bedst mulige mad for beboerne og balance i køkkenbudgetterne.
Dagrofa og Wolt vil sammen nå professionelle køkkener og flere forbrugere – ambitionen er trecifret millionvækst27.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sammen vil Dagrofa og Wolt udnytte det unikke samarbejde mellem detail og foodservice som Dagrofa kan tilbyde. Flere dagligvarebutikker online og lynhurtig levering til både private og nu også professionelle kunder. Målet er en trecifret millionvækst.
Inspirationsmessen ’Madscenen - for professionelle’ vender tilbage med endnu flere masterclasses25.6.2025 09:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Den 10. september bliver TAP1 i København omdannet til et madmekka, når ’Madscenen - for professionelle’ finder sted. Her bliver det muligt at opleve over 150 udstillere og masser af gastronomiske events/masterclasses. Sidste år deltog mere end 1.400 madentusiaster i inspirationsmessen, som fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice står bag.
Imponerende opbakning giver Skærbæk et nyt supermarked25.6.2025 09:34:47 CEST | Pressemeddelelse
På kun en måned har borgerne i Skærbæk rejst 1,7 millioner kroner og sikret sig opbakning til en SPAR-butik i den bygning, hvor Coop365 senest har ligget. Målet er en åbning i efteråret.
SPAR åbner ny og større butik på Rømø – klar til sommergæster og lokale24.6.2025 08:34:49 CEST | Pressemeddelelse
Rømøs lokale og de mange sommergæster får nu et nyt supermarked. SPAR åbner en ny og topmoderne dagligvarebutik på adressen, hvor Let-Køb tidligere hørte til. Købmanden er både velkendt og i øjenhøjde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum