Aarhus Airport

Ryanair hånd i hånd med Aarhus Airport i 25 år

5.11.2024 11:37:41 CET | Aarhus Airport | Pressemeddelelse

Del

I november er det en sølvbryllupstid siden, Ryanair for første gang satte landingshjulene på banen i Aarhus Airport. Siden har det banebrydende lavprisselskab fløjet over 3 millioner passagerer mellem Aarhus og destinationer i hele Europa.

Ryanair har i 25 år fløjet rejsende til og fra Aarhus Airport. Den første rute gik i luften til London Stansted den 4. november 1999.
Ryanair har i 25 år fløjet rejsende til og fra Aarhus Airport. Den første rute gik i luften til London Stansted den 4. november 1999. Aarhus Airport

London Stansted stod der på afgangstavlen tilbage i 1999, da Ryanair den 4. november lettede fra Aarhus Airport for første gang. Sidenhen er der gået millioner af Ryanairrejsende gennem lufthavnsterminalen i Aarhus. London-ruten er blevet en Aarhusklassiker, der med sine hyppige direkte afgange tiltrækker både business- og ferierejsende fra hele Aarhusregionen og det nordlige Jylland. Ryanair er i dag det største internationale flyselskab målt i passagerer i Aarhus Airport, og lavprisselskabet har gennem årene tilført flere nye sæson- og helårsruter, som folk fra hele Jylland har taget til sig og som gavner den regionale samfundsøkonomi.

"Flyruter går begge veje. Østjyderne holder af at rejse ud, men vi må ikke overse værdien af den indgående trafik til vores område. Den er afgørende for turismebranchen, forretningsrejsende, udenlandske arbejdstagere og vidensressourcer, der er med at holde Aarhusområdets økonomi i gang og sikre arbejdspladser, omsætning og vækst. Vi er glade for, at Ryanair igennem 25 år har forbundet Østjylland med omverdenen", siger Lotta Sandsgaard, som er administrerende direktør i Aarhus Airport.

Ryanair er en vigtig spiller i den luftbårne europæiske infrastruktur, hvor den økonomiske betydning vægter højt på den socioøkonomiske og demografiske dagsorden.

En frisk rapport fra ACI Europe (Airports Council International) afslører de økonomiske og sociale konsekvenser af Europas lufthavne baseret på analyser fra SEO Amsterdam Economics. Tallene viser, at lufttrafikken genererer millioner af jobs og repræsenterer 5 procent af det samlede europæiske BNP.  Sammenhængskraften mærkes i hele samfundet, hvor en stigning på 10 procent i direkte flyvninger genererer en stigning på 1,6 procent i beskæftigelsen, i gennemsnit 9 procent forbedret adgang til uddannelse, en vækstprocent på 5 i investeringer i forskning og udvikling og 14 procent reduktion i fattigdom. Alene i Danmark er over 189.000 mennesker ansat i lufthavne, flyselskaber og relaterede industrier, hvilket genererer et BNP på over 17 milliarder euro.

”Ryanair er en vigtig samarbejdspartner for Aarhus Airport, som vi har en stærk og langvarig relation med. Selskabet har en utrolig god næse for, hvilke ruter der matcher efterspørgslen i Østjylland – godt hjulpet af vores databaserede dialog. Ryanair har opbygget et meget stærkt brand, hvor de rejsende nyder godt af spændende destinationer, punktlighed og høj driftssikkerhed til en rigtig god pris. Siden 2019 har vi fordoblet vores antal af internationale rejsende på flyvninger opereret af Ryanair, så de spiller dermed også en stor rolle i lufthavnens fremtidige udvikling”, fortsætter Lotta Sandsgaard.

Ryanair tilbyder udover London Stansted en stribe unikke destinationer med direkte fly fra Aarhus, herunder til den kroatiske perle Zadar, den populære græske ø Korfu og Faro i det portugisiske ferieområde Algarve.  Dertil flyver Ryanair til Palma de Mallorca, og Malaga, der netop er udvidet med flere afgange til glæde for solnydere, ferieboligejere og ikke mindst golfspillere. Endelig flyver Ryanair hele året til Riga og i sommerprogrammet til G’dansk. Ryanairs ruter opereres både af deres egne velkendte fly i blå og gule farver, ligesom Lauda og Buzz betjener nogle af ruterne ud af Aarhus for Ryanair.

Kontakter

Billeder

Ryanair har i 25 år fløjet rejsende til og fra Aarhus Airport. Den første rute gik i luften til London Stansted den 4. november 1999.
Ryanair har i 25 år fløjet rejsende til og fra Aarhus Airport. Den første rute gik i luften til London Stansted den 4. november 1999.
Aarhus Airport
Download
Ryanair 25 år i Aarhus Airport
Ryanair 25 år i Aarhus Airport
Aarhus Airport
Download
Ryanair 25 år i Aarhus Airport
Ryanair 25 år i Aarhus Airport
Aarhus Airport
Download

Om Aarhus Airport

Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse. 
I april 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport

Apollo tilføjer mere aktivitet i Aarhus Airport: Åbner ny rute og udvider sæsonen til Kreta9.7.2026 10:04:00 CEST | Pressemeddelelse

Rejselysten blandt midt- og østjyderne fortsætter med at vokse, og det samme gør udbuddet fra Aarhus Airport. Næste sommer udvider Apollo sin aktivitet i lufthavnen markant. Rejsearrangøren lancerer en ny direkte rute til Ioannina, der giver mulighed for at opleve Albanien og det græske fastland. Samtidig udvides sæsonen for den populære rute til Kreta, som i 2027 vil strække sig fra juni til og med september. Billetterne er til salg allerede nu.

Rekordvækst og boom af pakkerejser: Flere feriemuligheder end nogensinde for midt- og østjyderne1.7.2026 14:24:00 CEST | Pressemeddelelse

Midt- og østjyderne nyder lige nu fordelene af flere muligheder fra Aarhus Airport. Mens vejrudsigten igen er tilbage til det ustadige danske sommervejr, er der et historisk udbud af rejseoplevelser fra Aarhus Airport. Her melder Århus Charter, Apollo Rejser, Bravo Tours, Corendon, Detur, green2green, Loveholidays, Nazar, Neckermann Nordic, Solfaktor, Spies og TUI sig på banen med en række rejsemuligheder, der bringer midt- og østjyderne direkte til de helt solsikre destinationer.

Fjerde måned med tocifret vækst: Aarhus Airport udvider med en af Nordens største charterselskaber1.5.2026 12:19:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Airport fortsætter sin fremgang og runder nu fjerde måned i træk med tocifret passagervækst. +15% blev resultatet i april 2026 sammenlignet med året før. Det sker i en periode, hvor fly- og rejseselskaber tilføjer kapacitet til glæde og gavn for de rejsende. Norwegian og Ryanair har øget kapaciteten til europæiske storbyer og feriefavoritter, og senest har Apollo Rejser meldt sig på banen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye