Badminton skal skabe fællesskab og positive livsforandringer for udsatte i nyt samarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub
I et nyt ambitiøst idrætssamarbejde mellem OMBOLD og Københavns Badminton Klub (KBK) får udsatte voksne i København mulighed for at spille badminton og bruge sporten som en vej til at blive en del af et positivt fællesskab og dermed skabe positive livsforandringer.

OMBOLD har siden 2003 brugt fodbold som et værktøj til social inklusion for mennesker i udsatte positiver. Det har skabt mange positive effekter for målgruppen i form af markant bedre fysisk og mental sundhed, mere overskud og energi, mindre ensomhed og reduktion af misbrug.
Dette nye tiltag er en del af OMBOLDs større projekt, der også inkluderer aktiviteter som floorball og løb, og som alle sigter mod at skabe trygge fællesskaber og positive forandringer for deltagerne. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 6 millioner kroner.
For at nå ud til endnu flere udsatte mennesker udvider OMBOLD nu med badminton i København. En af de mest populære idrætsgrene i Danmark, som stort set alle har stiftet bekendtskab med.
- Badminton er en idrætsgren som er nem at gå til, og du behøver ikke, at være verdensmester, før sporten er sjov. Det er en enormt vigtig faktor, når mennesker, der ikke er vant til at dyrke idræt, skal i gang. Vi har en forventning om, at badminton vil tiltrække endnu flere spillere til vores aktiviteter, siger Martin S. Pedersen, direktør for OMBOLD, og fortsætter: - Ligesom fodbold kan badminton skabe en positiv ramme for et fællesskab, der kan blive et springbræt til positive livsforandringer – fx i forhold til misbrug, ensomhed og sundhed – for mennesker i udsatte positioner. Men det er ikke noget, vi i OMBOLD kan klare alene. Det kræver, at vi spiller sammen med den etablerede idrætsverden, og derfor er vi rigtig glade for at kunne samarbejde med en af Danmarks store badmintonklubber, KBK, som bliver en vigtig medspiller i København.
KBK: En klub med plads til alle
For KBK er samarbejdet med OMBOLD en oplagt mulighed for at byde udsatte københavnere velkommen på klubbens baner og i klubbens fællesskab.
I klubbens ledelse ser man spillet med fjerbolden som en måde, hvor man kan bygge bro mellem mennesker og skabe oplevelser, der rækker langt ud over sportens rammer.
- I KBK er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at badminton kan noget helt specielt på det menneskelige plan. Det kræver kun en ketcher og en fjerbold, men effekten af sporten kan være enorm. Vi glæder os til at være med til at skabe nye muligheder for dem, der har brug for et fællesskab, hvor de kan vokse og udvikle sig, udtaler Peter Carlstedt Nørtved, formand for KBK.
Verdenspremiere på OMBOLD-badminton:
Tirsdag den 12. november markerede en særlig dag i OMBOLDs og KBK’s historie. Her løb den første OMBOLD-badmintontræning for mennesker i udsatte positioner af stablen.
Træningen blev styret af badmintontræner fra KBK og en idrætskonsulent fra OMBOLD, og fokus var på traditionelle badmintonøvelser, som var tilpasset spillernes fysiske, mentale og sociale udfordringer. Det vigtigste var, at alle fik det sjovt, kom i gang og følte sig velkomne i fællesskabet.
Det er samme tilgang, som bliver brugt fremadrettet, så spillerne både får sved på panden og mærker glæden ved at være en del af et inkluderende fællesskab.
Kontakter
Kasper SusaaKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 51 35 91 60kasper@ombold.dkBilleder
Ombold
OMBOLD er et forandringsskabende og inkluderende idrætsfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Siden 2003 har OMBOLD engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Politiske partier, organisationer, virksomheder og fodboldlegender går på banen til støtte for hjemløselandsholdet15.5.2025 10:37:50 CEST | Pressemeddelelse
Når Ofelia Plads den 21. maj bliver forvandlet til en intens fodboldarena, er det ikke kun for sportens skyld. Der er tale om en direkte støtte til de danske hjemløselandshold, når OMBOLD inviterer til årets udgave af den traditionsrige sponsorcup, hvor politikere, virksomheder, organisationer og tidligere fodboldstjerner trækker i fodboldtøjet.
Presseinvitation: Nordisk mesterskab for hjemløselandshold, debat om fællesskab og udsathed og lokal turnering for udsatte mennesker5.5.2025 12:58:52 CEST | Presseinvitation
Den 9. og 10. maj omdannes Holbæk centrum til en unik fodboldscene, hvor fodbold og fællesskab går hånd i hånd. Her mødes hjemløselandshold fra hele Norden, og pressen er inviteret med til på nærmeste hånd at opleve, når fodbold bliver til frirum, fællesskab og forandringskraft.
Holbæk skal være vært for Nordisk Mesterskab i gadefodbold for hjemløse30.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 9. og 10. maj bliver centrum af Holbæk forvandlet til en fodboldfest med fællesskab i centrum, når OMBOLD og Holbæk Kommune – med støtte fra Sparekassen Sjælland-Fyn – er værter for det Nordiske Mesterskab i gadefodbold for hjemløse.
Fra gaden til hallen – badminton med mening29.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Frederiksberg Hallerne den 6. maj 2025 danner rammen om Ligafinalerne i badminton, bliver det med et særligt twist. For mens eliten af dansk badminton kæmper om guldet, deltager den yderste bredde i en tilstødende hal i histories første OMBOLD-badmintonstævne.
Ingen skal stå udenfor: Holbæk sætter handling bag ord med nye idrætstilbud til mennesker i udsatte positioner9.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Holbæk Kommune har i årevis understøttet idrætsfællesskaber for kommunens udsatte borgere i samarbejde med blandt andet OMBOLD og Idræt For Sindet. Nu er paletten af idrætsaktiviteter for udsatte målgrupper blevet udvidet med floorball, gå/løb og badminton. Målet er at engagere endnu flere udsatte borgere gennem tilpassede idrætsaktiviteter i samarbejde med udvalgte lokale idrætsforeninger og OMBOLD i et 3-årigt pilotprojekt, der er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 6 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum