Aveny-T

Aveny-T præsenterer egenproduktionen Lad Mig Være Din Jesus

Del

Lad Mig Være Din Jesus er en grotesk og medrivende komedie om et næsten-ungt menneskes kamp for at forevige sig selv. Om at pendle mellem et ekstremt storhedsvanvid og dybt mindreværd. Forestillingen er ny dansk dramatik skrevet af dramtiker Rasmus Krone, iscenesat af instruktør Johan Klint Sandberg, fremført af skuespiller Simon Kongsted, med scenografi af Maya Kareis Livingstone (studerende ved DDSKS).

PR/Aveny-T
PR/Aveny-T

Fra den 5. december til den 18. december 2024 har Aveny-T sæsonens første egenproduktion på programmet: En absurd monolog om at være den udvalgte frelser til at gå i Jesu fodspor. En opgave, der falder karakteren i god jord, men som samtidig tænker, at Jesus har fået fat i den forkerte. 

Handlingen

En ung mand er nået den alder, Jesus havde, da han blev korsfæstet. Men sammenlignet med Jesus, har han endnu ikke udrettet noget, som eftertiden vil huske ham for. Han lever et liv, hvor vanerne har taget over. Hvor der hverken rigtig er fremgang eller modgang.

En nat tager livet dog en uventet drejning. Han får en spirituel opkvikker og begynder at tro, han er den nye udvalgte. Ham, der skal fortsætte, hvor Jesus slap, og frelse menneskeheden fra sin egen ruin.

Gennem en række bizarre og kulsorte optrin følger vi hans kamp for at blive vor tids frelser. Men selvtilliden bliver en udfording, for hvordan frelser man en hel menneskehed, når ens største mirakel er, at man har afrimet en fryser?

VARIGHED 75 min. uden pause
ALDERSGRÆNSE 12+
SCENE Foyer/Lille Scene

TEKST Rasmus Krone
MEDVIRKENDE Simon Kongsted
ISCENESÆTTELSE Johan Klint Sandberg
SCENOGRAFI Maya Kareis Livingstone
INSTRUKTØRASSISTENT Frantz Lotz Lundberg
PRODUCENT Aveny-T

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Aveny-T

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aveny-T

Aveny-T: Tak til Frederiksberg Kommune og Statens Kunstfond10.10.2024 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse

Aveny-T modtager særtilskud på to millioner fra Frederiksberg Kommune, som er med til at sikre teatrets drift frem til og med 2025/2026. Teatret har desuden modtaget en million fra Statens Kunstfond til produktion og præsentation af forestillinger til samme sæson 2025/2026, hvor Aveny-T fortsætter sit virke med ny huskunstner, co-produktioner og med gæstespil af aktører fra det frie felt – stadig rettet mod et ungt publikum. Teaterdirektør Marianne Klint glæder sig over hjælpen på vegne af hele teatret, både medarbejdere og publikum. ”Vi er utroligt taknemmelige for, at både kommune og Statens Kunstfond bakker op om Aveny-T’s virke. Vi oplever rekordhøjt antal forestillinger og mange unge publikummer. Det er godt, at vores strategi med at åbne scenen op for mange forskellige produktioner har vist sig at være lige det, hovedstaden manglede. Den nye hjælp er med til at sikre teatrets overlevelse de næste par år, men vi har fortsat behov for en permanent løsning på teatrets driftsøkonomis

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye