Nordisk Film

Nordisk Film Production opruster og ansætter to erfarne producere

Del

Nordisk Film Production, som er Nordisk Films film- og serieproduktionsselskab, udvider og har ansat Helena Danielsson og Deborah Bayer Marlow som producere med base i København. De vil bidrage med omfattende erfaring og et stort netværk til Nordisk Film Productions ambition om at producere store danske film af internationalt format.

Helena Danielsson og Deborah Bayer Marlow
Helena Danielsson og Deborah Bayer Marlow Cheli Clayton

Helena Danielsson er seniorproducer med en bred portefølje. Hun har produceret, co-produceret og været executive producer på mere end 35 film og tv-serier, ofte med fokus på nordisk indhold. Hun har arbejdet både selvstændigt gennem sit eget selskab, Hepp Film, og i roller hos nordiske og internationale virksomheder samt SVT. I 2015 blev hun partner og producent i det nyetablerede svensk/amerikanske selskab Brain Academy, som er en del af Nice Entertainment Group (MTG/Viaplay Group). I 2021 blev selskabet fuldt ud overtaget af ejerne og blev til produktionsselskabet Viaplay Studios. Danielssons fokus var at udvikle og producere engelsksprogede spillefilm baseret på stærke nordisk IPer og talent til et internationalt marked. Hepp Films titler, såvel som Danielssons egne, er blevet nomineret, shortlistet og belønnet på filmfestivaler verden over, herunder European Film Academy Award, International Emmy, Academy Awards, American Spirit Awards, EFA Awards, Nordic Film Prize samt lokale nationale filmpriser i Sverige og Danmark. Danielsson tiltræder den 2. januar 2025. 

Deborah Bayer Marlow er allerede et velkendt ansigt hos Nordisk Film Production. I de seneste år har hun arbejdet som line producer hos Creative Alliance og hos Nordisk Film Production, senest på den prisbelønnede tv-serie BULLSHIT og PIGEN MED NÅLEN, som er blevet nomineret i tre kategorier ved European Film Awards og udvalgt som Danmarks bidrag i kategorien International Feature Film til den kommende Oscar-uddeling. Marlow grundlagde og var medejer af det første dedikerede internationale production service-selskab i Danmark i 2001, Marlowfilm Productions, hvor hun administrerede internationale budgetter og producerede internationale produktioner med økonomisk støtte fra Copenhagen Film Fund og produktionsselskaber i Europa og USA. Hun har arbejdet på både internationale og nordiske projekter, og har omfattende viden om både udvikling, budgettering og produktion Marlow har nogle projekter, der skal afsluttes i hendes nuværende rolle, og tiltræder sin nye stilling den 1. februar 2025.

»Jeg er meget glad for at kunne byde Helena Danielsson og Deborah Bayer Marlow velkommen som producere hos Nordisk Film Production i Danmark. Det er et scoop at få så erfarne og dedikerede profiler med på vores hold. Hos Nordisk Film Production ønsker vi at fortælle de bedste lokale historier og samtidig tiltrække og arbejde med internationalt talent, og jeg er sikker på, at Helena og Deborahs omfattende netværk og fremragende omdømme vil hjælpe os med at opnå dette,« siger Katrine Vogelsang, adm. direktør for Nordisk Film Production.

Med ansættelsen af Helena Danielsson og Deborah Bayer Marlow har Nordisk Film Production nu i alt 21 producere, der arbejder i Danmark, Norge og Sverige.

Kontakter

Billeder

Helena Danielsson og Deborah Bayer Marlow
Helena Danielsson og Deborah Bayer Marlow
Cheli Clayton
Download
Deborah Bayer Marlow
Deborah Bayer Marlow
Cheli Clayton
Download
Helena Danielsson
Helena Danielsson
PR foto
Download

Om Nordisk Film

Nordisk Film skaber underholdning og oplevelser fokuseret på storytelling på tværs af platforme. Vi producerer, markedsfører og distribuerer film og serier, driver Nordisk Film Biografer, står bag globale computerspilselskaber og PlayStation i Norden og Baltikum samt leverer digitale gavekortsløsninger til hele verden. Vi er en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Film

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Film

Nordisk Film Production opruster og ansætter to serieproducere24.6.2024 14:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Nordisk Film Production har gennem en årrække satset på udvikling af serier, og derfor er vi meget glade for at kunne præsentere yderligere to erfarne serieproducere til vores team – nemlig Mia Marie Borup og Michael Bille Frandsen. Begge har de været med til at hæve niveauet for dansk serieproduktion over mange år gennem deres store erfaring med udvikling af langt løbende tv-serier.

Universitetsstuderende og højtuddannede byboere er storforbrugere af kulturbiografer30.1.2024 11:03:33 CET | Pressemeddelelse

Når landets kulturbiografer byder inden for, er det særligt to typer af biografgængere, som sætter sig i mørket med en café latte i hånden for at se en god film. En analyse fra Dansk Reklame Film viser, at kulturbiografernes kernepublikum er hhv. 20-34-årige studerende på en lang videregående uddannelse og byboere over 50 år med en lang uddannelse og høj indkomst. Det er disse to grupper, som udgør gæstesegmentet ”den kulturelle biografgænger”. Dette segment besøger oftest kulturbiograferne og er karakteriseret ved at være meget kulturinteresserede, veluddannede og urbane.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye