Grønnegades Kaserne Kulturcenter

45 år med Dodo & The Dodo’s fejres i Næstved

Del

Der venter et brag af en jubilæumskoncert i historisk perspektiv, når det legendariske orkester lægger vejen forbi Næstved den 29. november.

Dodo & The Dodo’s fejrer i år deres svimlende lange 45 års musikalske venskab. Mens sommeren var på sit højeste, og radioen spillede Gloria Gaynors – ”I Will Survive” og TOTO’s – ”Hold The Line”, barslede de 16-17 årige skolevenner og musikkammerater, som senere skulle komme til at hedde Dodo & The Dodo’s, med egne numre i en kælder nord for København.

Sidenhen udgav bandet et hav af hits, og blev i slut 80’erne det absolut største og mest eftertragtede band i Danmark. Resten er historie, og de står bag en perlerække af gedigne hits som ”Vågner i natten”, ”Sømand af verden” og ”Giv mig hvad du har” som i dag er en del af danskernes fælles musikalske bagtæppe til livet.

Dette unikke jubilæum fejrer Dodo & The Dodo’s på en eksklusiv jubilæumstour som går til Grønnegades Kaserne Kulturcenter fredag den 29. november. Med sig bringer de en kæmpe skærmproduktion og et band langt ud over det sædvanlige. Det er planen at lave visuelle tilbagekig på de foregående 45 år, samtidigt med der holdes et jubilæumsbrag uden sidestykke.

De sidste få billetter sælges på www.gkkultur.dk og fra kulturcentrets billetkontor(hverdage kl. 10-15.)

Kontakter

Christian EhlersMarkedsføring, billetsalg og web. Stedfortræder for kulturcenterleder.Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Tlf:25451029chehl@naestved.dk

Billeder

Om Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.

Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter

Gadeteaterfestivalen arbejder med en velsmagende nyhed og de sidste detaljer6.6.2025 13:19:01 CEST | Pressemeddelelse

Den 8.–10. august 2025 er Næstved igen vært for den internationale gadeteaterfestival Street Cut – en gratis festival i det fri arrangeret af Dansk Rakkerpak i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter. I år byder festivalen ikke kun på et sprudlende program med danske og internationale artister – arrangørerne løfter også sløret for et helt nyt tiltag, der skal bringe publikum tættere sammen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye