Demensrejseholdet skal hjælpe otte kommuner og tre friplejehjem med bedre pleje af borgere med demens
7.11.2024 08:00:00 CET | Ældreministeriet | Pressemeddelelse
Brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens skal mindskes. Det er et af de nationale mål for demens-indsatsen, og 12 ansøgere har nu fået støtte til et læringsforløb med demensrejseholdet.

I Danmark lever ca. 96.000 mennesker over 65 år med en demenssygdom, og hvert år konstateres der ca. 8.500 nye tilfælde af demenssygdom.
- Der er brug for kompetencer og socialfaglige metoder i plejen over for mennesker med demens for at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin, og derfor glæder det mig, at flere kommuner og private plejehjem har lagt billet ind på demensrejseholdsforløb, og at vi har kunnet imødekomme alle ansøgninger. En evaluering viser, at forløbene nytter. Der bliver udskrevet mindre medicin, siger ældreminister Mette Kierkgaard.
Demensrejseholdet er et praksisnært læringsforløb, som giver medarbejdere i ældreplejen kompetencer til at styrke plejen og omsorgen for mennesker med demens og derigennem nedbringer forbruget af antipsykotisk medicin.
Flere kommuner har tidligere fået hjælp af Demensrejseholdet, og i år er alle 12 ansøgninger til i alt 1.440.000 kroner fra kommuner og friplejehjem imødekommet.
Opkvalificering til sygeplejen og hjemmeplejen
Kerteminde Kommune har modtaget 180.000 kroner til forløb i Sygeplejen og i Hjemmeplejen.
- Vi har et håb om at borgere med en demenssygdom, så længe som muligt, bevarer et aktivt og godt hverdagsliv. Vores deltagelse i projektet skal sætte fokus på praksisnær læring og refleksion i hjemme- og sygeplejen. Vi forventer gennem vores deltagelse i projektet blandt andet at styrke vores dialog med de praktiserende læger, så forbruget af antipsykotisk medicin falder, siger Bettina Brøndsted, velfærdsdirektør, Kerteminde Kommune.
En evaluering fra Sundhedsstyrelsen af Demensrejseholdene, som blev offentliggjort i sommer, viste, at andelen af beboere, der får udskrevet antipsykotika, i gennemsnit faldt fra 26 procent til 21 procent under forløbene, og i perioden efter forløbene faldt forbruget yderligere.
Susanne Buch, der er chef for Ældre og Sundhed, i Kerteminde Kommune siger:
- Demensrejseholdet skal hjælpe os med at blive endnu bedre til at læse borgernes behov og adfærd, så vores blik på det hele menneske skærpes. Vi skal blandt andet arbejde med at møde de pårørendes frustrationer og bekymringer gennem metoder som for eksempel perspektivskifte. Målet er, at vi får fælles viden og tilgang samt et tillidsfuldt samarbejde med de pårørende.
Midlerne til Demensrejseholdene er en udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2024-2027 indgået af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.
Puljen forventes at blive slået op igen i 2025.
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Fremtidens ældreliv på dagsordenen ved uformelt EU-rådsmøde på Cypern13.2.2026 13:59:34 CET | Pressemeddelelse
Flere ældre og mangel på arbejdskraft presser ældreplejen i hele Europa. På et uformelt EU-rådsmøde på Cypern den 12.–13. februar deler ældreminister Henrik Frandsen de danske erfaringer.
Presseinvitation: Ministeroverdragelse i Ældreministeriet3.2.2026 09:30:04 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 3. februar kl. 14 vil der blive afholdt ministeroverdragelse i Ældreministeriet.
Stor interesse for at komme med i ny alliance30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører ønsker at engagere sig i arbejdet for et aldersvenligt samfund. Mere end 60 aktører har nu tilsluttet sig Alliancen for et aldersvenligt Danmark. Ældreministeren opfordrer til, at endnu flere slutter sig til alliancen.
Rejsehold skal understøtte tryghed og forståelse i ældreplejen for LGBT+-personer29.1.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer ny indsats, der skal bidrage til, at ældre LGBT+-personer bliver mødt med forståelse og accept i ældreplejen.
Ni projekter skal hjælpe udsatte ældre28.1.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni kommuner har fået penge til at iværksætte projekter, der skal forbedre livet for udsatte ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum