Azorerne er ny feriedestination hos TUI
5.11.2024 08:15:47 CET | TUI Danmark A/S | Pressemeddelelse
Fra sommeren 2025 kan du rejse med TUI til Azorerne i Portugal.

TIl sommer vil det være muligt at rejse med TUI til Azorerne i Portugal. Ferie på Azorerne kombinerer naturoplevelser med byliv på en øgruppe, der ofte kaldes Europas Hawaii. TUI’s rejser vil fokusere på hovedøen São Miguel, hvor rejsende kan vælge mellem feriesteder som Capelas, Lagoa og hovedbyen Ponta Delgada.
Azorerne ligger afsides ved Portugals kyst, næsten midt i Atlanterhavet, og er et attraktivt rejsemål for naturinteresserede. Øgruppen er kendt for hvalsafari, delfinobservationer og smukke vandrestier, som kombinerer naturoplevelser og eventyr. For dem, der ønsker en pause fra hverdagen og gerne vil tæt på naturen, er Azorerne et oplagt valg.
TUI’s destinationer på Azorerne
TUI’s destinationer ligger på hovedøen São Miguel.
Ponta Delgada, São Miguels hovedstad, giver besøgende mulighed for at opleve øens historie og byliv. Byens centrum har blandt andet gotiske kirker, brostensbelagte gader, 1500-tals fæstninger og lokale portugisiske spisesteder. Ponta Delgada er også udgangspunkt for udflugter til flere af øens naturskønne attraktioner.
Lagoa er en mindre by, som ligger tæt på nogle af Azorernes mest kendte seværdigheder, herunder tvillingesøerne omgivet af vulkankrateret i Sete Cidades. Her kan man også besøge øens varme kilder, vandfaldet Caldeira Velha og gå på vandreture i det smukke landskab.
Capelas, en lille landsby på den nordlige side af øen, byder på en lokal atmosfære og grønne omgivelser ved havet. Alle TUI’s destinationer på Azorerne ligger tæt på flere af øgruppens mest populære attraktioner, hvilket gør det nemt at udforske andre dele af São Miguel.
TUI’s rejser til Azorerne giver besøgende en bred vifte af udflugtsmuligheder. Blandt andet Europas eneste teplantage eller rundvisning på en lokal ananasplantage.
TUI’s rejser til Azorerne
- Fleksible feriepakker.
- TUI’s rejser til Azorerne foregår med rutefly.
Kontakter
Mikkel HansenKommunikationschefTUI Danmark
Tlf:+45 33 47 90 75mikkel.hansen@tui.dkBilleder
Om TUI
TUI er verdens førende rejsekoncern og opererer sine hoteller, krydstogtskibe, flyselskaber og udflugter verden over. TUI-aktien er børsnoteret i Tyskland. I regnskabsåret 2023 havde TUI-koncernen +60.000 ansatte, +20 millioner kunder og en omsætning på +20 mia. euro. Hele værdikæden for turisme er under ét tag og tæller +400 TUI-ejede hoteller, 17 krydstogtskibe og fem flyselskaber med mere end 100 fly. I Danmark sender TUI op imod 200.000 danskere på ferie om året. TUI's primære produkt er pakkerejser til udlandet med enten charterfly eller rutefly, men produktporteføljen tæller også skiferie, kør-selv-ferie og udflugter. TUI er i Danmark medlem af industriorganisationen Rejsearrangører i Danmark (RID) og Rejsegarantifonden. TUI har sit danske kontor i København.

Følg pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TUI Danmark A/S
TUI udvider rutekortet til Italien markant2.2.2026 14:49:02 CET | Pressemeddelelse
Aldrig har det været nemmere at komme på pakkerejse til Italien.
TUI lancerer yderligere 23 ruter med Ryanair fra Danmark21.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med de nye afgange er TUI nu oppe på 31 afgange med Ryanair fra danske lufthavne til et bredt udvalg af populære feriedestinationer.
TUI øger brugen af bæredygtigt flybrændstof19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
TUI øgede sin brug af bæredygtigt flybrændstof (SAF) markant i 2025.
Populært hotel går i krig mod solstole-mafiaen16.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
På et af TUIs mest populære hoteller på Cypern har gæsterne ikke længere grund til at stresse over, hvilken solstol de skal ligge i.
Her er 6 rejsetrends fra TUI for 20269.1.2026 13:46:50 CET | Pressemeddelelse
AI som personlig rejsemakker, et øget behov for tryghed og en voksende interesse for Asien. Det er nogle af de trends, der vil præge danskernes rejser i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

