Den islandske comedystjerne Ari Eldjárn kommer til Danmark med nyt show
Han er den første islandske komiker med egen Netflix special, og har for vane at optræde for fulde huse - også i Danmark! Næste år besøger han Odense, København og Aarhus med sit nye show From Iceland With Love.

Ari Eldjárn er en af Islands mest populære komikere, der ligeledes er kendt som både forfatter og skuespiller. Han er blandt andet blevet kendt for sine Netflix Specials, hvor han som den første islænding har kunne opleves med sit engelsksprogede og anmelderroste show “Pardon My Icelandic”. Knivskarpe karikaturer og hårdtslående jokes, bland andet om nordiske rivaliseringer, er blevet hans varemærke, og i 2025 er han klar til at indtage Danmark med sit nye show “From Iceland With Love”.
Stand-up stjernen er født og opvokset i Reykjavík, hvorfra han har lavet adskillige tv-specials og turneret over hele Skandinavien, udsolgt Islands Nationalteater flere måneder i træk med en blanding af komedie og klassisk musik med Islands Nationalorkester og optrådt sammen med verdensstjerner som Bill Burr, Ed Byrne og Ari Shaffir. Ari Eldjárn er også efterhånden blevet et internationalt kendt comedynavn, hvor han har optrådt til blandt andet prominente Edinburgh Fringe, London Soho Theatre og Melbourne Comedy Festival.
Med showet “Pardon My Icelandic”, som blev optaget live på Nationalteatret i Island, er Ari Eldjárn den første islandske komiker, der har fået en Netflix Comedy Special. Showet markerede ligeledes hans debut-soloforestilling på engelsk, og udforsker emner som faderskab, arbejdet som steward og livet i et land med en befolkning på størrelse med Coventry. Showet kan streames nu på Netflix, og i starten af det nye år kan du opleve ham live i Danmark med sit helt nye show ”From Iceland With Love”.
Gå ikke glip af sjov comedy - anmeldelser og awards taler vist for sig selv:
“A smart, savy comedian with a hugely assured set” ★★★★ CHORTLE
“Hilarious… This modest-seeming man has some impressive comic tricks up his sleeves” ★★★★ THE SCOTSMAN
“Very talented comic. An Icelandic treat” JIM GAFFIGAN
ARI ELDJÁRN – FROM ICELAND WITH LOVE
27. FEBRUAR – MAGASINET, ODENSE
1. MARTS – DR KONCERTHUSET, KØBENHAVN
2. MARTS – MUSIKHUSET, AARHUS
BILLETSALGET STARTER: 7. NOVEMBER KL. 10
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankMarketingkoordinator & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comOm All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
DJ Premier og The Alchemist – To legendariske producere på samme scene i København16.7.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To af hiphoppens mest indflydelsesrige producere mødes, når DJ Premier og The Alchemist gæster Studie 1 i DR Koncerthuset på deres ”He’s the Preemo, I’m the Chemist World Tour” 2. december.
Shing02 bringer sin jazzede hiphop til København9.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den japansk-amerikanske rapper bringer sin Luv(Sic) Hexalogy Tour 2025 til Europa i efteråret, hvor han blandt andet besøger Pumpehuset i København 21. oktober.
Fra Brixton til Ørestaden - NSG rammer København4.7.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Glæd dig til en aften med Afroswing i verdensklasse, når den britiske supergruppe NSG indtager DR Koncerthusets Studie 2 i København 20. oktober 2026.
FABRÄK bryder landegrænser og tager på Nordisk turné1.7.2025 12:10:00 CEST | Pressemeddelelse
FABRÄK har gennem de sidste år spredt deres eksplosive og højenergiske energi ud over de danske spillesteder. Nu er tiden kommet og duoen er klar til at bryde landegrænserne og tager på tour i Norden i 2025. Vejen går forbi Danmark, Norge, Sverige og Island, og en ting er sikkert – de nordiske spillesteder har noget helt særligt i vente.
DANSK SUPERSTJERNE SENDTE BØLGER AF EKSTASE INDOVER HORSENS HAVN13.6.2025 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev der skrevet historie med et enormt og magisk show i Horsens Havn, da den danske supertjerne DJ, MORTEN, vendte hjem og leverede en hyldest koncert sammen med Danmarks Underholdningsorkester.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum