Landdistrikterne roser økonomisk håndsrækning til 16 kommuner
6.11.2024 15:16:33 CET | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Det har stor betydning for velfærden i særligt land-, ø- og yderkommuner, at 16 kommuner får mulighed for at overgå til selvbudgettering, og dermed undgår et samlet milliontab på ca. 780 mio. kr. og markante velfærds- og serviceforringelser, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Regeringen har netop offentliggjort, at de 16 kommuner ud af landets 98 kommuner, der valgte det statsgaranterede skattegrundlag for 2024, får mulighed for at overgå til selvbudgettering. Dermed undgår kommunerne et ekstraordinært stort milliontab hver især, og i alt ca. 780 mio. kr., som følge af deres budgetteringsvalg, der ellers ville ramme velfærden i særligt land-, ø- og yderkommunerne.
Det møder ros fra Landdistrikternes Fællesråd.
- Det er en lettelse, at kommunerne får denne mulighed. Ikke mindst i land-, ø- og yderkommuner, som udgør størstedelen af de 16 kommuner, vil det få stor betydning, da de ellers stod overfor massive besparelser på den borgernære velfærd i en i forvejen presset økonomi, udtaler formand Steffen Damsgaard.
Oprindeligt har fordelen ved det statsgaranterede skattegrundlag været en større økonomisk sikkerhed. Men i 2024 valgte flertallet af kommunerne selvbudgettering ud fra en forventning om, at der ville være en vækst i kommunernes skatteindtægter, der kunne sikre nogle gunstigere vilkår.
Det har størstedelen af kommunerne ”vundet” på, mens de 16 kommuner, der valgte statsgarantien alle stod til milliontab. De 16 kommuner bliver også modregnet i bloktilskuddet, og ville uden den aktuelle dispensation således stå med et historisk stort tab, som skulle bespares primært i år 2027.
Ud af de 16 kommuner, er 10 af dem medlem af Landdistrikternes Fællesråd.
Ensartede vilkår i 2026
Regeringen har desuden præsenteret et lovforslag, der vil afskaffe muligheden for at vælge selvbudgettering i 2026, selvom størstedelen af kommunerne har valgt selvbudgettering for 2025.
- Det er med til at sikre mere forudsigelige vilkår, at alle overgår til samme model, og hvor man ikke bliver uforholdsmæssigt straffet ved at træffe et valg, der efterfølgende viser sig at være uheldigt. I sidste ende giver det mere stabilitet for kommunernes økonomi fremadrettet, siger formanden.
Kommunernes økonomi har meget høj prioritet hos Landdistrikternes Fællesråd, og det er vigtigt, at der kommer bedre rammer for kommunernes økonomi. Det gør sig særligt gældende for det kommunale tilskuds- og udligningssystem, hvor organisationen har inviteret landets borgmestre til topmøde om udligningssystemet den 12. december 2024 i Middelfart.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
Landdistrikternes Fællesråd: Ny bestyrelse med både nyvalg og genvalg29.5.2026 12:29:44 CEST | Pressemeddelelse
På Landdistrikternes Fællesråds generalforsamling den 29. maj i Skive var der valg til bestyrelsen. Der blev valgt to nye bestyrelsesmedlemmer samt genvalg til tre nuværende bestyrelsesmedlemmer. Dermed ser organisationen frem mod et år med et stærkt mandat i ryggen.
Ny undersøgelse slår fast: Manglen på arbejdskraft er størst i landdistrikterne29.5.2026 07:54:29 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i land- og yderområder bliver hårdere ramt af manglen på kvalificeret arbejdskraft end virksomheder i de største byer. Konsekvensen kan blive færre arbejdspladser, mindre vækst og yderligere affolkning, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Mandø kåret som Årets Ø 2026 for det imponerende fællesskab og flotte resultater30.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandø har vundet titlen som Årets Ø 2026. Med prisen ønsker Landdistrikternes Fællesråd, Friluftsrådet, Danske Destinationer og Sammenslutningen af Danske Småøer at hylde danske ø-samfund for deres engagement, udvikling og stærke fællesskab. Præmien er 50.000 kroner og en fest for hele øen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum