Dansk Metal: Den danske industri er en bærende bjælke i vores velfærdssamfund
11.11.2024 11:00:32 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Den danske industri giver alle andre brancher baghjul, når det kommer til skatteindtægter, viser en ny analyse fra Dansk Metal. Derfor bør politikerne øge deres fokus på at støtte industrien gennem gunstige rammevilkår og investeringer i uddannelse og teknologi. Det vil samtidig bidrage til at skabe flere arbejdspladser i Danmark.

Selvom kun lidt flere end hver tiende lønmodtager er beskæftiget i industrien, bidrager industrien med 18 procent til Danmarks velstand. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
En vigtig forudsætning for industriens store samfundsbidrag er en stærk produktivitet. Her er der godt nyt, for den danske industri har en højere produktivitetsvækst end mange af de lande, vi normalt sammenligner os med, viser analysen.
"Industrien er en bærende bjælke i det danske velfærdssamfund. Den position skal vi fastholde, og det kræver dygtige medarbejdere og flere investeringer i robotter og ny teknologi," siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal.
På trods af inflationskrisen er beskæftigelsen i industrien fortsat med at stige, og der er i dag over 335.000 personer ansat i industrien.
Grønne teknologier gavner konkurrenceevnen
Industrien er også en vigtig spiller i den grønne omstilling. Mange industrivirksomheder arbejder aktivt med at reducere deres CO2-udledning og implementere bæredygtige løsninger. Det er ikke kun godt for miljøet, men også for virksomhedernes konkurrenceevne globalt.
"Vi ser en stigende interesse for grønne teknologier og bæredygtige løsninger i industrien. Det er afgørende, at vi fortsætter med at investere i forskning og udvikling på området for at sikre, at Danmark forbliver i front," tilføjer Erik Bjørsted.
I Dansk Metal opfordrer vi derfor til et øget politisk fokus på at støtte industrien gennem gunstige rammevilkår og investeringer i uddannelse og teknologi. Det vil både styrke industrien og bidrage til at sikre arbejdspladser og velstand i Danmark.
Fakta: Industrien bidrager mest
- På trods af, at industrien i Danmark kun udgør seks procent af det samlede antal virksomheder i Danmark, som betaler selskabsskat, bidrager industrien stort til statskassen.
- Industrien står for 25 procent af selskabsskatteindbetalingerne i Danmark.
- Det svarer til 23,5 milliarder kroner, og det gør industrien til den største bidragsyder til det samlede selskabsskatteprovenu. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
Nøgleord
Kontakter
Erik BjørstedCheføkonom
Tlf:33 63 23 56Julie MørkebergPressekonsulent
Tlf:23311105jumo@danskmetal.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.
Ledige får ikke den hjælp, de har krav på18.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver femte dagpengemodtager får ikke det tilbud om virksomhedsforløb eller jobrettet uddannelse, som de har krav på. Det møder kritik fra Dansk Metal.
Dansk Metal: Vattenfall skal levere danske arbejdspladser4.8.2026 12:31:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal forventer, at Vattenfall tager ansvar for uddannelse af lærlinge, og at de prioriterer danske og europæiske leverandører i opbygningen af de nye havvindmølleparker.
Dansk Metal: Højere kørselsfradrag giver en tiltrængt håndsrækning til landets pendlere9.7.2026 10:25:50 CEST | Pressemeddelelse
Fra i dag kan landets pendlere få glæde af det forhøjede kørselsfradrag. Det er en god nyhed for de mange lønmodtagere, der hver dag kører på arbejde og er afhængige af bilen for at få hverdagen til at hænge sammen.
Dansk Metal: Kommunerne bør stille krav om europæisk teknologi i nye energiparker8.7.2026 14:55:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop udpeget ni energiparker i seks jyske kommuner. Det er en vigtig milepæl for den grønne omstilling og for Danmarks fremtidige energiforsyning, mener man i fagforeningen Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum