Ansøgninger om julehjælp slår alle rekorder
15.11.2024 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Over 18.600 familier har allerede søgt om julehjælp hos den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark. Det er flere end nogensinde før og også flere, end det på nuværende tidspunkt er muligt at hjælpe, siger generalsekretær.

Ansøgninger om julehjælp er tikket ind dag for dag, siden Blå Kors Danmark åbnede for, at økonomisk trængte børnefamilier kunne søge om julehjælp.
Med næsten en uge til, at der er ansøgningsfrist, overgår antallet af ansøgninger allerede alle tidligere rekorder. Mere end 18.600 familier har søgt om julehjælp, hvilket vidner om det økonomiske pres, som mange familier oplever, lyder det fra Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark:
"Det er rekordmange ansøgninger, men det er desværre ikke overraskende. Vi møder mange familier, som har svært ved at få pengene til at række. Det gælder hele året, men vi ser, at op til jul skaber økonomien ekstra mange bekymringer, fordi forældrene frygter, at de ikke kan give deres børn en god jul med gaver og julemad."
Blå Kors uddeler julehjælp til familier på overførselsindkomst med børn under 18 år. Julehjælpen består i år af et gavekort på 700 kroner til dagligvarekæden Lidl.
I 2023 modtog Blå Kors 18.426 ansøgninger om julehjælp, hvilket var en stigning på 52 procent i forhold til året forinden. At julehjælpen igen slår rekord, betyder også endnu større behov for støtte til julehjælpen.
"Vi har brug for al den opbakning, vi kan få, for at kunne hjælpe så mange som muligt. 18.500 familier er desværre langt flere, end vi har mulighed for at hjælpe. Derfor håber vi, at der sidder nogen derude, der vil støtte vores julehjælp. Alle bidrag tæller og er med til at gøre en forskel," siger Morten Skov Mogensen.
Blå Kors Danmarks julehjælp er støttet af blandt andet statens julehjælpspulje, virksomheder, fonde og privatpersoner.
Den 21. november kl. 12 er sidste frist for at søge om julehjælp gennem Blå Kors Danmark.
Til medier/journalister: Har du brug for hjælp til ansøgertal for specifikke kommuner eller områder? Så kontakt Anette Helligsø på ahe@blaakors.dk
Kontakter
Morten Skov MogensenGeneralsekretær i Blå Kors Danmark
Tlf:40 41 12 30msm@blaakors.dkThomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
