Danske Spil mere og mere sikker i sin sag: ”Her er vinderen af Vild med dans 2024”
8.11.2024 11:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Det snerper til i årets Vild med dans – og nu mener oddssætterne hos Danske Spil faktisk, at de kan forudsige, hvordan det hele ender.

Morten, Rachel, Anna eller Rasmus?
Der er fire par tilbage i TV2’s danseshow, Vild med dans - men spørger man Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen, så danser tre af dem kun med om de sekundære placeringer.
”Vild med dans har budt på overraskelse efter overraskelse, og det er tydeligt, at det er en meget vanskelig opgave at spå om resultatet, men alligevel…” siger han og banker tre gange under bordet, inden han fortsætter:
”… så fremstår favoritten altså mere og mere soleklar for os. Anna Munch shiner virkeligt, når vi kigger på dansernes evner på dansegulvet, og det er vanskeligt for os at pege på andre end hende som den samlede vinder.”
Mathias Reimer Larsen har tidligere snakket om, at dansernes popularitet er mindst lige så vigtig som kvaliteten af dansetrinnene, men også i den kategori, har han høje tanker om influenceren Anne Munch.
”Vi tager selvfølgelig også hensyn til, hvem seerne favoriserer i deres sms-stemmer, men her er hun tilsyneladende også rigtigt godt med. I tidligere sæsoner ville vi nok have vægtet en skuespiller som Morten Hemmingsen tungere end en influencer som Anna Munch, men måske har der simpelthen været et generationsskifte hos programmets seere? Det ved vi ikke, men vi ved, at Anna er programmets bedste danser,” siger han.
Da der var to dansepar, der udgik i sidste uge, skal der ikke stemmes nogen ud i aften. Men i næste uge skal et af de fire par – inden den store finale - sige farvel, og her er Danske Spils oddssætter knapt så skråsikker. Alligevel peger han på det samme par som favorit til at sige farvel, som han har gjort de sidste uger.
”Vi tror igen på, at det bliver Rachel og Thomas, der må forlade programmet. Og det er såmænd ikke, fordi vi synes, at de danser dårligt, men der er bare andre, der får flere seer-stemmer end dem,” siger han, før han tilføjer:
”Eller hvem ved: Lige nu har både han og Silas Holst vundet tre gange, så måske ender Thomas Evers med at sætte sig på toppen af tronen, som den ubestridt mest vindende professionelle danser i programmets historie?”
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Så Lotto som ’investering i drømme’ – så vandt hun29.6.2026 08:55:52 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Aalborg var i årevis fint tilfreds med smågevinster, når hun spillede Lotto. Hun spillede nemlig ikke kun for pengenes skyld.
12 millioner i Lotto på årets varmeste dag28.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagen i går, lørdag 27. juni 2026, blev alletiders varmeste dag i Danmark – men for tre af Danske Spils allerheldigste kunder er det nok ikke det, de vil huske dagen på: De blev nemlig millionærer på Lotto – se her, hvor millionerne landede.
Kolossale 546 millioner i puljen i aften: Her havnede de største danske gevinster26.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 546 millioner kroner i førstepræmiepuljen til aftenens trækning i Eurojackpot er der plads til at drømme stort: Se her, hvor i landet de største drømme gik i opfyldelse.
Kan blive Danske Spils dyreste verdensmester nogensinde22.6.2026 16:08:48 CEST | Pressemeddelelse
Kunderne hos Danske Spil kaster fortsat deres kærlighed på Norge, nu hvor Danmark ikke er med – det kan ende med en historisk udbetaling til danskerne.
Hele OTTE nye millionærer i sidste uge22.6.2026 10:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Der var tryk på de store gevinster hos Danske Spil i sidste uge – hele otte danskere blev millionærer på alt fra Eurojackpot og Lotto til Tips og Klasselotteriet. Se her, hvor gevinsterne havnede henne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum