Kæmpe naturprojekt får nu endnu mere plads at boltre sig på
Der bliver etableret skov og natur på et areal svarende til knap 440 fodboldbaner, som en del af det kæmpestore Holmehave Naturprojekt nær Tommerup på Fyn. Et areal, som kommer til at udgøre lidt over halvdelen af det samlede naturprojekt, som skal bidrage til løsningen af flere vigtige samfundsopgaver.

Der er de seneste 3 år blevet byttet jord på kryds og tværs i området omkring Tommerup, og nu er den multifunktionelle jordfordeling, som baner vejen for mere natur og skovrejsning for at beskytte grundvandet, afsluttet.
”Hvis vi fortsat skal kunne producere drikkevand af rent grundvand, er vi nødt til at beskytte vores kildepladser. Den seneste jordfordelingskendelse er endnu et stort skridt på vejen i vores indsats for at beskytte grundvandet på VandCenter Syds vigtigste kildeplads”, siger Troels Kærgaard Bjerre, projektchef hos VandCenter Syd.
Det nye skov- og naturområde ved Holmehave nær Tommerup bliver udviklet og skabt i et projektpartnerskab mellem Assens Kommune, VandCenter Syd, Hedeselskabet og lodsejerne i området.
Formålet med det samlede projekt er at skabe et 550 hektar stort naturområde, som rummer både skov, natur og vådområder, så det via naturbaserede løsninger både bidrager til at beskytte grundvandet, mindsker kvælstofudledningen til havet, så iltsvindet bliver mindre, mindsker udledningen af CO2 og giver mere plads til natur, biodiversitet og friluftsliv.
”Vi er meget stolte af at være medskabere af et projekt, som kommer til at beskytte grundvandet, mindske udledningen af kvælstof til Odense Fjord og samtidig forbedre naturen og biodiversiteten. Der skal lyde et kæmpe tak til alle de lodsejere, som indtil videre har bidraget til, at vi har kunne erhverve så meget jord til at realisere projektet på”, siger formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
Det er jordfordelingsplanlæggere fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), der i samarbejde med landinspektørfirmaet DeFakto og projektpartnerne forhandler med lodsejerne og indgår aftaler om ejerskifte og køb og salg af jord i forbindelse med projektets erhvervelse af de arealer, som skal bruges til grundvandsbeskyttelse.
Efter den sidste forhandlingsrunde med lodsejerne om dette betyder det, at projektet samlet set har fået 421 hektar til at udvikle sig på, hvoraf de 323 hektar vil blive brugt til at udvikle skov og lysåben natur på.
”Det er lidt af et puslespil, når en jordfordeling skal gå op. Så vi er rigtig glade for, at lodsejerne i området har haft vilje til at se løsninger og bakket op om projektets realisering. Det er kun med deres engagement og vilje til dialog, at det kan lykkes at få det hele til at gå op”, fortæller Kai Henriksen, der er jordfordelingsplanlægger i SGAV.
Arealerne, som er erhvervet til skovrejsning, vil fremover være ejet af Hedeselskabet, som også kommer til at stå for udviklingen og driften af arealerne:
”Skovrejsningsarealerne bliver udviklet som et skovlandskab, som primært består af løvskov med betydelig andel af lysåben natur. Dele af skoven vil blive dyrket løvskov, som sikrer fremtidig produktion af bæredygtige byggematerialer og optag af CO2. Herudover vil der være betydelige arealer med fokus på ekstensiv skovtilplantning og naturlig tilgroning, hvor natur og biodiversitet har førsteprioritet. Disse arealer vil typisk være overgangszoner fra dyrkede skovarealer til lysåbne naturarealer, som binder vådområder sammen med skovarealerne”, fortæller Casper Sandfeld, der er Ejendoms- & projektudviklingschef hos Hedeselskabet.
Udover de 323 hektar, som der skal rejses skov og udvikles natur på, er der i denne afsluttede del af den multifunktionelle jordforhandlingsproces også erhvervet yderligere 98 hektar til udvikling af vådområder og andre naturfremmende tiltag. Men det slutter ikke her.
Stort vådområde på vej til gavn for vand- og havmiljø
Sideløbende kører der nemlig også en anden jordfordelingsproces, som lige nu er i fuld gang.
En del af ambitionerne i Naturprojektet er nemlig også at skabe yderligere et vådområde på 150 hektar, som sammen med de allerede eksisterende vådområder i Åsemosen og Verninge Mose på 75 hektar, kan reducere udvaskning af kvælstof til Odense Fjord, forbygge iltsvind i Odense Fjord, reducere udledningen af CO2 og dermed medvirke til et bedre vandmiljø, bidrage til arbejdet med klimamålene, øge biodiversiteten via afgræsning med kvæg og forbedre de rekreative muligheder.
Til den nye etablering af vådområde er der i alt erhvervet 116 hektar jord, og nu er Assens Kommune ved at forhandle med de øvrige lodsejere i området nær Tommerup.
”Vi har god dialog med lodsejerne, og vi har allerede fået de fleste aftaler på plads med lodsejere, som har set potentialet i projektet, og som har valgt at afgive jord, som måske ikke har været så god at dyrke til fordel for kompensation eller noget andet jord, som var bedre rent dyrkningsmæssigt. siger Jannik Seslef, projektleder i Natur og Miljø i Assens Kommune, og fortsætter:
”Holmehaveprojektet er et godt eksempel på, hvordan vi i Danmark fremover kan arbejde med multifunktionelle naturprojekter, der bidrager til løsningen af flere vigtige samfundsopgaver, som ifølge den grønne trepart er noget af det, der skal være meget mere af i fremtiden”
Nordisk Ministerråd har givet midler til partnerskabet til udviklingsplaner i området omkring skovrejsning, naturforvaltning og rekreative potentialer:
”Det har været en fornøjelse at følge Holmehaveprojektet. De har ikke kun implementeret naturbaserede løsninger, men også gennemført en forbilledlig proces. Derfor har vi valgt, at det bliver det første af vores 8 pilotprojekter til at blive vurderet efter IUCNs standarder og fremhævet som eksempel på naturbaserede løsninger i Norden” siger Jóna Ólavsdóttir, koordinator for Nordisk Ministerråds program om naturbaserede løsninger.
Når det samlede område er etableret, vil grundvandet på Danmarks største kildeplads være markant bedre beskyttet. Derudover vil det kommende natur- og skovområde gavne klimaet ved at optage CO2 og reducere udvaskning af kvælstof til Odense Fjord med mindst 20 ton pr. år og dermed bidrage til et bedre vandmiljø.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 31 99 40Casper SandfeldEjendoms- & projektudviklingschefHedeselskabet
Tlf:20 55 45 15Troels Kærgaard BjerreProjektchefVandCenter Syd
Tlf:29 69 24 07Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV)Presseafdeling
Tlf:41 89 25 07presse@lbst.dkJóna ÓlavsdóttirKoordinatorNordisk Ministerråds program om naturbaserede løsninger
Tlf:+298 581419Jannik SeslefProjektleder i Miljø og NaturAssens Kommune
Tlf:24 90 44 63Billeder
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Ældrelov: Assens Kommune ruster sig til helhedsplejen med helt ny organisering9.4.2025 11:44:39 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder den nye Ældrelov i kraft. Med den følger nye pleje- og omsorgsforløb, som Social- og Ældreudvalget i Assens Kommune har sendt i høring. Og nu er planen for den administrative organisering også på plads med 4 nye helhedsplejegrupper, hvor hjemmeplejens enheder og sygeplejen samles.
Ny borgerrådgiver ansat i det Nord-Vestfynske1.4.2025 11:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Maiken Hansen er netop ansat som ny borgerrådgiver i Assens, Middelfart og Nordfyns Kommuner med start 1. maj 2025. Det står klart efter, at byrådene i alle tre kommuner har godkendt ansættelsen af Maiken Hansen.
400.000 havørreder sættes ud på Fyn – og det bliver ikke sidste gang31.3.2025 10:25:02 CEST | Pressemeddelelse
Havørred Fyns årlige udsætning af små havørreder på Fyn og Øerne gentages for 35. gang fra d. 7.-10. april, hvor næsten 400.000 såkaldte smolt slippes løs i de fynske vandløb. Det sker som resultat af et kæmpestort frivilligt engagement, og det kommer også til at ske de kommende år.
Assens Kommune køber den gamle banestrækning mellem Tommerup Stationsby og Assens27.3.2025 16:03:43 CET | Pressemeddelelse
Assens Kommune har netop indgået en købsaftale med Banedanmark om at erhverve den 29 km lange jernbanestrækning mellem Tommerup Stationsby og Assens for 0 kr. Det er planen at etablere sti på dele af strækningen, mens skinnecykler fortsat vil kunne køre mellem Tommerup og Glamsbjerg.
Nyt aktivitetshus på vej til borgere med demens og deres pårørende27.3.2025 13:16:08 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 1. april skal Social- og Ældreudvalget træffe beslutning om placeringen af et nyt Aktivitetshus på Dærupvej 5 i Glamsbjerg. Aktivitetshuset er en samling og nyudvikling af de nuværende tre daghjem, der rummer de visiterede tilbud til mennesker med demens og demenslignende sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum