Pilotprojekt skal give læger nye værktøjer til at opdage alvorlige øjensygdomme

Lægehuse rundt i landet får nu mulighed for at afprøve en enkel metode til at forbedre opsporingen af synsnedsættelser.

Pilotprojektet DETECT skal give praktiserende læger nye værktøjer til blandt andet at opdage ubehandlede, alvorlige øjensygdomme blandt borgere over 70 år, der lider af en kronisk sygdom og som i forvejen kommer til årskontrollen hos egen læge.

”Synet hos de ældre er blevet forsømt, efter at de obligatoriske lægetjek af ældre bilister blev ændret i 2017. Syn har betydelig indvirkning på ældres trivsel og samvær, og vi skal som læger gøre alt, hvad vi kan, for at gribe ind over for sansetab, så hurtigt som vi kan. Vi har derfor store forventninger til projektet”, siger Mads Aage Toft Kristensen, læge i Søndre Lægehus, som er blandt cirka ti deltagende lægehuse.

Enkel undersøgelse kan sikre tidlig opsporing

Sundhedsvæsenet står i fremtiden over for en markant udfordring. Antallet af ældre stiger, og det samme gør også antallet af ældre borgere med langvarig sygdom, hvilket indebærer, at flere vil have behov for sundhedsydelser. Sundhedsvæsenet skal derfor helst undgå unødig overbelastning, hvilket pilotprojektet på sigt kan være med til at sikre. Netop fordi de praktiserende læger kan sikre tidlig opsporing, så sundhedsvæsenet kan sætte ind for at sikre større trivsel og handlekraft hos ældre med synsnedsættelse.

Bag projektet står to forskere fra Center for Almen Medicin på Københavns Universitet; professor Frans Boch Waldorff og postdoc Catharina Thiel Sandholdt.

De har udviklet en model, hvor læger ved hjælp af tre enkle undersøgelser, som blot tager ti minutter i alt, blandt andet bliver i stand til at opdage to af de øjensygdomme, som rammer ældre hyppigst, nemlig grøn stær og AMD (aldersrelateret makuladegeneration).

Forskerne har kombineret to eksisterende synstavler, nemlig Colenbrander- og Amsler-tavlerne, og har sat tavlerne sammen til én tavle, som skal smidiggøre lægernes arbejde med at screene. Hvis lægerne under screeningen fatter mistanke, skal de afrapportere til forskerne og henvise patienterne videre i sundhedsvæsenet.

”Det er utrolig vigtigt, at borgere bevarer synet længst muligt. Det kan have enorme konsekvenser at miste synet – ikke bare for den enkelte, som hverken kan gennemføre daglige gøremål eller kende forskellen på salt og sukker, men også for samfundet, som går glip af tabt arbejdsevne, når synet tvinger ældre til at forlade arbejdsmarkedet før tid,” siger Catharina Thiel Sandholdt.

Et handlekraftigt liv for borgere i det sene voksenliv

VELUX FONDEN har støttet DETECT-projektet med 5,4 millioner kroner, og målet er, at projektet vil føre til, at færre ældre går med ubehandlede, alvorlige øjensygdomme.

”Vi vil bidrage til at skabe et handlekraftigt liv – hele livet – for den stadigt voksende gruppe af borgere, der oplever voksenlivets overgange. Her er et fokus på sanserne altafgørende, og DETECT-projektet har udviklet en enkel metode, der kan vise sig meget effektiv”, siger Ane Hendriksen, direktør i VELUX FONDEN.

Hvis forskningsprojektets resultater påviser, at metoden er holdbar, håber forskerne, at projektet kan blive udbredt i almen praksis.

Fakta

Pilotprojektet DETECT, udviklet af forskere fra Center for Almen Medicin på Københavns Universitet, skal give praktiserende læger nye værktøjer til at opdage ubehandlede, alvorlige øjensygdomme blandt ældre borgere.

Cirka ti lægehuse i enten Region Hovedstaden eller Region Sjælland kommer til at være med i projektet og bliver udvalgt ud fra lysten til at medvirke, eftersom projektet ikke stiller krav til eksempelvis antallet af praktiserende læger per praksis eller typer af patienter. Projektet løber til sommeren 2027.

Projektet består af seks arbejdspakker.

• Den første inddrager patienter, pårørende og fagfolk til at skabe DETECT-interventionen.
• Den anden udvikler og tester interventionen i almen praksis.
• Den tredje undersøger og skaber langsigtet indsigt i, hvordan lægerne kan udføre screening for synstab.
• Den fjerde tester interventionen i almen praksis for at forbedre den.
• Den femte fokuserer på brugerpaneler med borgere, pårørende, fagfolk og ledelser.
• Den sjette omhandler projektledelse, outreach, formidling og evaluering af brugerinddragelsen.