Nyt lovforslag sikrer økonomien hos 16 kommuner med statsgaranti
Indenrigsminister Sophie Løhde og regeringen har lyttet til bekymringerne fra blandt andre Hjørring Kommune, der i 2024-budgettet kom i klemme mellem valget af statsgaranti og selvbudgettering. Et nyt lovforslag hjælper de 16 kommuner, der valgte statsgaranti, og sikrer, at lignende situationer ikke gentager sig i fremtiden.

I år har 82 ud af 98 kommuner valgt selvbudgettering på baggrund af en betydelig opjustering af det forventede udskrivningsgrundlag fra Økonomiministeriet. Dette har skabt udfordringer for de 16 kommuner, der valgte statsgaranti, idet de potentielt stod til at tabe penge som følge af efterreguleringen af bloktilskuddet – herunder også Hjørring Kommune. Ved et nyt lovforslag fra indenrigsminister Sophie Løhde og regeringen bliver der nu givet dispensation til ændring af dette valg. Ifølge forslaget får kommunerne mulighed for at vælge om i 2024, mens selvbudgettering vil blive afskaffet fra 2026.
Hos Hjørring Kommune, der har været initiativtager og har koordineret de 16 kommuners dispensationsansøgning, udtrykker borgmester Søren Smalbro (V) stor tilfredshed med regeringens beslutning:
- Vi er yderst glade for, at ministeren og regeringen har taget vores bekymringer alvorligt og fundet en løsning, der beskytter vores økonomi. Denne ændring sikrer, at vi kan fortsætte med at levere vigtige tjenester og afgørende velfærd til vores borgere uden frygt for store uforudsete økonomiske tab, siger borgmesteren.
Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er vigtigt for kommunens budget. Den gamle model for statsgaranti, der skulle skabe forudsigelighed og reducere risiko, har faktisk gjort det modsatte med efterregulering af bloktilskuddet. Med det nye lovforslag gør regeringen statsgarantien til en reel garanti.
Kontakter
Søren SmalbroBorgmester
Tlf:41 22 30 10borgmester@hjoerring.dkOm Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 65.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Korrektion - tidspunkterne for dialogmøder i Hjørring Trepart er ændret12.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forhold til tidligere udsendt pressemeddelelse den 1. juli 2025 er mødetidspunkterne for de fire dialogmøder ændret.
Regeringen afsætter 2 mio. kr. årligt til Naturmødet i finanslovsudspil28.8.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturmødet – naturens eget folkemøde i Hirtshals – er blevet tilgodeset i regeringens finanslovsudspil, har minister for Grøn trepart Jeppe Bruus offentliggjort tidligere i dag.
Hjørring Kommune styrker klimakampen med 19 nye partnere22.8.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag blev 19 nye klimapartnere budt velkommen, så fællesskabet nu tæller 71 klimapartnere, som alle bidrager til at gøre den grønne omstilling til virkelighed.
Sang vækker minder – og giver nyt liv til demensramte22.8.2025 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Demensvenlig sangfællesskab i Hjørring vinder Gudrun og Palle Mørchs Mindepris 2025.
Minister lancerer Ungeløftet i Hjørring13.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) deltager mandag den 18. august i den lokale lancering af Ungeløftet i Hjørring Kommune. Med Ungeløftet styrkes indsatsen for at hjælpe unge 15-29-årige, der ikke er i job eller uddannelse videre i arbejde, uddannelse eller ind i meningsfulde fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum