HusCompagniet melder om stabil udvikling i årets første ni måneder og indsnævrer indtjeningsforventningerne til 2024
8.11.2024 08:01:14 CET | HusCompagniet A/S | Pressemeddelelse

HusCompagniets omsætning udviklede sig som forventet i de første ni måneder af 2024 og udgjorde 1.650 mio. kr. sammenlignet med 1.851 mio. kr. i samme periode i 2023. Efter et første halvår påvirket af færre afleveringer efter lavt salg i 2023 skabte HusCompagniet højere omsætning i 3. kvartal 2024 og fortsatte det gradvise løft i hussalget.
Bruttomarginen steg til 22,7% i de første ni måneder af 2024 fra 21,0% i den samme periode i 2023, der var påvirket af justering af hensættelser for tidligere år og en nedskrivning af en kommerciel kontrakt i Sverige. HusCompagniet skabte en EBITDA på 77 mio. kr. og en EBITDA-margin på 4,7% sammenlignet med 91 mio. kr. og 4,9% i samme periode i 2023. EBIT udgjorde 41 mio. kr. sammenlignet med 57 mio. kr. sidste år.
Hussalget er i årets første ni måneder steget 38% til 881 huse drevet af højere aktivitet i både forretningen for enfamiliehuse og rækkehussegmentet. HusCompagniets nettoordrebeholdning steg 29% til 1.413 mio. kr. ved udgangen af 3. kvartal 2024 sammenlignet med samme tidspunkt sidste år.
CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen, siger: “Vi er glade for at melde om støt og rolig fremgang i de første ni måneder af 2024 baseret på adskillige projekttildelinger i B2B-forretningen og fremdrift inden for enfamiliehuse. De institutionelle investorers stigende appetit på kvalitetsrækkehuse med vægrammer og tagmoduler i træ driver en højere kapacitetsudnyttelse på vores egne produktionsfaciliteter, og vi er virkelig tilfredse med den gode modtagelse af vores nye forbrugerrettede high-end-koncept FORMIUM, der tilbyder virkelig eksklusivt og skræddersyet byggeri.”
”Vi ser øget aktivitet på tværs af segmenterne understøttet af flere gode partnerskaber og spændende projekter med professionelle investorer i B2B-forretningen i år samt ganske positive makroøkonomiske tendenser, som skaber større nysgerrighed og interesse i husbyggeri. Bedringen i markedet fortsætter i et moderat tempo, og vi aftaler flere salgsmøder i dag end for et år siden,” siger Martin Ravn-Nielsen.
Baseret på den økonomiske udvikling i de første ni måneder af 2024 og forventningerne til resten af året, bekræfter HusCompagniet forventningerne om en omsætning på 2,3-2,4 mia. kr., mens indtjeningsforventningerne indsnævres til et EBITDA på 95-115 mio. kr. (tidligere 90-120 mio. kr.) og et driftsresultat (EBIT) på 45-65 mio. kr. (tidligere 40-70 mio. kr.).
Udvalgte nøgletal for 3. kvartal og de første ni måneder af 2024
|
Mio. kr. |
3. kvt. 2024 |
3. kvt. 2023 |
Ændring |
9 mdr. 2024 |
9 mdr. 2023 |
Ændring |
|
Huse solgt (enheder) |
241 |
194 |
24% |
881 |
639 |
38% |
|
Huse leveret (enheder) |
187 |
213 |
-12% |
569 |
822 |
-31% |
|
Ordrebeholdning, brutto |
1.999 |
1.550 |
29% |
|||
|
Ordrebeholdning, netto |
1.413 |
1.098 |
29% |
|||
|
Omsætning |
588 |
571 |
3% |
1.650 |
1.851 |
-11% |
|
Bruttoavance |
126 |
121 |
4% |
375 |
388 |
-1% |
|
EBITDA |
32 |
33 |
-3% |
77 |
91 |
-15% |
|
Særlige poster |
0 |
0 |
0% |
0 |
1 |
-100% |
|
EBIT |
20 |
22 |
-9% |
41 |
57 |
-28% |
|
Bruttomargin |
21,4% |
21,2% |
0,2 ppt. |
22,7% |
21,0% |
1,7 ppt. |
|
EBITDA-margin |
5,5% |
5,9% |
-0,3 ppt. |
4,7% |
4,9% |
-0,2 ppt. |
|
EBIT-margin |
3,4% |
3,9% |
-0,5 ppt. |
2,5% |
3,1% |
-0,6 ppt. |
|
Kontraktaktiver, brutto |
336 |
547 |
-40% |
|||
|
Kontanter til rådighed inkl. kreditfacilitet |
275 |
291 |
-5% |
|||
|
Nettorentebærende gæld (NIBD) |
-4 |
56 |
-107% |
126 |
143 |
-12% |
|
NIBD/LTM EBITDA |
577 |
395 |
46% |
|||
|
Medarbejdere, ultimo |
245 |
435 |
-44% |
Hovedpunkter for de første ni måneder af 2024
- I de første ni måneder af 2024 steg salget med 38% til 881 huse drevet af segmenterne for enfamilie- og rækkehuse. De tidligere offentliggjorte projekter med Velkomn og NREP om henholdsvis 153 og 164 huse er ikke indeholdt, da byggetilladelsen i Velkomn-projektet først blev tildelt i oktober, mens NREP-projektet fortsat afventer byggetilladelse. 16. oktober 2024 offentliggjorde HusCompagniet en kontrakt med Thylander Gruppen på et projekt bestående af 106 rækkehusenheder, der vil blive indregnet i ordrebeholdningen, når byggetilladelse opnås.
- Selvom omsætningen steg moderat i 3. kvartal, faldt den samlede omsætning for årets første ni måneder 11% til 1.650 mio. kr., hvilket primært skyldes, at 1. halvår var påvirket af færre afleveringer efter lavere salg i 2023. Det samlede antal afleverede huse var 569 i de første ni måneder af 2024 sammenlignet med 822 i samme periode sidste år.
- Bruttomarginen udgjorde 22,7% og steg fra 21,0% i samme periode sidste år drevet af alle segmenter. Derudover var sidste år påvirket af hensættelser på 24 mio. kr. fra justering af hensættelser for tidligere år og en nedskrivning af en kommerciel kontrakt i det svenske Wooden Houses-segment.
- EBITDA for de første ni måneder udgjorde 77 mio. kr. svarende til en EBITDA-margin på 4,7% sammenlignet med 91 mio. kr. og en margin på 4,9% sidste år.
- EBIT var 41 mio. kr. og faldt 28% fra sidste år som følge af højere afskrivninger.
- Ved udgangen af 3. kvartal 2024 var nettoordrebeholdningen 1.413 mio. kr. efter en stigning på 29% fra samme tidspunkt sidste år som følge af gradvis salgsfremgang.
- Ved udgangen af 3. kvartal 2024 var nettogælden 245 mio. kr. mod 435 mio. kr. på samme tidspunkt sidste år. Gearingen (NIBD/LTM EBITDA) var således 2,6x og lavere end de 3,1x sidste år.
Forventninger til 2024
Baseret på de finansielle resultater i de første ni måneder af 2024 og udsigterne for resten af året indsnævres de forventninger, der blev offentliggjort i forbindelse med delårsrapporten for 2. kvartal den 23. august 2024:
- Omsætningen forventes fortsat at blive 2,3-2,4 mia. kr.
- EBITDA forventes nu at blive 95-115 mio. kr. (tidligere 90-120 mio. kr.)
- Driftsresultatet (EBIT) forventes nu at blive 45-65 mio. kr. (tidligere 40-70 mio. kr.)
Antagelser for forventningerne til 2024
- Det forventes nu, at der i 2024 leveres mellem 850 og 900 huse (tidligere 850-950).
- Forventningerne til 2024 er baseret på, at der ikke opstår væsentlige forstyrrelser af forsyningskæderne og at råvarepriserne ikke overstiger de nuværende niveauer væsentligt.
- Udbetaling af udbytte til aktionærer er fortsat sat i bero og forventes først genoptaget, når gearingen er lavere end det langsigtede mål om et forhold mellem den nettorentebærende gæld og EBITDA på 2x.
Kontakter
Lena Bøgild
Tlf:51940941lena@brochnerbogild.comBilleder

Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 28.500 huse. De er i dag den foretrukne partner for danske familier, der ønsker at bygge nyt og komme trygt i hus. Rækkehuse og dobbelthuse har været en del af porteføljen fra begyndelsen, men i 2020 etableres HusCompagniets B2B afdeling med fokus på totalentrepriser til professionelle ejendomsudviklere og investorer. I 2022 oprettede de HusCompagniet Production og investerede i egen fabrik i Esbjerg, hvor der i dag produceres tagkassetter og vægelementer med træ som kernekomponent. I både B2C og B2B forretningen er ambitionen altid at levere kvalitet, innovative løsninger og finansiel tryghed.
For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet leverede fortsat vækst og fastholder forventningerne til 20266.11.2026 08:01:28 CET | Pressemeddelelse
Efter god eksekvering i 3. kvartal og aflevering af udskudte projekter efter den kolde vinterperiode øgede HusCompagniet omsætningen på tværs af segmenterne med 13% til 2.458 mio. kr. i de første ni måneder af 2026. I rækkehusforretningen stabiliserede resultaterne sig fortsat med god fremdrift i de tre udfordrede B2B-projekter – hvoraf ét er afsluttet – og fortsat fremskridt i den strategiske rekalibrering med særlig vægt på at etablere en stærkere og mere fokuseret organisation. I oktober sikrede HusCompagniet samtidig et godt fundament for at forfølge strategien om at udvikle flere projekter på egen jord med en ny og tilpasset treårig kreditfacilitet med Danske Bank og Nykredit. Den fortsatte omsætningsvækst var drevet af god eksekvering af ordrebogen og højere gennemsnitlige salgspriser, kombineret med flere afleveringer i den danske del af forretningen. Bruttomarginen faldt som forventet på grund af effekterne af den usædvanligt kolde vinter og udgjorde 15,4% mod 17,1% i sammenlig
3F og HusCompagniet indgår samarbejdsaftale, der skal sikre ordentlige forhold i typehusbranchen5.11.2026 10:00:40 CET | Pressemeddelelse
3F Byggegruppen og Danmarks største husbygger, HusCompagniet, har indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke indsatsen mod social dumping, kritiske arbejdsforhold og uigennemsigtige leverandørkæder. Med aftalen etablerer 3F og HusCompagniet et tættere samarbejde om forebyggelse, kontrol og ordentlige forhold på byggepladserne. Det er begge parters ønske, at aftalen skal være med til at løfte standarden for hele typehusbranchen.
Sidste chance i populær udstykning i Tirsbæk Bakker: HusCompagniet sætter de otte sidste grunde til salg23.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere med drømme om en moderne bolig midt i den østjyske natur skal være hurtigt ude. HusCompagniet udbyder nu de sidste otte grunde i det stærkt efterspurgte område Margrethehøj Etape 3 i Tirsbæk Bakker. Alle øvrige grunde i udstykningen er solgt eller reserveret på rekordtid, og der er ingen nye grunde på vej i området foreløbigt.
HusCompagniet opruster indsatsen mod kritiske forhold og lovbrud i byggeriet: Ansætter markant 3F-profil til nyoprettet stilling24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uordnede og ulovlige forhold i komplekse leverandørkæder er en udfordring for hele byggebranchen. Nu styrker HusCompagniet sin indsats og ansætter den tidligere næstformand i 3F’s Byggegruppe, Palle Bisgaard, i en nyoprettet stilling som Social Compliance Manager med direkte reference til HusCompagniets Group CEO, Martin Ravn-Nielsen. Ansættelsen skal styrke kontrolindsatsen på byggepladserne i både B2C- og B2B-forretningen og bidrage til at identificere og forebygge uregelmæssigheder og aftalebrud i leverandørkæden.
Nybyggere dropper typehus-kataloget: Østjyderne vil designe deres eget hus i 60'er- og 70'er-retrostil15.9.2026 10:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Måden, danskerne bygger nyt hus på, har ændret sig markant. Kommende østjyske husejere vælger ikke længere bare en standardmodel i et katalog, og det har forvandlet byggeprocessen, hvor arkitekterne i dag sparrer tæt med kunderne om deres personlige idéer. Lige nu er det især ønskerne om at genfortolke 1960’er- og 70’er-stilen, der fylder på tegnebordet hos HusCompagniet i Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum