Varmepumpeindustrien i Danmark

Presseinvitation: Varmepumpeindustrien inviterer til Varmepumpedagen 2024 – Rette varme på rette sted

Del

Varmepumpeindustrien – VPI - holder mandag den 11. november Varmepumpedagen 2024 under overskriften ”Rette varme på rette sted – sæt fart på den grønne omstilling”.

Varmepumpedagen er dedikeret til at diskutere varmepumpers afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling.

Varmepumpedagen 2024  finder sted på Teknologisk Institut i Taastrup mandag 11. november
Varmepumpedagen 2024 finder sted på Teknologisk Institut i Taastrup mandag 11. november Varmepumpeindustrien

Varmepumpedagen 2024 bliver en dag fyldt med indsigt og netværk i energibranchen, der byder på et væld af oplæg fra anerkendte og relevante talere, som vil tale direkte ind i den højaktuelle dagsorden om den effektive vej til elektrificering af Danmark. 

Blandt indlægsholderne er bl.a. Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard, Kristian Jensen, adm. Direktør Green Power Denmark, Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, Paul Kenny, Director General, EHPA – European Heat Pump Association, og Niels Ladefoged, fra Europa-Kommissionens DG Energi.

Dagens talere dykker ned i afgørende temaer som konkurrencedygtighed i Europas varmepumpesektor, løsninger til dekarbonisering af industrien og varmepumpers rolle i den grønne omstilling.

Program samt oversigt over samtlige talere findes her.

Pressen inviteres til at deltage på Varmepumpedagen gennem tilmelding til Kia Mulbjerg Bægaard, administrativ souschef Teknologisk Institut 7220 2928 - kmba@teknologisk.dk

Tid og sted:

Mandag 11. november kl. 08.30 – 16.30.
Teknologisk Institut
Gregersensvej 1
2630 Taastrup
Indgang 1
Konferencesalen

Arrangører:
VPI – Varmepumpeindustrien i Danmark

i samarbejde med:

Teknologisk Institut
Dansk Køl og Varme
TEKNIQ Arbejdsgiverne
VELTEK
Intelligent Energi
VPO

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lars Abel, sekretariatschef Varmepumpeindustrien - VPI
Lars Abel, sekretariatschef Varmepumpeindustrien - VPI
Download
VPIs medlemmer
VPIs medlemmer
Download

Links

Varmepumpeindustrien i Danmark - VPI

VPI har gennem mange år været omdrejningspunktet for branchens producenter og leverandører af kvalitetsvarmepumper, og vi arbejder fortsat målrettet på, at varmepumper får en central placering i fremtidens fossilfrie energipolitik. Vi er derfor et kompetent omdrejningspunkt for alle aktører, det være sig: politikere, styrelser, kommuner, tekniske udvalg, alliancepartnere, samarbejdspartnere og andre interessenter.

I VPI arbejder vi hver dag for at opnå en nøgleposition i den danske energipolitik. Det er vores hensigt, at danskerne kan få varme på den bedste, mest hensigtsmæssige, mest økonomiske og mest klimavenlige måde. 

Varmeforsyningen til danske hjem og virksomheder er helt afgørende for vores samfund. Varmepumpeindustrien både kan og vil bidrage til den grønne omstilling, så vi får nedbragt CO2 udslippet. Som samfund står vi med et fælles ansvar for at blive fossiluafhængig og reducere CO2-udledningen.

I dag er kvaliteten af varmepumper så høj, at de ofte udgør det oplagte valg til både private hjem og industrien, når det gælder energieffektive og bæredygtige løsninger. Der findes varmepumper, som kan opvarme til alle formål, det være sig til opvarmning af fjernvarme, til opvarmning i industri eller til opvarmning af boliger. 

I EU's industriplan for den grønne pagt fremhæver Europa-Kommissionen også varmepumper som en central teknologi i bestræbelserne på at opfylde klimaneutralitet. Som en del af denne indsats er Europa-Kommissionen i gang med at fokusere på initiativer, der kan fremskynde udbredelsen af varmepumper i EU. Udrulningen af varmepumpeteknologien hænger tæt sammen med elektrificeringen og er med til at sikre den grønne konkurrencekraft.

Det er ikke kun i vores interesse – men i Danmarks interesse - at der politisk bliver vedtaget en varmepumpestrategi for Danmark, så alle kan kommunikere klart om varmepumpernes rolle i den danske energiforsyning. Nogle gange er den rette løsning kollektiv forsyning, mens det i andre tilfælde vil være bedre at kigge mod en individuel opvarmning, som for eksempel en varmepumpe.

Hos Varmepumpeindustrien ser vi os som en fremtidig dialogpartner i forbindelse med udbredelsen af grøn energi, og vi er klar til at indgå i samtaler med energiaktører, politikere og borgere for at udvikle og implementere løsninger, der passer til den konkrete virkelighed.

Uanset om den rette løsning er fjernvarme eller varmepumper, er vores mål at sikre den rette varme på rette sted.

Følg pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varmepumpeindustrien i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye