AU-forsker får 4 mio. euro til jagten på livets oprindelse i verdensrummet
Professor Liv Hornekær fra Aarhus Universitet modtager 4 mio. euro fra Det Europæiske Forskningsråd til at styrke forskningen i livets oprindelse i rummet. Bevillingen er en del af et Synergy Grant på i alt 12 mio. til tre europæiske universiteter.
Det er tredje gang, Liv Hornekær modtager en forskningsbevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC). Hun modtog i 2008 et ERC Starting Grant og i 2024 et ERC Consolidator Grant – begge til fri og excellent forskning baseret på hendes egne forskningsidéer. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er det meget få forskere forundt at modtage tre bevillinger fra ERC.
De to andre modtagere er professor Peter Saalfrank fra Universitetet i Potsdam og professor Alec Wodtke fra Max Planck Instituttet for Multidisciplinære Naturvidenskaber i Göttingen.
De fire mio. euro, svarende til knap 30 mio. kr., til Liv Hornekær, er en yderligere styrkelse af det arbejde, hun tog fat på, da hun for fem år siden etablerede Center for Interstellar Katalyse (InterCat) med godt 67 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond.
Målet med InterCat er at svare på et af de helt store spørgsmål i astrokemi i dag: Kan livets molekylære byggesten – aminosyrer, DNA-baser, fedtsyrer og sukker – dannes i rummet, allerede før nye stjerner og planeter bliver dannet?
”Hvis de kan det, betyder det, at de også vil være til stede, når nye stjerner og planeter bliver dannet andre steder i universet. Her vil de måske kunne bidrage til, at liv, der på det molekylære niveau ikke er så forskelligt fra vores, kan opstå,” siger Liv Hornekær.
Det er faktisk også målet med det nye fælles forskningsprojekt, som forskerne kalder IRASTRO. Forskellen mellem InterCat og IRASTRO er, at den teknologiske udvikling siden 2019 gør det muligt at sætte endnu mere ambitiøse mål for forskningen.
Det er især nylige fremskridt inden for materialevidenskab og elektroteknik, som er gjort af Varun Verma fra National Institute of Standards and Technology (NIST) i Boulder, Colorado, som sætter fut i ambitionerne. Hans laboratorium er verdensførende inden for udvikling af superledende nanowire enkelt-foton-detektorer (SNSPD) (se faktaboksen), som han i over 10 år har leveret til støtte for arbejdet med infrarød spektroskopi hos professor Alec Wodtke på Max Planck i Göttingen.
NIST-laboratoriet bliver knyttet til Synergy-projektet for at udvikle store systemer af SNSPD’er til avanceret infrarød spektroskopi.
”Med bevillingen til IRASTRO får vi et helt nyt værktøj til vores forskning. Det værktøj findes ikke i dag, men når vi har udviklet det, vil vi kunne se infrarødt lys udsendt fra et enkelt molekyle på en overflade. Så vil vi kunne se, om bare et enkelt molekyle af en af livets molekylære byggesten er blevet dannet,” forklarer Liv Hornekær.
Professor Peter Saalfrank fra Universitetet i Potsdam vil bidrage med sin ekspertise i teoretisk kvantekemi og dynamik, hvilket er nødvendigt for at fortolke de data, som holdet forventer at få fra de nye SNSPD-baserede spektrometre.
FAKTA:
Navnet IRASTRO er en sammentrækning af Infrarød Astronomi, som er en fundamental del af projektet. Det er også mere mundret end den formelle titel ”Molecular Quantum Dynamics in Low Temperature Condensed Phase”.
IRASTRO-projektet starter i første halvår af 2025.
En SNSPD (Superledende nanowire enkelt-foton-detektor) er en ekstremt følsom lysdetektor lavet af et særligt materiale, der leder elektricitet uden modstand, når det køles ned til temperaturer tæt på -273°C. Dette materiale formes til en ultratynd tråd, tyndere end et menneskehår, og vikles i et labyrintlignende mønster.
SNSPD’er kan tælle millioner af fotoner per sekund, og bestemme, hvornår en foton ankommer med picosekunds (billiontedele af et sekund) nøjagtighed.
Kontakter
Professor og centerleder Liv Hornekær
Institut for Fysik og Astronomi, Center for Interstellar Katalyse,
Aarhus Universitet
Mail: liv@phys.au.dk
Mobil: 6166 3133
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
Forskere kortlægger, hvordan planter danner rødder – viden der kan gøre dem stærkere under tørke4.8.2025 13:57:54 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan ved en plante, hvor den skal danne en ny rod? Det spørgsmål har forskere fra Aarhus Universitet og internationale samarbejdspartnere nu givet et banebrydende svar på. I et nyt studie kortlægger de, hvordan planters rodnet udvikler sig helt ned på molekylært niveau. Og den viden kan på sigt få betydning for både planteforædling og forståelsen af, hvordan ukrudtsmidler virker. Opdagelsen åbner for nye muligheder for at udvikle afgrøder, der er bedre rustet til et klima med mere tørke og ekstreme vejrforhold, og samtidig giver den indsigt i, hvordan kemiske stoffer påvirker planters vækst indefra.
Forskere udvikler nyt RNA-værktøj mod ALS - kan bane vej for fremtidige behandlinger8.7.2025 09:29:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har som de første brugt cirkulært RNA til at nedbryde sygdomsassocierede proteiner i humane celler og peger på nye fremtidige veje til behandling af ALS.
International anerkendelse til Aarhus-forskere: RNA-forskning i raketfart17.6.2025 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
RNA-forskningen i Aarhus får et markant løft. To forskere fra samme institut og forskningsmiljø er netop hver blevet tildelt en af Europas mest prestigefyldte forskningsbevillinger – en sjældenhed, som vidner om både faglig tyngde og strategisk potentiale i den aarhusianske forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum