Hjørring Kommune

Nyt lovforslag sikrer økonomien hos 16 kommuner med statsgaranti

Del

Indenrigsminister Sophie Løhde og regeringen har lyttet til bekymringerne fra blandt andre Hjørring Kommune, der i 2024-budgettet kom i klemme mellem valget af statsgaranti og selvbudgettering. Et nyt lovforslag hjælper de 16 kommuner, der valgte statsgaranti, og sikrer, at lignende situationer ikke gentager sig i fremtiden.

Foto: Hjørring Kommune
Foto: Hjørring Kommune

I år har 82 ud af 98 kommuner valgt selvbudgettering på baggrund af en betydelig opjustering af det forventede udskrivningsgrundlag fra Økonomiministeriet. Dette har skabt udfordringer for de 16 kommuner, der valgte statsgaranti, idet de potentielt stod til at tabe penge som følge af efterreguleringen af bloktilskuddet – herunder også Hjørring Kommune. Ved et nyt lovforslag fra indenrigsminister Sophie Løhde og regeringen bliver der nu givet dispensation til ændring af dette valg. Ifølge forslaget får kommunerne mulighed for at vælge om i 2024, mens selvbudgettering vil blive afskaffet fra 2026.

Hos Hjørring Kommune, der har været initiativtager og har koordineret de 16 kommuners dispensationsansøgning, udtrykker borgmester Søren Smalbro (V) stor tilfredshed med regeringens beslutning:

- Vi er yderst glade for, at ministeren og regeringen har taget vores bekymringer alvorligt og fundet en løsning, der beskytter vores økonomi. Denne ændring sikrer, at vi kan fortsætte med at levere vigtige tjenester og afgørende velfærd til vores borgere uden frygt for store uforudsete økonomiske tab, siger borgmesteren.

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er vigtigt for kommunens budget. Den gamle model for statsgaranti, der skulle skabe forudsigelighed og reducere risiko, har faktisk gjort det modsatte med efterregulering af bloktilskuddet. Med det nye lovforslag gør regeringen statsgarantien til en reel garanti.

Kontakter

Om Hjørring Kommune

Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.

Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye