Historisk mange knæoperationer skaber akut behov for kronikerpakke til gigt
Markant stigning i knæoperationer får Gigtforeningen til at kræve en kronikerpakke med fokus på tidlig og effektiv behandling af artrose.
Antallet af knæoperationer i Danmark har nået et historisk højt niveau med 14.878 operationer i 2023, viser nye tal fra Dansk Knæalloplastik Register.
Stigningen får Gigtforeningen til at efterlyse en kronikerpakke til gigtpatienter, der kan sikre tidlig og effektiv behandling, som potentielt kan udskyde eller endda forebygge behovet for kirurgiske indgreb.
Den stigende gennemsnitsalder blandt befolkningen fører til en tilsvarende belastning af danskernes knæ. Ifølge rapporten er antallet af knæoperationer steget med 50 procent siden 2021.
Gør man ikke noget nu, vil presset på landets sygehuse kun vokse, advarer Gigtforeningen.
Gigtforeningen: Manglende forebyggelse fører til ulighed
Gigtforeningen oplyser, at blot en tredjedel af landets kommuner tilbyder forebyggende behandling af artrose, også kaldet slidgigt, gennem superviseret træning og patientuddannelse hos en fysioterapeut.
Ifølge Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind, fører det til en markant ulighed i behandlingsadgangen.
”Det er helt skævt, at mange patienter må vente i halve og hele år på operationer, ofte med store smerter og på sygemeldinger. En kronikerpakke skal sikre fri og lige adgang til tidlig behandling, der kan reducere smerter og funktionsnedsættelse – og dermed også potentielt mindske behovet for operationer,” siger hun.
Flere ældre – flere knæoperationer
Aktuelt har over 270.000 danskere fået diagnosen artrose i knæet, og tallet forventes at stige i takt med, at befolkningen ældes. Den alarmerende udvikling får Gigtforeningen til at pege på, at forebyggelse gennem træning og patientuddannelse kan være nøglen til at afhjælpe situationen.
”Evidensen peger entydigt på, at tidlig intervention med superviseret træning og patientuddannelse, eventuelt kombineret med vægttab, bør være første skridt, før en operation overhovedet overvejes. På den måde kan vi også undgå, at patienter står med behovet for at udskifte et kunstigt led i en høj alder, hvor det kan være svært at gennemgå genoptræning,” siger Bryde Lind.
Ifølge Gigtforeningen bør gigt i knæ og hofter indgå som en kronikerpakke i regeringens og sundhedsminister Sophie Løhdes kommende sundhedsreform.
Nøgleord
Kontakter
Natasja DybmoseKommunikationschef
Tlf:+4551708408NDybmose@Gigtforeningen.dkOm Gigtforeningen
Gigtforeningen er en dansk patientforening med mere end 80.000 medlemmer og støtter. Patientforeningen blev grundlagt i 1936 og har som vision at sikre et bedre liv for de mere end 700.000 mennesker med sygdomme og smerter i led, ryg og muskler.
Følg pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gigtforeningen
Ny samtale-podcast fra Gigtforeningen: ”Jeg kan alt det samme, bare på en ny måde”22.11.2024 14:41:19 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er man en god forælder, når man har ondt og er træt? Hvad gør man, hvis man ikke kan holde til at arbejde? Hvad med sex og parforhold – og hvad med de skiture, der betød så meget?
Gigtforeningen jubler: Ny sundhedsaftale vil styrke behandlingen for gigt- og rygpatienter15.11.2024 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringens nye sundhedsaftale, der sikrer en kronikerpakke til rygpatienter samt ret til træning og patientuddannelse for gigtpatienter, er en stor sejr. Det mener Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.
Konference på Christiansborg: Sammen om en bedre indsats mod gigt!8.11.2024 12:18:22 CET | Pressemeddelelse
Er du klar til at give gigtpatienter en stærkere stemme? Den 19. november 2024 inviterer Gigtforeningen dig til en vigtig konference på Christiansborg.
Anette Claudi ny pressechef i Gigtforeningen: Styrker indsatsen for Danmarks største oversete patientgruppe5.11.2024 10:20:45 CET | Pressemeddelelse
Skal - med solid erfaring og en idérig tilgang til kommunikation - bidrage til at sætte fokus på de 700.000 danskere, der lever med gigt.
Fornem pris til forsker i digitale løsninger for gigtpatienter11.10.2024 13:57:05 CEST | Pressemeddelelse
Det blev professor Annette de Thurah, der modtog Dronning Ingrids Forskerpris 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum