Norlys ansætter ny Group CFO
6.11.2024 09:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Anne Mette Aaby Aaes bliver ny Group CFO i Norlys, hvor hun sammen med Group CEO, Gert Vinther Jørgensen, skal lede den langsigtede strategiske udvikling af den samlede Norlys-koncern.

Anne Mette Aaby Aaes tiltræder 7. november som ny Group CFO i Norlys, hvor hun samtidig indtræder i direktionen i Norlys Group. Hun overtager jobbet som Group CFO efter Gert Vinther Jørgensen, der i august tiltrådte som ny Group CEO i Norlys.
- Efter en grundig rekrutteringsproces er det et enigt ansættelsesudvalg, som har valgt Anne Mette. Hun har erfaring med risikostyring, rapportering, budgettering og forecast og kan samtidig skabe både struktur og overblik, og dertil kommer, at hun er en stærk kommunikator, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand for Norlys a.m.b.a.
Anne Mette Aaby Aaes har et indgående kendskab til Norlys-koncernen. Hun kom til det daværende EnergiMidt i 2013 som økonomichef og har været en vigtig del af de fusioner, som førte til dannelsen af Norlys i 2019. Her var hun SVP med ansvar for finansområdet og medlem af koncernledelsen frem til, at Norlys indførte en ny ledelsesmodel i maj 2024. Siden da har hun blandt andet uddannet sig som bæredygtighedsrevisor.
- Anne Mette har en stærkt finansiel baggrund og er en stor kapacitet på ESG-området, som hun har været med til at løfte til et helt nyt niveau i Norlys. Anne Mette skaber høj arbejdsglæde omkring sig, har den helt rette fællesskabsånd, og så har hun erfaring med at lede store organisatoriske transformationer, siger Gert Vinther Jørgensen, der er Group CEO i Norlys.
I direktionen i Norlys Group skal hun sammen med Gert Vinther Jørgensen fokusere på den langsigtede strategiske udvikling af den samlede Norlys-koncern som en aktiv ejer af de forskellige forretningsben.
- Norlys står midt i en spændende overgang til en ny struktur, hvor porteføljeledelse er kerneopgaven i Norlys Group. Vi skal sikre, at koncernens samlede værdiskabelse lever op til det, vi har lovet vores ejere. Jeg ser frem til at danne makkerpar med Gert og til igen at bidrage til det stærke fællesskab i Norlys, siger Anne Mette Aaby Aaes.
CV Anne Mette Aaby Aaes
- 2019-2024: SVP i Norlys med ansvar for finansområdet og medlem af koncernledelsen
- 2016-2019: Økonomichef i Eniig
- 2013–2016: Økonomichef i EnergiMidt
- 1998–2013: Revisor i PwC
Uddannelse
- 2024: Bæredygtighedsrevisor
- 2023: CBS og Børsens bestyrelsesuddannelse
- 2008-2010: Statsautoriseret Revisor
- 2002-2006: Cand.Merc.Aud fra Syddansk Universitet
- 1998-2002: HD i regnskab og økonomistyring fra Aarhus Universitet
Anne Mette Aaby Aaes er opvokset i Stavtrup og bor i dag i Brabrand med sin mand, som hun har to børn med.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Nyt partnerskab øger antallet af ladestandere på Fredericia Havn9.7.2026 09:24:32 CEST | Pressemeddelelse
Norlys opsætter 20 nye ladeudtag til både elbiler og -lastbiler på havnen i Fredericia – herunder en ladestander med en effekt på 1 MW, som et af de eneste steder i Danmark. Samtidig bliver Norlys ny elleverandør for Fredericia Havn, som med udvidelsen af containerterminalen står over for vækst de næste mange år og netop har fokus på elektrificering.
Norlys åbner ny lynladepark ved Vejle9.7.2026 09:22:40 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. juli åbner Norlys en ny lynladepark ved Vejle, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Norlys Vækstpulje uddeler støtte for knap 19 mio. kr.6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I årets anden uddelingsrunde i 2026 har Norlys Vækstpulje sat navn på de initiativer, som den støtter økonomisk. I alt er der uddelt støtte for knap 19 mio. kroner til i alt 326 forskellige projekter og initiativer.
Norlys åbner ny lynladepark på Djursland2.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 4. juli åbner Norlys en ny lynladepark i Fremtidsparken ved Rønde på Djursland, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt op for bare 0 kroner.
Hedebølgen løfter elpriserne markant: Strømmen er blevet over 50 procent dyrere på en uge27.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag bliver der op mod 35 grader over hele landet, og den usædvanlige varme smitter også af på dagens elpriser, der topper omkring 2 kr/kWh. Faktisk har hele den seneste uges hedebølge været med til at gøre juni til en af årets dyreste måneder, når man ser på elpriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


