Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp: Nu skal klimaregningen betales

10.11.2024 07:00:00 CET | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del
@Francis Botha

Når verdens ledere samles til årets klimatopmøde, COP29, mandag d. 11. november, skal de forhandle om, hvor pengene til at håndtere klimaforandringerne skal komme fra.

Ved tidligere topmøder er verdens lande blevet enige om en række beslutninger: Verden skal bevæge sig væk fra fossile brændsler, tredoble den vedvarende energi, sikre, at alle lande bliver klimatilpasset og investere penge i fonden for tab og skade.

Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, siger:

"Der er mange gode intentioner. Men i virkeligheden er det ret simpelt. Vi står overfor en klimakrise, og hvis den skal håndteres, er der en regning, der skal betales. Hvis ikke vi finder pengene, kan vi ikke betale for klimakampen."

Mattias Söderberg fortsætter:

"Dette års COP bliver afgørende for, om vi kan levere på alle de gode intentioner, og for hvor ambitiøse mål vi kan sætte i fremtiden. Vi har ikke råd til at fejle."

Mattias Söderberg understreger, at klimafinansiering ikke kun handler om penge, men også om ansvar og retfærdighed:

"De lande, der har bidraget mest til klimakrisen, har en forpligtelse til at hjælpe de lande, der er mest udsatte. De rigeste lande skal selvfølgelig gå forrest og tage ansvar for deres udledninger, der lige nu fører til tørke, oversvømmelser og konflikter i verdens fattigste lande."

Folkekirkens Nødhjælp er igen i år aktive på COP’en og arbejder for innovative og retfærdige løsninger til at finansiere klimaløsningerne.

"COP29 skal være vendepunktet, hvor vi sætter handling bag ordene. Det kræver, at vi tænker nyt. Derfor inviterer Folkekirkens Nødhjælp lande fra hele verden til alliancen ’Climate Solidarity Alliance’, som kæmper for klimaafgifter på bl.a. flytransport, hvor indtjeningen går direkte til fonden for tab og skade," siger Mattias Söderberg og tilføjer:

"Der er ikke længere tid til halvhjertede løfter. Der er brug for konkrete løsninger og penge på bordet."

COP29 starter mandag d. 11. november, og Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg, er i Baku under topmødet.

Kontakter

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s

Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye