Det Kongelige Teater inviterer til samtale om handicap i scenekunsten
Er repræsentation og ligestilling i scenekunsten utopi? Eller er det muligt at gentænke scenerummet, så der grundlæggende skabes ligestillede forudsætninger for alle, og i så fald hvordan? Det er temaerne, når Det Kongelige Teater d. 14. november i Skuespilhuset inviterer til samtale om handicap i scenekunsten.

Med afsæt i erfaringerne fra Et drømmespil inviterer Det Kongelige Teater torsdag d. 14. november kl. 19.00 på Mellemgulvet i Skuespilhuset til en samtale om repræsentation og ligestilling i scenekunsten. Her vil et panel drøfte mulighederne og begrænsningerne for at skabe scenekunst, der rummer og repræsenterer mennesker med flere forskellige kroppe, funktioner og perspektiver.
Ønsket er at få belyst eksisterende barrierer, samt hvordan Det Kongelige Teater og lignende kulturinstitutioner kan bidrage til at udfordre fordomme og nedbryde barrierer:
”Når vi laver kunst og specifikt scenekunst, har vi en positiv forpligtelse til at repræsentere alle mennesker i samfundet, og jeg oplever desværre, at vi har en lang vej at gå i branchen, når det kommer til at repræsentere folk med funktionsnedsættelse,” siger Anna Balslev, som er husinstruktør på Det Kongelige Teater og instruktør af Et drømmespil, og som selv er funktionsnedsat.
Hun efterspørger en åben samtale, som er mindre præget af berøringsangst og mere konkret ift. de udfordringer, som personer med handicap kan møde i arbejdet med scenekunsten:
”Jeg håber på at få skabt en bro imellem branchen og folk med erfaring med det funktionsnedsatte liv, og især mennesker, som ønsker at lave scenekunst. Og mest af alt håber jeg på at kunne specificere udfordringerne, så vi i højere grad kan handle på dem,” fortæller hun.
Udgangspunktet for aftenen er som nævnt de erfaringer og opdagelser, som instruktør Anna Balslev og skuespiller Mikkel Lund gjorde sig i skabelsen af Et drømmespil, og med podcastvært Line Kirsten Nikolajsen vil et engageret panel dykke ned i emnet.
Ordet gives også til aktivist og debattør Sarah Glerup, der vil fortælle om repræsentation i kunsten historisk set. Digter og forfatter, Caspar Eric, vil læse uddrag fra sin bog Nye balancer, og går i dialog om at være bannerfører for handicap i kunsten og om at blive identificeret som handicappet kunstner.
Jesper Michelsen, teaterleder på Glad Teater, vil fortælle om erfaringer fra sit arbejde med skuespillere med mentale og fysiske handicap, og vi drøfter barrierer og muligheder med sociolog Olivia Dahl, der forsker i identitet, følelser og handicapforståelse.
Arrangementet er gratis og åbent for alle, men kræver booking via Det Kongelige Teaters hjemmeside. Der er et udvidet antal kørestolspladser til dette arrangement, som kan bestilles ved at kontakte Det Kongelige Teaters kundeservice på tlf. 33 69 69 69.
Det er også muligt at deltage online, da vi livestreamer hele arrangementet.
Læs mere og bestil billet HER, hvor du også kan livestreame og stille spørgsmål til deltagerne.
Panel:
Anna Balslev, instruktør af Et drømmespil og husinstruktør på Det Kongelige Teater
Mikkel Lund, skuespiller og aktuel i Et drømmespil
Sarah Glerup, debattør og handicapaktivist
Caspar Eric, digter og forfatter
Jesper Michelsen, teaterleder på Glad Teater, skabt i samarbejde med Glad Fonden med fokus på at undersøge forskellige måder, hvorpå mennesker med funktionsvariation kan indgå i scenekunst
Olivia Dahl, sociolog, forsker i identitet, følelser og handicapforståelse
Moderator:
Line Kirsten Nikolajsen, podcastvært
Nøgleord
Kontakter
Thit TaaningPR-studentermedhjælper
ttaa@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Det Kongelige Teater og Aarhus Teater samarbejder om Danmarkspremiere på Broadway-hittet 'Dear Evan Hansen'18.12.2025 06:40:00 CET | Pressemeddelelse
Den prisvindende og hjertegribende musical 'Dear Evan Hansen', som har spillet med stor succes på bl.a. Broadway i New York og West End i London, kan for første gang opleves i Danmark til januar i Skuespilhuset og til april på Aarhus Teater.
Anmelderroste og stjernebesatte 'Indenfor murene' vender tilbage til Det Kongelige Teater11.12.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Skuespilchef Morten Kirkskovs iscenesættelse af Henri Nathansens eviggyldige klassiker, Indenfor murene, kan fra den 14. januar igen opleves på Gamle Scene med bl.a. Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Lars Brygmann, Stine Stengade og Emilie Kroyer Koppel.
Rigoletto – Verdis mørke mesterværk10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ondskab, privilegier, magtmisbrug og ansvar står i centrum i Sofia Jupithers iscenesættelse af Verdis populære opera.
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum