Esbjerg åbner Himmelrummet: En ny multibane for Stengårdsvejs stjerner
Onsdag den 13. november inviterer Esbjerg Kommune til åbning af Himmelrummet, der er byens nye multibane på Stengårdsvej. Alle er velkomne til musik og mad, og så bliver banen selvfølgelig indviet med en sjov fodboldturnering.

Sæt kryds i kalenderen onsdag den 13. november kl. 16-18, hvor Esbjerg Kommune officielt sparker bolden ind på den nye multibane Himmelrummet i Portalparken på Stengårdsvej. Indvielsen byder på en fodboldturnering for børn og unge, fede præmier og varm mad og drikke, mens en DJ slår stemningen an til en eftermiddag i fællesskabets og sportens tegn.
Initiativ fra to lokale fædre
Multibanen Himmelrummet er det afsluttende projekt i samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og Statens Kunstfond, der gennem nye fælles kunstoplevelser siden 2018 har givet energi til udviklingen af et levende og mangfoldigt by- og boligmiljø i det østlige Esbjerg. Igennem årene er områdets beboere blevet inddraget i konkrete kunstprojekter, og det gælder selvfølgelig også den nye multibane, som både børn, unge og en lokal fædregruppe har været engageret i. Faktisk var det to fædre, der gjorde opmærksom på, at den gamle multibane trængte til en opgradering.
Arkitekt Peter Holst blev udvalgt som vinder af idékonkurrencen i februar 2022 og har sammen med tegnestuen 1:1 skabt en unik multibane, hvor samspil og socialt samvær kan udfolde sig. Den nye multibane er blevet udsmykket med stjernehimlen på det blå underlag, og en ramme af trælameller fungerer både som boldnet og en behagelig tribune for tilskuerne.
Kunstværk og samlingssted
Formanden for Kultur & Fritidsudvalget, Jakob Lose, glæder sig over den nye multibane og deltager også i indvielsen.
”Himmelrummet er ikke alene en bane til sport, men et kunstværk og et samlingssted, der bakker op om fællesskab og kreativitet. Det er fantastisk at opleve det ejerskab og engagement, som lokalområdets børn, unge og voksne har bidraget med til projektet, og det har fået netop den wow-effekt, de ønskede sig. Nu er det tid til at lade Stengårdsvejs egne stjerner skinne i Himmelrummet”, siger Jakob Lose.
Genklang rundt i landet
Også Statens Kunstfond ser frem til at indvie Himmelrummet, der er den afsluttende milepæl i det frugtbare samarbejde mellem Esbjerg Kommune og kunstfonden.
”Over 50 kunstnere har sammen med Esbjergs kulturinstitutioner været i dialog med borgere og lokale institutioner, og der er skabt mange fælles kunstoplevelser inden for musik, billedkunst, arkitektur, scenekunst, litteratur, kunsthåndværk og design. Arbejdet med kunst i udviklingen af lokalområder har vakt genklang både her i byen og rundt omkring i landet. En stor tak til Esbjerg for at have modet til at tage det første skridt mod en fremtidig, ambitiøs satsning på kunst og kultur i hele kommunen”, siger Merete Pryds Helle, der er bestyrelsesleder i Statens Kunstfond.
Oplev de øvrige værker
Alle er velkomne til åbningen af Himmelrummet, og tilmelding til fodboldturneringen sker på dagen.
Indvielsen er også en anledning til at opleve en række af de øvrige værker, som samarbejdet mellem Esbjerg Kommune og Statens Kunstfond har banet vej for. Dygtige elever vil vise rundt Bakkeskolen og fremvise værker i bl.a. festsalen og på biblioteket. Det er også muligt at opleve Tina Ratzers lysværk ’Portal’, som har givet navn til ’Portalparken’. Interesserede kan møde op kl. 15 på Bakkeskolen, Skolebakken 166, 6705 Esbjerg. Tilmelding skal ske hos Kiera Conboy kicon@esbjerg.dk inden d. 12/11.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, jl@esbjerg.dk, tlf. 2674 453
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Vibrationsmålinger i Ribe viser ingen overskridelser17.9.2025 09:38:43 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af sommerens trafikforsøg i Ribe har Esbjerg Kommune fået gennemført vibrationsmålinger på udvalgte bygninger i midtbyen. Resultaterne viser, at der ikke er registreret overskridelser af grænseværdierne for bevaringsværdige bygninger, ved det trafikmønster der er er målt under forsøget.
Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst11.9.2025 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år, og forligspartierne er blevet enige om et økonomisk ansvarligt budget, der sikrer plads til at investere i det, der styrker velfærd og vækst.
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum