EU-Spektator

EU-Spektator.dk – din genvej til viden om EU

Del

En spektator er hende, der følger spillet engageret fra sidelinjen. Hér er spillet EU! EU-Spektator.dk er en ny platform, der gør det nemmere at følge og deltage i EU-debatten. 

Med EU-Spektator.dk får danskerne et samlet overblik over EU-samarbejdet og besvaret de spørgsmål, der opstår undervejs.

Hvordan får en minister mandat til at forhandle på Danmarks vegne? Hvad har EU vedtaget om klimaneutralitet? Hvad er EU’s rolle på arbejdsmarkedet? Hvilke lovforslag i Folketinget gennemfører EU-lovgivning i dansk lovgivning? EU-Spektator.dk indeholder viden, der gør det  lettere at forstå EU-jargon.

Korte nyheder og forklarende noter

EU-Spektator.dk er skabt af frivillige kræfter med mere end hundrede års samlet erfaring på EU-området. Platformen bringer korte nyheder om EU-initiativer og giver indsigt i møder og aktuelle beslutninger fra Bruxelles og Folketinget. Netstedet indeholder forklarende noter, som gør EU-stoffet mere tilgængeligt og overskueligt.

Erfaring og engagement

Initiativtageren, Niels Sørensen, etablerede EU-Spektator for at stille viden til rådighed for både almindeligt EU-interesserede borgere og fagfolk, der har EU-stoffet som arbejdsområde. "Vi ønsker at bidrage til EU-debatten i Danmark, især med det kommende danske EU-formandskab i andet halvår af 2025 for øje," udtaler Niels Sørensen. "Der findes mange gode informationskilder, men vi ser et behov for at samle de vigtigste oplysninger ét sted."

EU-Spektator modtager støtte fra Nævnet vedrørende EU-Oplysning. ”Det gør det muligt for os at besøge foreninger, organisationer, biblioteker, undervisningsinstitutioner og andre, der ønsker en introduktion til EU-samarbejdet og til at holde sig ajour med, hvad der er på dagsordenen i EU. Foreslå gerne tid og sted allerede i november og december i år”, opfordrer Niels Sørensen.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra EU-Spektator

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EU-Spektator

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye