DI - Dansk Industri

Grenaa-virksomhed vinder DI’s Initiativpris 2024

11.11.2024 10:17:01 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

A/S Grenaa Motorfabrik hædres med DI’s Initiativpris 2024 for deres innovative indsats inden for bæredygtig produktion. Med en kombination af avanceret teknologi og lokal forankring viser virksomheden vejen for fremtidens grønne industri – og sætter Norddjurs på landkortet som et kraftcenter for bæredygtig udvikling.

Virksomheden beliggende ved Grenaa Havn har produceret specialmotorer, reduktionsgear og CP-propelleranlæg siden 1906, har gennem en række grønne tiltag og teknologiske forbedringer vist, hvordan en virksomhed med dybe rødder i traditionel industri kan lede an i den grønne omstilling.

En række af bæredygtige initiver har banet vejen frem til prisen. Grenaa Motorfabrik har deltaget i DI’s program, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at implementere grønne regnskaber og reducere deres klimaaftryk. Virksomheden har i samarbejde med en økonomielev indført et grønt regnskabssystem, der giver et detaljeret overblik over virksomhedens miljøpåvirkning og identificerer områder for forbedring. Virksomheden har også modtaget Norddjurs Kommunes Grønne MiljøCertifikat, som anerkender deres indsats for at etablere et miljøledelsessystem og reducere miljøpåvirkningen. Og endelig har Grenaa Motorfabrik optimeret deres produktionsprocesser for at reducere energiforbruget og minimere spild, hvilket bidrager til en mere bæredygtig produktion.

Dermed har A/S Grenaa Motorfabrik har vundet årets Initiativpris for Randers-Norddjurs. Prisen, der uddeles årligt, gives til virksomheder, der har udvist særligt initiativ og vækst gennem innovative tiltag, og A/S Grenaa Motorfabrik bliver hædret for deres enestående indsats for at forene bæredygtighed med solid industriproduktion.

- Grenaa Motorfabrik har formået at bevare deres lokale engagement samtidig med, at de har tilpasset sig en global dagsorden om bæredygtighed, siger Peter Bogh Lindgaard, bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs.

Han peger på, at virksomheden er et eksempel på, hvordan man kan bygge videre på sin historie og erfaring og stadig være frontløber inden for grøn teknologi og ressourceoptimering.

- Derfor er vi stolte over at kunne tildele dem Initiativprisen 2024, siger bestyrelseslederen.

En vigtig spiller i lokalsamfundet og på verdensmarkedet
For A/S Grenaa Motorfabrik betyder prisoverrækkelsen også en anerkendelse af deres betydning for lokalsamfundet. Som en af områdets engagerede arbejdsgivere og en fast del af Norddjurs erhvervsliv har virksomheden gennem generationer skabt arbejdspladser og bidraget til væksten i regionen. Der har ikke mindst betydning for borgmester Kasper Juncher Bjerregaard fra Norddjurs Kommune.

- Grenaa Motorfabrik er en hjørnesten i vores erhvervsliv. De viser, hvordan ansvarlig og innovativ industriproduktion kan skabe værdi både lokalt og globalt, siger borgmesteren.

Kom til den lokale prisoverrækkelse:
Onsdag den 13. november 2024 kl. 11.15
hos A/S Grenaa Motorfabrik, Søndre Kajgade 3, 8500 Grenaa

Fakta:

A/S Grenaa Motorfabrik er en dansk virksomhed, der siden 1906 har specialiseret sig i produktion af skibsmotorer, reduktionsgear og CP-propelleranlæg. De tilbyder også reparationsløsninger til skibsfart, vindmølleindustrien og tung industri. Virksomheden er ISO 9001-certificeret og kendt for pålidelige og velkonstruerede maskiner.

Fakta om Initiativpris 2024

Prisen uddeles som en hyldest til virkelysten, kreativiteten og skabertrangen blandt de mindre og mellemstore virksomheder i DI's medlemskreds. Det er virksomheder som på en eller anden måde kan fremhæves og fremstå som en god og inspirerende rollemodel for andre erhvervsledere.

Det er DI Randers-Norddjurs, der udpeger den regionale modtager af InitiativPrisen.

Overordnede kriterier i 2024:
Virksomheden har skabt et stærkt grundlag for vækst ved at gennemføre initiativer inden for ét eller flere af nedenstående områder:

  • Kunstig intelligens, som er taget i brug til f.eks. dataanalyse, produktudvikling eller optimering af processer.
  • Grøn omstilling, hvor man er lykkedes med f.eks. optimering af ressourceanvendelsen eller udvikling af nye bæredygtige produkter og tjenester.

Kontakter

Kontaktpersoner:

For yderligere information kontakt konsulent i DI Randers-Norddjurs, Gordon Trier Holm, på tlf.: 2949 4606 og mail: gth@di.dk eller pressekoordinator i DI, Lars Bøgeskov, på tlf. 2236 3138 og mail: larb@di.dk

Adm. direktør Ebbe Sørensen, A/S Grenaa Motorfabrik, Tlf: +45 8632 0666, Mobil: 2172 5300, mail: es@grmo.dk

Bestyrelsesmedlem for DI Randers-Norddjurs Peter Bogh Lindgaard, DermaPharm A/S, på tlf: 2929 0910 og mail: pbl@dermapharm.dk

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Ny nordjysk alliance vil kæmpe for mere ørenlyd på Christiansborg25.8.2026 17:03:19 CEST | Pressemeddelelse

En historisk bred alliance på tværs af det offentlige og private virksomheder i Nordjylland vil kæmpe for at få markant mere ørenlyd på Christiansborg. Samtlige 11 kommuner, Region Nordjylland, Aalborg Universitet og DI Nordjylland står bag den nye alliance, Nordjysk Vækstalliance. Alliancen vil kæmpe for, at en række konkrete nordjyske udfordringer kommer til at fylde mere i den politiske debat herhjemme. Det gælder f.eks. spørgsmål om investeringer i infrastruktur og elnettet.

Nordjysk Erhvervstopmøde 2026 drøfter landsdelens fremtidige vækst20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation

Nordjysk Erhvervstopmøde samler omkring 700 virksomhedsledere, politikere, forskere, uddannelsesledere og andre centrale beslutningstagere fra hele landsdelen. Topmødet er blevet et af Nordjyllands vigtigste mødesteder for dialog om erhvervsudvikling, vækst og fremtidige rammevilkår. På årets topmøde sættes der særligt fokus på, hvordan Nordjylland kan styrke sin konkurrencekraft og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser i de kommende år.

DI: Et stærkt forsvar kræver en stærk forsvarsindustri19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark og Europa står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Derfor er der brug for et stærkere forsvar, men også for en stærkere forsvarsindustri, der kan udvikle teknologi, levere kapaciteter og understøtte Forsvaret. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem Forsvaret og danske virksomheder, lyder budskabet fra DI Forsvar og Sikkerhed forud for DALO Industry Days.

Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse

Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye