Frederiksberg VUC & STX må optage begavede gymnasieelever direkte fra 9. klasse
Frederiksberg VUC & STX fik i foråret dispensation fra Børne- og Undervisningsministeriet til at optage unge med høj begavelse direkte fra 9. klasse til en 2-årig STX for højtbegavede. Nu gøres der klar med nye undervisningsformer og innovativ skemastruktur.
Der er travlt på Falstersvej. Siden Frederiksberg VUC & STX i marts fik dispensation for optag direkte fra 9. klasse til tilbuddet STX2, som er målrettet unge med en IQ over 130, har lærere, projektgruppe, administration og ledelse haft travlt med at skabe et nyt, unikt og trygt tilbud til den nye, yngre målgruppe.
»Det er en fantastisk udvikling, vi er i gang med, og der er ingen tvivl om, at dispensationen har en stor betydning. Den giver os mulighed for at skræddersy en uddannelse målrettet en ofte overset målgruppe, som ikke altid kan passe ind i den almindelige STX,« lyder det fra rektor Jacob Friis Kjærgaard, som fortsætter:
»Der er ingen tvivl om, at projektgruppen har taget den nye opgave på sig, og vi ser en masse udvikling på projektet i disse dage lige fra praktiske elementer som indgåelse af samarbejder og skabelse af tilbuddets fysiske rammer til de mere reflekterende pædagogiske principper, som skal ramme den nye målgruppe.«
En anderledes måde at tænke undervisning på
Projektleder for STX2, Emil Christian Østergaard, arbejder sammen med projektgruppen for at gøre klar til at modtage elever på STX2 fra sommeren 2025:
»Det er en spændende opgave med mange elementer i sig, og hvor man skal være konkret og kreativ på samme tid. Men det er også enormt givende at arbejde med et vigtigt projekt, og at skabe en holdbar og levedygtig ungdomsuddannelse for unge med høj begavelse. Det er ikke lykkes før« fortæller projektleder Emil Christian Østergaard, som ser stor mening i projektet:
»Højtbegavede unge er en overset gruppe i de sidste mange års udvikling af ungdomsuddannelserne. Det er de blandt andet, fordi de ikke passer i de kasser, som særligt har præget gymnasiet siden 2005. Det er for eksempel meningsløst at tvinge en gruppe, som er naturligt hyperrefleksive igennem en bunden taksonomi, som mange allerede har været igennem, når opgaven stilles. Derfor arbejder vi både med omvendt forberedelse og taksonomi. For vi skal ikke påtvinge vores elever rammer for, hvordan en opgave skal udføres. Derimod skal vi skabe mening i opgavens udførsel. Og så skal vi undervisningsdifferentiere, så vi også rammer dem, som foretrækker den klassiske måde at arbejde på.«
Samarbejder med målgruppen i centrum
Men hvordan skaber man så det bedst mulige tilbud for en ny målgruppe af 15- og 16-årige på en uddannelsesinstitution, der ellers er præget af voksenuddannelser. Dette spørgsmål fylder meget for projektgruppen, og derfor indgår Frederiksberg VUC & STX i et tæt samarbejde med Atheneskolen i Søborg, som er en grundskole for højtbegavede børn og unge, ligesom der arbejdes med skolens egne fysiske og sociale rammer:
»Vi nyder virkelig godt af et nært samarbejde med Atheneskolen, hvor vi blandt andet samarbejder om brobygning og udvikling af den gode undervisning. Samtidig er vi lige nu i gang med at afholde informationsworkshops på skoler for unge med høj begavelse, hvor vi gennem en undervisningssekvens i historie og fysik præsenterer elever og forældre for, hvordan vi skaber den bedst mulige ungdomsuddannelse målrettet højtbegavede« fortæller projektleder Emil Christian Østergaard, som netop nu forbereder første workshop med organisationen Gifted Children.
Rektor Jacob Friis Kjærgaard glæder sig over interessen fra skoler og organisationer for højtbegavede:
»Der er et tydeligt behov for en ungdomsuddannelse målrettet unge med høj begavelse, og det mærker vi tydeligt i de kontakter, invitationer og tilkendegivelser vi oplever i miljøet omkring de højtbegavede. Derfor glæder vi os også meget til mødet med både unge og forældre ude på skolerne og her på vores skole!«
Fakta:
Frederiksberg VUC & STX ligger i hjertet af Frederiksberg, og er en udviklingsorienteret skole med fleksible uddannelsesmuligheder for unge og voksne med mange forskellige baggrunde.
Skolen udbyder en bred vifte af uddannelser, hvor det trygge læringsmiljø og høj faglighed er i højsædet.
Læs mere om STX2 på: https://frbvuc.dk/2-arig-stx/stx2/
Nøgleord
Kontakter
Emil Christian ØstergaardProjektleder
Tlf:+45 21 78 82 70eco@frbvuc.dkJacob Friis KjærgaardRektor
Tlf:+45 23 80 04 48jkf@frbvuc.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Frederiksberg VUC & STX
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.