Dansk Metal: Trump som præsident kan koste Danmark stor gevinst

5.11.2024 14:29:22 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Del

Hvis Donald Trump bliver valgt som USA’s næste præsident, vil det formentlig slukke lyset for en stor handelsaftale mellem EU og USA. En handelsaftale vil kunne skabe tusindvis af jobs i Danmark. Det viser en ny analyse, som Dansk Metal har fået udarbejdet i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen peger på, at en handelsaftale mellem EU og USA kan øge Danmarks BNP med 0,4 procent og skabe over 10.000 nye arbejdspladser. Særligt industrien vil nyde godt af aftalen med en forventet stigning i bruttoværditilvæksten på 0,9 procent og op mod 2.600 nye job.

"Præsidentvalget kan få stor betydning for Danmarks økonomiske fremtid. Hvis Donald Trump bliver genvalgt, vil hans protektionistiske handelspolitik og øgede toldsatser gøre det sværere at indfri potentialet for mere dansk eksport til USA. Omvendt vil en sejr til Kamala Harris åbne op for bedre muligheder for på længere sigt at lave en frihandelsaftale, som kan skabe tusindvis af nye arbejdspladser og øge vores BNP, ” siger Dansk Metals EU-chef Johan Moesgaard.

Han opfordrer de danske politikere til at sætte en handelsaftale med USA højt på dagsordenen, når Danmark overtager formandskabet i EU til sommer.

"Vi ved godt, at en handelsaftale med USA kan have meget lange udsigter, og derfor er der brug for at tage de første skridt nu. Den danske økonomi er jo virkelig stærk for tiden, men en handelsaftale med USA kan sikre endnu mere vækst og velstand," siger Johan Moesgaard.

Kontakter

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

Ny analyse: Udbygning af havvind kan kræve 9.500 faglærte årligt i Danmark7.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Udbygningen af havvind i Nordsøen kan skabe titusindvis af danske arbejdspladser – men også øge presset på en i forvejen knap faglært arbejdsstyrke. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal viser, at der kan blive behov for omkring 9.500 faglærte årligt frem mod 2050 for at nå udbygningsmålene for havvind i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye