Dynelectro sætter Danmark på verdenskortet for lagring af grøn energi
De seneste seks år har Dynelectro udviklet, testet og produkt-modnet verdens mest kost-effektive Power-to-X -løsning til at gemme grøn energi. Med deres elektrolyse-løsning konverteres op mod 90 procent af den tilførte elektricitet til brint, uden at man går på kompromis anlæggets levetid. Næste år går de i kommerciel skala og bliver dermed en afgørende spiller i Danmarks udvikling af grøn energi.

For seks år siden fik Søren Højgaard Jensen en idé til en ny måde at lave højtemperaturs-elektrolyse på. Den idé har potentiale til at revolutionere hele Power-to-x-industrien. Søren patenterede sin løsning og grundlagde det, der i dag er Dynelectro med hovedsæde i Viby,
“Alle er enige om, at Power-to-X spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling. En af de store udfordringer i dag er bare, at de lagringsmuligheder, der findes, ikke er robuste nok og kan faktisk ikke betale sig. Det vil vores teknologi og produkter lave om på. Det har potentiale til at forlænge levetiden fra to til ti år og øge energikonverteringen fra 50 procent i dag til 90 procent på sigt,” fortæller Søren Højgaard Jensen.
På blot seks år er virksomheden skaleret fra en enmandsvirksomhed til beskæftigelse af 22 fuldtidsansatte. Og ambitionerne er fortsat tårnhøje.
“Vi har de seneste år testet metoden med stor succes og kan dokumentere, at vi har en holdbar løsning på den grundlæggende udfordring med SOEC højtemperatur elektrolyse. Nu handler det om at få skaleret vores løsning til industriel kommerciel skala. Vi forventer at installere det første 1 MW demonstrationsanlæg i løbet af 2025, og så er vi klar til kommercielle leverancer,” siger Sune Lilbæk, CEO.
Under besøget af Erhvervshus Sjællands direktør, Line Fossing Riel, og bestyrelsesleder Mette Jorsø sammen med Tomas Breddam, borgmester i Roskilde Kommune, og erhvervschef Jens Thornsen, falder snakken også på deres samarbejde med forskellige erhvervsfremmeaktører gennem årene.
“Vi har haft og har stadig stor glæde af de mange gode tilbud hos Erhvervshus Sjælland, kommunen og andre gode aktører i vores nærområde. De har spillet en vigtig rolle i de tidlige stadier af vores startup, så vi virkelig er kommet i gang og vokset til dem, vi er i dag. Vi arbejder stadig meget sammen om den videre udvikling af virksomheden, så vi kan komme i mål med vores industrielle opskalering,” siger Sune Lilbæk.
Besøget glæder også borgmester Tomas Breddam:
“Det er altid spændende at besøge virksomhederne og høre om deres forretning og ambitioner. I dag er ikke en undtagelse. Vi har brug for virksomheder som Dynelectro, der bidrager ind i den grønne omstilling og sætter Danmark på verdenskortet inden for grøn energi,” siger Tomas Breddam.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Ge-Ge KellerPressekonsulentErhvervshus Sjælland
Tlf:53727186cgk@ehsj.dkBilleder



Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Stærk tro på økonomi og fremtid i sjællandske virksomheder11.7.2025 06:09:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse afslører, at virksomhederne i Region Sjælland udviser stor økonomisk optimisme med tro på positiv udvikling og stigende omsætning i løbet af de kommende måneder.
Cirkulært byggeri rykker over Østersøen – 125 virksomheder skal med26.6.2025 05:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt internationalt samarbejde skal hjælpe byggebranchen med at genanvende materialer og mindske affald – syv partnere fra fem lande står bag.
Sjællandske startups skal være en del af et iværksætterland i verdensklasse23.6.2025 12:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 7.000 nye virksomheder er registreret i Region Sjælland inden for det seneste år. Drømmen om egen virksomhed er stor, men hvordan kommer man godt fra start som iværksætter eller startup? Det skal Erhvervshus Sjællands nye iværksætterguide hjælpe med.
Sjællandsk virksomhed ruster sig til fremtiden: Skal levere kalibreringer og valideringer til den voksende biosolutions-industri6.6.2025 09:35:07 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Biosolutions Zealand-programmet opruster sjællandske SIMVal nu til at kunne levere komplette valideringsprojekter og akkrediterede kalibreringer til biosolutionsindustrien. Det er afgørende, fordi biosolutions kun kan bringes på markedet, hvis processer og udstyr opfylder kravene i både nationale og internationale standarder. Med investeringen i nyt laboratorieudstyr styrker SIMVal sin markedsposition og viser, hvordan sjællandske virksomheder kan få støtte til at omstille sig til en industri i hastig vækst.
Er din virksomhed klar til det uventede?14.5.2025 06:19:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere danske virksomheder vil blive ramt af uforudsete kriser – spørgsmålet er kun hvornår. Gennem et nyt forløb kan små og mellemstore virksomheder få op til 50 % i tilskud til rådgivning til at udvikle en solid sikkerheds- og kriseberedskabsplan, der kan hjælpe med at fremtidssikre mod alt fra hackerangreb og krig til toldmure og naturkatastrofer, så de står stærkere i en omskiftelig verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum