1 ud af 4 pensionskroner er investeret i USA
5.11.2024 12:34:00 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Udfaldet af det amerikanske valg kan have stor indflydelse på danskernes pensionsopsparinger. USA er klart pensionsselskabernes største investeringsland uden for Danmark – hver fjerde pensionskrone er placeret i landet, viser ny analyse fra branchen.
Danske pensionsinvesteringer i USA har overhalet Europa og ligger nu på 1.167 mia. kr. - mod 855 mia. kr. placeret i EU ekskl. Danmark. Kampen om Det Hvide Hus har stor og direkte betydning for danskernes økonomi.
- De danske pensionsselskabers interesse for investeringer i USA er steget støt over det seneste årti. Og med Joe Bidens vedtagelse af ’Inflation Reduction Act’, som satte yderligere skub i særligt investeringer i vindmøller, sol, brint og infrastruktur, er der kommet yderligere fart på, fortæller Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P – Forsikring og Pension.
Analysen viser også, at beskæftigelsen og BNP generelt er vokset mere i USA end i Europa siden 2010, og de amerikanske investeringer har givet gode afkast, hvilket er afgørende for investorernes interesse for det amerikanske marked.
- Selv om det amerikanske marked var hårdt ramt under corona, var USA hurtigere til at rejse sig efterfølgende end det europæiske marked. USA er pt. verdens vækstlokomotiv og tiltrækker investeringer fra hele verden. Der har været et benhårdt fokus på at tiltrække ikke mindst grønne energi-investeringer. Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvordan rammerne for investeringer ser ud efter valget i november, siger Kent Damsgaard.
De republikansk kandidat Donald Trump har flere gange har lovet sine
vælgere at afskaffe ’Inflation Reduction Act’, men de amerikanske investorer virker til at have taget det grønne initiativ til sig.
- Det er klart, at vi som branche følger meget nøje med i de signaler, der kommer fra de to præsidentkandidater for rammerne i USA. Men tallene viser også, hvor vigtigt det er at få styrket europæisk konkurrencekraft og vækst igen, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
Ny analyse: Danmark er det største investeringsland for pensionsbranchen10.7.2026 10:15:22 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er pensionsbranchens ubetinget største investeringsland, og europæiske investeringer vokser mest i pensionsporteføljen. Det fremgår af ny analyse fra F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum