Forskere advarer: Det kan forværre den globale opvarmning at plante træer højt mod nord
Træer kan opsuge store mængder CO2 fra atmosfæren, så hvis man planter flere af dem, kan man modvirke den globale opvarmning. Det virker bare ikke i de nordligste breddegrader – her vil træplantning snarere fremskynde den globale opvarmning, advarer en international forskergruppe.
Efterhånden som klimaet bliver varmere, kan træer plantes længere og længere mod nord. Både regeringer og virksomheder har derfor støttet store træplantningsprojekter i Arktis som en måde at afbøde de værste konsekvenser af klimaforandringer på. Det gælder også i Grønland.
Men når træer plantes de forkerte steder – som på tundra og moseområder, hvor der normalt ikke gror træer, samt store områder af boreale skove med relativt åbne trækroner – kan det forværre den globale opvarmning. (Se faktaboks).
Det skriver en international forskergruppe i en videnskabelig artikel i Nature Geoscience.
Ifølge artiklens hovedforfatter, adjunkt Jeppe Kristensen fra Aarhus Universitet, gør de unikke egenskaber ved arktiske og subarktiske økosystemer dem dårligt egnede til træplantning som klimaforanstaltning.
Risikabelt sted at være et træ
"Jord i Arktis lagrer mere kulstof end al vegetation på Jorden. Denne jord er sårbar over for forstyrrelser, såsom opdyrkning til skovbrug eller landbrug, men også træernes rødder. De mange lyse timer i foråret og den tidlige sommer, når sneen stadig ligger på jorden, gør også energibalancen i denne region ekstremt følsom over for, at overfladen bliver mørkere, da grønne og brune træer optager mere varme fra solen end hvid sne,” forklarer Jeppe Kristensen.
Desuden er områderne omkring Nordpolen i Nordamerika, Asien og Skandinavien udsat for naturlige forstyrrelser som skovbrande og tørke, der dræber vegetationen. Og den slags forstyrrelser vil blive både hyppigere og mere alvorlige med klimaforandringerne.
"Sådanne steder er det risikabelt at være et træ, især som en del af en ensartet plantage, der er mere sårbar over for den slags forstyrrelser," siger Kristensen.
Han påpeger, at det kulstof, der er lagret i disse træer, risikerer at blive frigivet tilbage til atmosfæren inden for få årtier.
Ifølge ham og hans forskerkolleger er træplantning ved høje breddegrader et klassisk eksempel på en klimaløsning, som har en ønsket effekt i én sammenhæng, men den modsatte effekt i en anden.
Fokus på Jordens energibalance
"Klimadebatten er meget fokuseret på kulstof, fordi den vigtigste måde, mennesker har ændret Jordens klima på i det sidste århundrede, er ved at udlede drivhusgasser fra forbrænding af fossile brændstoffer. Men kernen i klimaforandringer handler om, hvor meget solenergi, der bliver i atmosfæren, og hvor meget der slipper ud igen. Det er det, vi kalder Jordens energibalance," konstaterer Jeppe Kristensen.
Drivhusgasser er en vigtig faktor for, hvor meget varme der kan undslippe Jordens atmosfære. Men ifølge forskerne er mængden af sollys, der reflekteres tilbage til rummet uden at blive omdannet til varme (kendt som albedoeffekten), vigtigere end kulstoflagring for den samlede energibalance ved høje breddegrader.
Forskerne opfordrer til en mere holistisk tilgang til Jorden som system for at identificere virkelig meningsfulde naturbaserede løsninger, der ikke kompromitterer det overordnede mål: at bremse klimaforandringer.
"En holistisk tilgang er ikke blot en bredere måde at betragte klimaeffekten af naturbaserede løsninger på, men det er nødvendigt, hvis vi skal gøre en reel forskel," siger professor Marc Macias-Fauria fra University of Cambridge’s Scott Polar Research Institute, som er seniorforfatter på artiklen.
Forskerne medgiver, at der kan være andre grunde til at plante træer. Det kan f.eks. være selvforsyning med tømmer. Men det bør bare ikke betragtes som klimaforanstaltninger.
"Skovbrug i det høje nord bør ses som ethvert andet produktionssystem og kompensere for sin negative indvirkning på klimaet og biodiversiteten. Man kan ikke både blæse og have mel i munden, og man kan ikke narre Jorden. Ved at sælge nordlig skovrejsning som en klimaløsning narrer vi kun os selv," siger Marc Macias-Fauria. "
Store planteædere i stedet for træer
Hvad kan vi så gøre for at modvirke global opvarmning ved høje breddegrader? Forskerne foreslår, at man i stedet samarbejder med lokale samfund om at understøtte bæredygtige bestande af store planteædere, såsom rensdyr, som en mere realistisk naturbaseret løsning på klimaforandringer i arktiske og subarktiske områder.
"Der er omfattende dokumentation for, at store planteædere påvirker plantesamfund og sneforhold på måder, der giver en samlet køleeffekt. Dette sker både direkte ved at holde tundralandskaber åbne, og indirekte gennem de store planteæderes søgning efter vinterføde, hvor de ændrer sneen og mindsker dens isoleringsevne, hvilket sænker jordtemperaturer og optøningen af permafrosten," siger Marc Macias-Fauria.
Forskerne understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til biodiversitet og de lokale samfunds levevilkår i bestræbelserne på at finde naturbaserede klimaløsninger.
Store planteædere kan således både modvirke det tab af biodiversitet, som klimaet forårsager i Arktis, og forblive en fundamental fødekilde for lokale samfund.
”Biodiversitet og lokale samfund er ikke en ekstra bonus ved naturbaserede løsninger; de er fundamentale. Enhver naturbaseret løsning skal ledes af de samfund, der lever i frontlinjen af klimaforandringer," siger Marc Macias-Fauria.
Fakta: Boreal skov, også kendt som taiga, er karakteriseret ved omfattende skovområder domineret af nåletræer som gran, fyr og lærk. Boreale skove dækker store områder i Canada, Alaska, Rusland, Skandinavien og dele af Japan. De udgør cirka 29% af Jordens samlede skovdække. |
Kontakter
Jeppe Aagaard Kristensen
Aarhus Universitet
Jeppe.a.kristensen@bio.au.dk
Mobil: +45 2968 3498
Marc Macias-Fauria
University of Cambridge
mm2809@cam.ac.uk
Mobil: +44 7585 905335
Peter GammelbyPressekoordinatorFakultetssekretariatet – Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet
Tlf:2114 2956gammelby@au.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Stjerneforsker glad for regeringens rumstrategi18.11.2024 14:51:04 CET | Pressemeddelelse
Dansk rumforskning og innovation har udsigt til et gevaldigt løft med den nye nationale rumstrategi, vurderer astronomi-professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet.
AU-forsker får 4 mio. euro til jagten på livets oprindelse i verdensrummet6.11.2024 08:14:04 CET | Pressemeddelelse
Professor Liv Hornekær fra Aarhus Universitet modtager 4 mio. euro fra Det Europæiske Forskningsråd til at styrke forskningen i livets oprindelse i rummet. Bevillingen er en del af et Synergy Grant på i alt 12 mio. til tre europæiske universiteter.
Aarhus-astronom blev æresdoktor på Vilnius Universitet15.10.2024 10:44:21 CEST | Pressemeddelelse
Vilnius Universitet i Litauen har udnævnt professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet til æresdoktor. Det skete ved en højtidelig ceremoni på Vilnius Universiet torsdag den 10. oktober.
Forskning i et nyt stof kan være en vej til hjælp, der forhindrer tilbagefald i kokainmisbrug2.10.2024 15:38:12 CEST | Nyhed
Ny forskning har udviklet et stof, der kan være med til at behandle kokainafhængighed på en måde, der er mindre risikabel og mere kontrolleret end eksisterende behandlinger for opioidmisbrug.
Professor i grøn energi får 60 mio. kroner til at sætte strøm til verden1.10.2024 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Drømmen om den grønne omstilling er under pres. Jordens lagre af råstoffer tømmes, og en energikrise af hidtil ukendte dimensioner kan være konsekvensen, hvis vi ikke finder nye måder at producere og lagre energi og strøm.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum