Millionbevilling til at involvere børnene i demokratiet og fester for Grundloven
6.11.2024 07:00:00 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Initiativet Grundlovsfesten får en bevilling på 8,4 mio. kr. af LB Foreningen til at give børn i grundskolen mere undervisning i demokrati og flere fester i anledning af grundlovsdag. Formålet er at styrke børns demokratiske selvtillid og skabe begejstring omkring demokratiet og Grundloven, og derfor uddeler LB Foreningen nu det højeste beløb i foreningens historie til en enkelt organisation.

Et samarbejde mellem LB Foreningen og Grundlovsfesten skal udvide og udvikle succesen med at skabe fester på grundlovsdag, hvor børnene er i centrum for hyldesten af demokratiet.
Undersøgelser fra bl.a. DPU og DUF viser, at danske børn og unges demokratiske selvtillid og dermed deres oplevelse af at være en del af og kunne påvirke beslutningsprocesser har været dalende gennem flere år.
”Det er ukontroversielt at konstatere, at vores nationaldag er en tynd kop the. I alt for mange årtier har grundlovsdag bare været endnu en dag på året. Det har vi sat os i spidsen for at lave om. Vi vil nemlig skabe en stor fest for og med børn, hvor vi hylder demokratiet, fællesskabet og vores fantastiske land. Det skal både være en national begivenhed, men også en lokal oplevelse, så vi vil arbejde for at få skoler med i enhver krog af landet. Vi glæder os til endnu stærkere dialog med skoler og er stærkt begejstret for samarbejdet med netop LB Foreningen,” siger Olav Hesseldahl, leder af Grundlovsfesten.
Konkret skal midlerne fra LB Foreningen bruges til at skabe flere lokale fester i alle 98 kommuner, men også til at udvikle nye undervisningsmaterialer til grundskolen, så integrationen af demokrati i undervisningen kan understøttes.
I 2024 forventede Grundlovsfesten 100 fester, men kom godt fra start med over 200 fester og mere end 60.000 deltagere i grundlovsfester i 78 kommuner. Sammen med Folketinget trykte Grundlovsfesten 60.000 mini-grundlove, der blev delt ud i hele landet. Målsætningen med det nye samarbejde med LB Foreningen er at øge antallet af fester og skabe grobund for endnu mere lokalt engagement.
I LB Foreningen, som består af over 440.000 medlemmer, hvoraf en stor del er lærere i grundskolen, er der stor begejstring for samarbejdet med Grundlovsfesten:
”LB Foreningen er et demokratisk fællesskab, som er sammen om at eje et forsikringsselskab. Så for os er der en helt naturlig linje fra det store demokrati, som Grundloven etablerede for os for over 175 år siden, til det demokrati, som vi og andre udlever i hele landet i lokale foreninger, kommuner og regioner. Men grundlaget for demokratiet er udfordret, og når en generation af børn og unge risikerer at vokse op med manglende tro på demokratiet, har vi alle en forpligtelse til at vække deres begejstring og give dem grund til at hylde og fejre demokratiet. Grundlovsfesten er et fremragende afsæt for netop det, og vi glæder os til samarbejdet,” siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.
Udover de konkrete aktiviteter omkring etablering og forankring af grundlovsfester med børnene i fokus vil man i samarbejdet også skabe yderligere forståelse for og begejstring for demokratiet og Grundloven som fundament for dette. En indsats, som ikke er afgrænset til skoler og børnene.
”Det er vigtigt for os, at vi for hver generation genbekræfter vores begejstring og forståelse for demokratiet og er villig til at stå vagt om de principper og de værdier, som vores demokrati hviler på: lighed, inklusion og respekt for hinanden. Det kræver en konstant opmærksomhed på, at vi kan tale sammen og lytte til hinandens argumenter og i fællesskab finde løsninger. Det forstår børnene faktisk utrolig godt allerede i mange sammenhænge, så vi voksne kunne nok lære noget af deres tilgang,” slutter Lars Busk Hansen.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkOlav HesseldahlLederGrundlovsfesten
Tlf:30 26 37 42Billeder
OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 440.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 70 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
OM GRUNDLOVSFESTEN
GRUNDLOVSFESTEN er et nyt initiativ, der startede i 2024 og som vil gøre grundlovsdag til en national festdag med børn i centrum. Sammen med skoler, foreninger og organisationer som Folketinget, Spejderne, Domstolene, Bibliotekerne og BL – Danmarks Almene Boliger skaber vi en bevægelse, der fejrer det danske demokrati, forstærker interessen for grundloven og gør grundlovsfester til en fast tradition, som børn glæder sig til hver år. Nordea-fonden støtter også Grundlovsfesten. Læs mere på www.grundlovsfesten.dk
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Har du styr på dit barns forsikringer på efterskolen?5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skal dit barn også begynde på efterskole? I så fald kan det være en god idé at få styr på, hvordan barnet er dækket, hvis cyklen skulle blive stjålet, eller dit barn selv kommer til skade. Her er der nogle gode råd fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
Skybrud har givet travlhed hos LB Forsikring21.7.2026 13:30:41 CEST | Pressemeddelelse
Efter flere dage med kraftig regn og lokale skybrud oplever LB Forsikring en markant stigning i antallet af henvendelser fra medlemmer. Flere end 250 anmeldelser om skader på bolig, fritidshus eller indbo er allerede kommet ind. Selskabet opfordrer derfor boligejere og sommerhusejere til at tjekke kældre, afløb og udsatte rum – også hvis de er bortrejst på ferie.
Markant flertal sikrer boligen mod indbrud, når de tager på ferie17.7.2026 07:53:52 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent svarer i en ny medlemsundersøgelse, at de ikke gør noget for at forebygge indbrud, når de tager på ferie. Langt de fleste tager derimod forholdsregler – og især nabohjælp er udbredt. Det viser en ny medlemsundersøgelse i LB Forsikring, landets største medlemsejede privatforsikringsselskab.
Varsel om kraftigt uvejr med hagl i Sydeuropa: Sådan passer du på dig selv, din bil eller din campingvogn15.7.2026 15:26:22 CEST | Pressemeddelelse
Der er varslet kraftigt uvejr med risiko for hagl flere steder i Sydeuropa, herunder dele af Norditalien. LB Forsikring har via selskabets hjemmeside udsendt gode råd til medlemmer, der opholder sig i området.
Kør-selv-ferie: Har du styr på vejhjælp i udlandet?15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er langt fra alle, der er klar over, om de har adgang til vejhjælp i udlandet, hvis de selv kører på ferie. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

